Grundvig malt af C F Christensen 1820Grundtvig
i højskolesangbogen

537. Prinsessen sad i højeloft

Prinsessen sad i højeloft
med hånden under kind,
der kom så favr en gangerpilt
og tittede derind.
For de spillede guldterning.

»Og hØr, du favre gangerpilt,
leg tavlebord med mig!«
»Men jeg har intet røden guld
at sætte ind med dig.«

»Så sæt du ind din gode hat,
om også den er grå,
så sætter jeg min perlesnor,
tag den, om du kan få!«

Den første gang, guldterningen
på tavlebordet randt,
den gangerpilt han tabte glat,
og jomfruen hun vandt.

»Og hør, du favre gangerpilt,
leg tavlebord med mig!«
»Men jeg har intet røden guld
at sætte ind med dig. «

»Så sæt du ind din kjortel god,
om også den er grå!
så sætter jeg mit hovedguld,
tag det, om du kan få!«

Den anden gang, guldterningen
på tavlebordet randt,
den gangerpilt han tabte glat,
og jomfruen hun vandt.

»Og hør, du favre gangerpilt,
leg tavlebord med mig!«
»Men jeg har intet røden guld
at sætte ind med dig.«

»Så sæt du dine hoser ind
og dine vandresko!
så sætter ind jeg derimod
min ære og min tro.«

Den tredie gang, guldterningen
på tavlebordet randt,
da jomfruen hun tabte glat,
den gangerpilt han vandt.

»Og hør, du usle gangerpilt,
skynd du dig brat fra mig!
og sølverbundne knive to
dem vil jeg give dig.«

»De sølverbundne knive to
dem får jeg, om jeg kan;
men jeg vil ha' den jomfru fin,
jeg med guldterning vandt.«

»Og hør, du usle gangerpilt,
skynd du dig brat fra mig!
og silkesy'de skjorter to
dem vil jeg give dig.«

»De silkesy'de skjorter to
dem får jeg, om jeg kan;
men jeg vil ha' den jomfru fin,
jeg med guldterning vandt.«

»Og hør, du usle gangerpilt!
skynd du dig brat fra mig!
og med guldsadel hesten hvid
den vil jeg give dig.«

»Guldsadlen og den hvide hest
dem får jeg, om jeg kan;
men jeg vil ha' den jomfru fin,
jeg med guldterning vandt.«

»Og hør, du usle gangerpilt,
skynd du dig brat fra mig!
guldborgen med den grønne skov
den vil jeg give dig.«

»Guldborgen med den grønne skov
den får jeg, om jeg kan;
men jeg vil ha' den jomfru fin,
jeg med guldterning vandt."

Prinsessen stander i sit bur
og fletter sine hår:
»Gud bedre mig, guldlokket mø,
for fæstemand jeg får!«

Den gangerpilt i gården står
med hjelm og skjold og sværd:
»Alt får du bedre fæstemand,
end du var nogen tid værd.

For jeg er ingen gangerpilt,
om end jeg synes så:
jeg er den bedste kongesøn,
som solen skinned på.«

Prinsessen ser for gangerpilt
den kongesøn i gård,
med røde roser fletter nu
hun sine gule hår.
For de spillede guldterning.

Grundtvig 1847, folkevisen tillempet