Grundvig malt af C F Christensen 1820Grundtvig
i højskolesangbogen


68. Guds godhed vil vi prise

Guds godhed vil vi prise,
de store som de små,
den bedste nytårs-vise,
som vi kan finde på,
et tak af hjertens grund
for gave god fuld mangen
til os i år forgangen
af Gud så rig og rund.

Fik føde vi og klæde,
gik frit vi ind og ud,
har vi haft hjertens-glæde,
det alt er fra vor Gud.
Og satte han med fred
i kirke og i skole
ej nådig lærestole
midt i sin kristenhed!

Vi føle må med smerte,
det alt er ufortjent,
men Gud har faderhjerte
til synder hver omvendt.
Tro vi på hans søn,,
tilgiver han os brøden,
formindsker daglig nøden,
forøger troens løn.

Vor fader i det høje,
som var i år så mild!
Vi nåde for dit øje
har fundet hidindtil.
I Jesu Kristi navn
vi bede dig så såre:
giv os din fred ad åre!
Råd bod på alle savn!
 

Grundtvig 1845

Gå til Lønne Højskoles forside