Grundvig malt af C F Christensen 1820Grundtvig
i højskolesangbogen


87. Sov sødt, barnlille!

Sov sødt barnlille!
lig rolig og stille,
så sødelig sov
som fuglen i skov,
som blomsterne blunde i enge!
Gud, Fader har sagt:
stå engle på vagt,
hvor mine de små er i senge!

Guds-fingrene grande
slog kors for din pande,
Guds enbårnes røst
slog kors for dit bryst.
thi skal ingen djævel dig skade;
nu kan i din dåb
med salighedshåb
din sjæl og dit hjerte sig bade.

Læg hænderne sammen,
da lægger sig amen
til Frelserens bøn,
som stiger i løn
og lyder, hvor englene kvæde;
i Himmerigs kor
det lille Guds-ord
omfavne Guds engle med glæde.

De råbe, de sjunge:
På jordklimpens tunge
et ord af Guds Søn
er blevet til bøn,
svang hid sig på åndedrætsvinger;
Gud Fader i løn
sig ja til den bøn!
Fra lavland livsalig den klinger.

Og alle de købte,
i Jesu navn døbte,
som striden har stridt,
som døden har lidt,
gik ind til den evige hvile,
istemme så lydt
halleluja nyt,
at englene tie og smile!

Da drypper som duggen
der manna på vuggen
til barnet på jord
fra englenes bord,
du finder med smil det i morgen;
og klarøjet brat
du siger god nat
til tvivlen og frygten og sorgen.

Sov, sødt, barnlille!
lig rolig og stille
og nyn på det navn
med nåden i favn,
al jorden til salighed givet!
Nyn: Jesus er min,
så favr og så fin,
min Jesus er lyset og livet.

Grundtvig - skrevet omkring 1850


Gå til Lønne Højskoles forside