Grundvig malt af C F Christensen 1820Grundtvig
i højskolesangbogen

352. Nu falmer skoven tindt om land

Nu falmer skoven trindt om land,
og fuglestemmen daler;
nu storken flyver over strand,
ham følge muntre svaler.

Hvor marken bølged nys som guld
med aks og vipper bolde,
dér ser man nu kun sorten muld
og stubbene de golde.

Men i vor lade, på vor lo,
dér har vi nu Guds gaver,
dér virksomhed og velstand gro
i tøndemål af traver.

Og han, som vokse lod på jord
med skoven aks og vipper,
han bliver hos os med sit ord,
det ord, som aldrig glipper.

Ham takke alle vi med sang
for alt, hvad han har givet;
for hvad han vokse lod i vang,
for ordet og for livet.

Da over os det hele år
sin fred han lyser gerne;
og efter vinter kommer vår
med sommer, korn og kerne.

Og når engang på Herrens bud
vort timeglas udrinder,
en evig sommer hos vor Gud
i Paradis vi finder.

Da høste vi, som fugle nu,
der ikke så' og pløje;
da komme aldrig mer i hu
vi jordens strid og møje.

For høsten her og høsten hist
vor Gud ske lov og ære,
som ved vor Herre Jesus Krist
vor Fader ville være!

Hans Ånd, som alting kan og véd,
i disse korte dage
med tro og håb og kærlighed
til Himlen os ledsage!

Grundtvig 1844

Gå til Lønne Højskoles forside