Grundvig malt af C F Christensen 1820Grundtvig
i højskolesangbogen

530. Hr. Vismer, han red sig til elvebro

Hr. Vismer, han red sig til elvebro,
dér snubled hans ganger på røde guldsko;
hr. Vismer, han sank i striden strøm,
så svømmede han til elvehjem.
Mens linden mon løves.

Den elvefrue, hun for ham står:
»Velkommen, hr. Vismer, til min gård!
Velkommen herned til salen min!
jeg blanded til dig både mjød og yin.

Du sige mig det ved den første skål,
du sige det på dit modersmål!
Hvor haver du hjemme på verdens Ø?
og hvor har du fundet din fæstemø?«

»I Danmark er jeg født og båren,
og dér er alle mine klæder skåren,
og dér har jeg fundet min fæstemø,
med hende vil jeg både leve og dø!«

Den elvefru' taler til terne sin:
»Du hente her ind mig et horn med vin!
du hente herind mig mit dyre-horn
og kaste deri to elvekorn!«

Der terne, hun tren med guldhornet ind,
det lyste i salen som måneskin.
»Velkommen, hr. Vismer, så elskelig!
og vil du nu drikke en skål med mig!«

Han satte det horn til mund og drak,
den kolde sved af hans pande sprak,
så snart han smagte den falske drik,
al verdens ting ham af minde gik.

»Du sige mig nu ved den første skål,
du sige det på dit modersmål:
Hvor haver du hjemme på verdens Ø,
og hvor har du fundet din fæstemø?«

»I Elvehjem er jeg født og båren,
og dér er alle mine klæder skåren,
og for mig stander min fæstemø,
med eder vil jeg både leve og dø.«

Nu elvefruen har vundet sit spil,
hr. Vismer, ham vender hun, som hun vil,
for ham græder fader og moder under ø,
end dybere sørger hans fæstemø!
Mens linden mon løves.

Grundtvig 1847, folkevisen tillempet