Grundvig malt af C F Christensen 1820Grundtvig
i højskolesangbogen

458. Udrundne er de gamle dage

Udrundne er de gamle dage
som floder i det store hav,
og hvor sig hviler nu den svage,
dér fandt den stærke og sin grav;
men, lovet være Himlens Gud!
de ædles æt dør aldrig ud.

Mens graven kastes, vuggen gynger,
og liv udsletter dødens spor,
så immer sig igen forynger
hver ædel slægt i syd og nord,
og mindet, som Guds miskundhed,
forplanter sig i tusind led.

Så lad derpå os syn da fæste,
hvad ædle kaldte livets lyst!
Ja, lad os kappes med de bedste
og vove kækt med død en dyst!
At byde den og graven trods
kan med Guds hjælp og lykkes os.

Grundtvig 1833

Christen Kold, efter Rasmus Sørensen praktisk formgiver af de frie skoler
Christen Kold, efter Rasmus Sørensen praktisk formgiver af de frie skoler. Om Kolds brug af "Udrundne er de gamle dage" fortælles i "Knud Rasmussen - En livsskildring fortalt af ham selv." Svendborg 1921:
”Kingos morgensalme: "Nu rinder solen op af østerlide" blev sungen hver dag i lange tider. Men da nok i samme vinter Grundtvigs: "Udrundne er de gamle dage" blev almindelig kendt, optog Kold den til sin daglige indledningssalme, og det blev han ved med, så længe han levede. Om Kolds foredrag kan jeg ikke sige andet, end at de var mageløse; i det mindste har jeg aldrig hørt mage dertil. De handlede væsentlig om, hvorledes man ved Guds og gode ånders hjælp skulle komme til at opelske menneskekærligheden og derved få egenkærligheden fortrængt. Hans tale spændte over alt, både i Himmel og på jord, både åndslivet og hjertelivet; men den gik aldrig højere eller videre, end man fik en tryg følelse af, at han selv levede med i sit ord og havde oplevet, hvad han skildrede. - Og så var det kun vi få enfoldige elever, han talte til! Hele Norden burde have lyttet til hans tale.”