Grundvig malt af C F Christensen 1820Grundtvig
i højskolesangbogen

538. Og det var om en løverdag

Og det var om en løverdag,
det regned under ø,
og det var Tyge Hermansøn,
skulle hente sin fæstemø.
Jeg vil ride ud imod så væn én.

Den herre ud af vindvet så,
de bække løb så stride:
»Ej køber jeg så dyrt en mø,
jeg rider mig til kvide.

Men hør du, Nilaus Bendiksøn
alt med de lange skanker,
rid du i dag min brud imod,
sig hende mine tanker!«

Og det var Nilaus Bendiksøn,
han sagde ej ordene flere:
»Og skal jeg ride for dig i dag,
jeg gør for dig vel mere.«

De klædte dem i silke fin
og så i gyldenskrud,
og så drog de til kirke brat
alt med den unge brud.

Og bruden stod for kirkedør
alt som en rosensblomme,
og hun bad dem til vandet se,
om brudgommen ej mon' komme.

Det svared Nilaus Bendiksøn:
»Det nytter ej at bie,
hr. Tyge kommer ej i dag,
de bække løb så stride.

Men er her intet bedre råd,
så er jeg fluks til rede,
hr. Tyge har dertil mig sendt,
jeg i hans sted skal træde.«

Han trådte i hr. Tyges sted,
i kirken og på bænken,
og så tog han den unge brud
såvel som brudeskænken.

Og det var onsdag næst derpå,
der bækkene mon' falde,
da kom hr. Tyge Hermansøn
med sine brud'mænd alle.

Han kom da til den bryllupsgård
og til det skønne gilde,
det svared da den unge brud:
»Rid hjem! du kom for silde. «

»Og hør du, stolte Sidselil',
det er dog alt for meget
at ride langt for ingen ting,
og stygt har du mig sveget.«

»Og hør du, Tyge Hermansøn,
det måtte du vel vide,
at ingen mø den svend er huld,
som ej i regn tør ride.

Var du en ærlig jornfrusvend
og havde haft mig kær,
du havde brudt den bølge blå
alt med dit blanke sværd.«

»Ja, så vil jeg i kloster gå,
en munk så vil jeg være,
såmænd, vid, stolten Sidselil',
I ser mig aldrig mere.«

»Men falder dog din vej forbi,
når vand er lavt i bækken,
har jeg af oste fler end to,
da får du en i sækken.«
Jeg vil ride ud imod så væn én.

Grundtvig 1847, folkevisen tillempet