Grundvig malt af C F Christensen 1820Grundtvig
i højskolesangbogen

364. Skøn Freja, hun havde et smykke af guld

Skøn Freja, hun havde et smykke af guld,
der skinned ej mage dertil over muld,
og det var Brysing, det bedste guldmon.

Den spillemand Loke var snedig og snu,
til Frejas guldsmykke stod legerens hu.

Og det var om natten, skøn Freja hun sov,
da listed sig Loke som ræven på rov.

Da blev der en jammer i asernes gård,
som havde ej været i tusinde år.

Skøn Freja, hun var deres glæde og lyst,
det voldte guldsmykket, hun bar på sit bryst.

Forsvundet var nu hendes yndigheds duft
som alle småblommers, når sne er i luft.

Godt råd vidste Hejmdal, den vittige dværg,
han blæser guldhornet på Himlinge bjerg.

Hejmdal kan høre, hvor græsset mon gro,
han hørte og lyden af legerens sko.

Hans sværd kaldes »Hoved«, for han er så klog,
han kan alle runer i nornernes bog.

Han stredes med Loke ved Spillemands ør,
guldsmykket han vristede ud af hans klør.

Sig selv er skøn Freja nu bleven igen,
og Hejmdal, han er hendes trofaste ven.

Og nu er der glæde i asernes gård,
som ej der har været i tusinde år.

Og nu er der gammen i dejligste vang,
for der synger Freja sin guldsmykkesang.

Og Loke, forgæves han lister omkring,
han hører vel sangen, men ser ingenting.

Grundtvig 1866

Gå til Lønne Højskoles forside