Grundvig malt af C F Christensen 1820Grundtvig
i højskolesangbogen

450. En sædemand gik ud at så

En sædemand gik ud at så
og strøede rundt med begge hænder,
for overalt det skulle nå
imellem begge agerender!

Der faldt en del på alfarvej,
hvor ingen sæd kan fæste rødder,
hvad luftens fugle raned ej,
det trådtes under hestefødder!

Der faldt en del i jordlag tyndt,
som solen alt i blad forbrændte,
så væksten, pludselig begyndt,
med visning hovedkulds sig endte!

Der faldt en del i tjørnekrat,
kom op, men havde kår fuldtrange,
thi i sin vækst blev strå forsat,
og aksene blev hartad svange!

Men resten faldt i vennevold,
i muldjord god, den favnedybe,
den ypperste gav hundredfold,
den voveste gav ti og tyve!

Den samme skæbne og Guds ord
har under alle himmelegne,
så mange slags, som der er jord,
er der og hjerter allevegne!

Hvor hjertet er som alfarvej,
så stenhårdt og så ligegyldigt,
dér troen sig indfinder ej,
men ordet er deri uskyldigt.

Hvor hjertet vel som voks er blødt,
men dog til verden solgt i grunden,
når verden truer, fluks er dødt
det håb, der leved kun i munden!

Hvor hjertet vel er halvvejs godt,
men delt foroven og forneden,
dér tornekrones ærens drot,
thi halte kan ej kærligheden!

Hvor hjertets lyst er liv og fred,
som perlen, der for alt må købes,
i tro og håb og kærlighed
det mål opnås, hvortil der løbes!

Med gradsforskel i herlighed
vor Faders hus har sale mange,
men overalt er liv og fred
og evigsøde frydesange!

Grundtvig 1837

Sædemand i solnedgang. Malt 1888 af Vincent van Gogh, udstillet på Rijksmuseum Krueller-Mueller, Otterlo
Sædemand i solnedgang. Malt 1888 af Vincent van Gogh, udstillet på Rijksmuseum Krueller-Mueller, Otterlo