Grundvig malt af C F Christensen 1820Grundtvig
i højskolesangbogen

441. Gud nåde mig stakkels gamle mand!

Gud nåde mig stakkels gamle mand!
jeg fostred mig sønner fuldmange,
men sidder nu ene i hedning-land,
sørgmodig og kroget og bange!
Men lykken, hun vender sig ofte om.

Så klaged Jakob med isgråt hår,
for borte var alle hans sønner,
han talte da hundred og treti år,
utallige vare hans bønner!

Vor fader! vor fader! Guds fred! god dag
så lød det nu brat om den gamle,
og næppe for tårer og favnetag
han kunne sig tankerne samle!
Så lykken, hun vender sig ofte om.

Fra elleve munde om kap det lød:
Til lykke med år og med ælde!
Vor broder, din Josef, han er ej død,
han troner i magt og i vælde!

Den nådige herre, vi talte om,
ægypternes hjælper i nøden,
det er vores broder så god og from,
vor frelser fra hungersdøden!

Han sender det budskab til fader sin:
Kom snarlig at dele min lykke!
Jeg giver dig føde og odel fin:
I Gosen med fred skal du bygge!

Han kyssed os alle med tåre varm,
lod helligdagsklæder os bringe,
han hulkede lydt ved Benjamins barm,
ham pryde nu fagre guldringe.

Den gamle, han stod som en marmorblok,
hans tanker de vanked så vide,
om vidunder hørte han vidner nok,
men turde derpå ikke lide.
Men lykken, hun vender sig ofte om.

Nu Faraos kuske med skrald på skrald
omringede Israels telte,
med kongeligt spand og med tegn og tal
ægypternes herre de meldte.
Så lykken, hun vender sig ofte om.

Nu øjnene måtte den gamle tro,
nu gløded hans kinder de blege,
han takked, han kyssed, han græd, han lo,
han ville som børnene lege.

Min Josef, han sagde, i live end
skal ansigt til ansigt jeg skue,
og når jeg har kysset hans mund igen,
vil ikke for døden jeg grue.

Nu Israel ofred til Isaks Gud,
og til ham kom ord fra det høje:
Vær trøstig, jeg følger dig ind og ud,
din æt har jeg altid for øje!

Hvad glæde der blev i Ægypti land,
i Paradis ej at forglemme,
det pennen vel ikke beskrive kan,
men kærlige hjerter fornemme.
Så lykken, hun vender sig ofte om!

Grundtvig 1841

Gå til Lønne Højskoles forside