Grundvig malt af C F Christensen 1820Grundtvig
i højskolesangbogen


90. Rejs op dit hoved, al kristenhed!

Rejs op dit hoved, al kristenhed!
opløft dit øje, slå ej det ned!
i Himlen du har hjemme;
dér er dit hjerte, dér er din skat,
derfra han kommer med æren brat,
hvem du kan aldrig glemme.

Rejs op dit hoved! af hjertet sig
til korsets høvding: O, tænk på mig,
nu er du i dit rige!
De skæl der falder fra øje dit,
du mægter, som du har ønsket tit,
i Paradis at kige.

Dér ser i haven du livets træ,
og Himlens fugle i lun og læ
du hører liflig sjunge
om herrefærden i højen sky,
om jord og himmel de splinterny,
om kristne evig unge.

Ej mer du gruer for dommedag,
du véd, din dommer har ført din sag
og fra sig selv den vundet;
des mer du længes hvert morgengry,
til herren dages på rosensky,
når nat er helt udrundet.

Og når da under hver himmelegn
du ser din konges det visse tegn,
ja, tegn i sol og måne,
da funkler frydelig øjet dit,
da rejser hoved du kækt og frit,
mens stjerner dø og dåne.

Men skønt du længes, o kristenhed,
så glem dog ikke, at godt du véd,
hvad Herren tøver efter,
og bed ham aldrig, før timen kom,
til jordens gru og al verdens dom,
at røre himlens kræfter!

Du véd, du tjener en Herre mild,
som ikkun nødig med himlens ild
hjemsøger jordens lyder;
som ”vennen” dristig for Sodom bad,
så bed og du for den store stad,
til selv han staven bryder!

Da gjalder luren for sidste gang,
da luer bavnen i blomstervang,
da styrter dødens trone,
da lutres herlig den gamle jord
i skærsilds-luer på Herrens ord,
da stråler livets krone!

Grundtvig 1837


Gå til Lønne Højskoles forside