Grundvig malt af C F Christensen 1820Grundtvig
I højskolesangbogen


34. Lovsynger Herren, min mund og mit indre!

Lovsynger Herren, min mund og mit indre!
Sjungende, hjerte, tag Ånden i favn!
Tonerne spille, som stjernerne tindre,
trindt om Jehovas højhellige navn!

Sjæl! kom i hu, at Guds pris du forkynder
tidlig og sent, for han evig er god,
han, som forlader i skok dine synder,
råder på al din elendighed bod!

Løskøbt har han dig blandt Helvedes fanger,
kranser dig yndig, som kongen sin ven,
skænker dig alt, hvad dit hjerte forlanger,
sol-fuglen lig bliver ung du igen!

Højt, som til himlen der findes fra jorden,
vokse Vorherre lod nåden i hast!
Langt, som fra syden der måles til norden,
skilte fra os han vor skam og vor last!

Faderen tager vel barnet til nåde,
så tager trælbårne syndere du,
Gud! for du kender vor skabelses gåde,
støvtråde-værket du kommer i hu!

Menneskeliv er som græssets i enge,
blomsten vi ligne fra isse til fod,
stormene hvine, og bladene hænge,
visnet, man véd ikke mer, hvor den stod!

Evighedsblomst derimod er din nåde,
fryder dem alle, som frygte din magt,
bliver end sent deres afkom til både,
som holde hart ved dit bud og din pagt!

Herren, Vorherre, han troner i Himlen,
enevoldskonge er han over alt!
Stjernernes lig er om højsædet vrimlen,
høvdingeskaren, blandt tjenere talt!

Lover ham, engle! som herlig udrette
ærinde hans, alt som ordene lød!
Priser ham, kræfter! som fluks iværksætte,
hvad med et vink kun den vældige bød!

Lovsynger Herren, hans værker i klynge,
verdener alle! thi riget er hans!
Glæd dig, min sjæl! til for evig at synge
Skaberens pris, hvor han troner i glans!

Grundtvig 1837

Gå til Lønne Højskoles forside