Grundvig malt af C F Christensen 1820Grundtvig
i højskolesangbogen

438. På sletten ved Evfrat

På sletten ved Evfrat i Asialand,
hvor nu kun bor tiger og løve,
dér kæmperne fordum med dværgeforstand
sig flokked for kunster at prøve;
men Vorherre, han var deres mester.

De sagde: hvad aldrig man hørte tilforn,
og ingen skal gøre os efter,
af tegl lad os bygge til himlen et tårn,
et mærke på menneskekræfter!

Og lad os om tårnet så bygge en by,
der rummer os alle til hobe!
om floden da går over bjerge på ny,
en dyst vi på sletten tør vove!

Da havde end alle det dejligste sprog,
en levning fra paradisdage:
det mennesket gjorde på verden fuldklog
og spared ham megen umage.

Da sagde Vorherre: nej holdt!
ikke så! forvirre lad os deres tale!
Da kunne ej mer de hinanden forstå,
end heste kan haner, som gale.
For Vorherre, han er deres mester.

Kun Babel, forvirring, kom alle i hu,
de skyldte hverandre for skaden;
og Babel blev navnet og er så endnu
på tårnet så vel som på staden.
For Vorherre han var deres mester.

Grundtvig 1839

Gå til Lønne Højskoles forside