Grundvig malt af C F Christensen 1820Grundtvig
i højskolesangbogen

394. Guds fred, hvor I bygge

Guds fred, hvor I bygge
på mark og på fjeld,
i bøgenes skygge,
ved elvenes væld!
Guds fred, som den fandtes
i fædrenes barm,
Guds fred, som den vandtes
ved Frelserens arm.
Som selv jeg den nyder,
tilønsker og byder
jeg brødre og frænder i Nord!

Jeg følte, at slaget
af marken, på fjeld,
af skygger bedraget,
jeg raved i kvæld;
bortblæst var min styrke
og myrdet min ro;
det tordned i mørke:
Og havde du tro
til bjerge at flytte,
det kan ikke nytte,
når stenhårdt er hjertet og koldt!

Da lærte jeg arme,
i midvinter sval,
at lys uden varme
er Helvedes kval;
ej græde jeg kunne
for Gud eller ven,
kun grue og grunde
og grue igen,
jeg kampe mig ville
til kærligheds kilde,
omskabe jeg ville mig selv!

Du jordklimp, du synder!
hvad tænker du på?
Hvad kødet begynder,
må Ånden forsmå.
Du Gud vil undvære,
til du er ham lig,
nej, giv ham sin ære,
så hjælper han dig!
Fra døden til livet
kun én det var givet
på vinger at hæve sig selv!

Så tugted mig Ånden
med trøstende ord
og bar mig på hånden
til kirke i kor;
dér selv han mig døbte
til anger og bod,
og han, som os købte,
fra død med sit blod,
han skænked mig livet,
som ham det er givet,
med kysset i kærligheds kalk!

Grundtvig 1837

Gå til Lønne Højskoles forside