Det danske oprørs historie
Træk af danskernes modstandskamp mod EU

1986: Forud for afstemningen om det Indre Marked i 1986 gengav Vestkysten 18.2.86 fra Ritzau en AIM-undersøgelse, foretaget for dagbladet Børsen. "Kun halvdelen af vælgerne mener at have stor eller nogen viden om indholdet af EF-pakken. Godt en trediedel af vælgerne har ringe kendskab til indholdet og 10 procent har intet kendskab til pakkens indhold. Undersøgelsen, der bygger på 1300 interviews, er foretaget i dagene 27.1. til 2.2."
Poul Erik Søe: EU-partierne havde nægtet at husstandsomdele traktatens indhold, sådan som havde gjorde ved grundlovs-afstemningen i 1953.
Folkeafstemningen 1992 flyttes
23. januar 1992: Statsminister Poul Schlüter meddelte, at folkeafstemningen om Maasstricht-traktaten skulle holdes 2. juni 1992. Information 24. januar 1992:
"Folkebevægelsen mod EF føler sig svigtet af den socialdemokratiske formand for Folketintets markedsudvalg, Ivar Nørgaard. "Han havde lovet et år til oplysning og debat før folkeafstemningen, og jeg troede da, det var et løfte, han gav på Socialdemokratiets vegne," siger Aase Bak-Nielsen, medlem af Folkebevægelsens forretningsudvalg.
På Christiansborg kom det som en overraskelse, også for nogle af regeringens ministre, da statsminister Poul Schlüter gjorde 2. juni til den officielle valgdato - i forståelse med Socialdemokratiet, som længe har ønsket sig en afstemning før sommerferien.
Venstre havde gerne set en længere Europa-debat, siger en af partiets ministre til Information. Den radikale Niels Helveg Petersen er stærkt utilfreds: "Befolkningen har krav på god tid til at behandle og overveje de komplicerede spørgsmål."
SFs formand, Holger K. Nielsen, kalder datoen "næsten skandaløs"..."
23. januar 1992: Statsminister Poul Schlüter sagde ifølge Dagbladet Information (24.1.92), at der "ikke er noget alternativ" (til et ja), og at der venter danskerne "en grum skæbne", hvis de siger nej.

Venstremand: Overdreven EF-galskab
Forår 1992: Ifølge dagbladet Vestkysten omtalte formanden partiet Venstre i hemmet nær Skjern, Niels Jensen, på Venstres generalforsamling et spørgeskema, som partiet Venstre udsendte til foreninger, og her blev der spurgt, om Venstre nu førte den rigtige politik. - Jeg svarede nej, og uddybbede det i et svarbrev til Venstre, sagde Niels Jensen og gennemgik  brevets indhold: Venstre var oprindeligt et parti, der repræsenterede den lille og mellemstore selvstændige erhvervsdrivende, landmand eller fisker. Men i overdreven EF-galskab og misforstået liberalisme har Venstre nu givet frit løb for storkoncerners overtagelse af alt forretningslivet her i landet, skrev Niels Jensen i brevet til venstre. Landmændene stemte for EF tilslutning i sin tid, men aldrig er så mange gået nedenom og hjem siden da. Købmænd og småhandlende er en uddøende race, og det værste er, at man har frataget de unge drømmen om at få deres eget selvstændige landbrug, købmandshandel eller fiskerkutter. Det hele skal være så ulidelig stort. Niels Jensen tilføjede, at han fik et svar på brevet fra partisekretær Claus Hjort Frederiksen med følgende kommentar: Jeg har med interesse læst dit brev og videresendt det til formanden.
4. marts 1992: Der er flertal i Færøernes Landsstyre for at ophæve hjemmestyreloven, der har eksisteret mellem Danmark og Færøerne siden 1948. I stedet ønsker man udvidet selvstyre. Det er de to regeringspartier, Folkeflokken og Socialdemokratiet, er enige om, skriver Kristeligt Dagblad 4.3.92. Den overraskende melding kom under Nordisk Råds session i Helsingfors, hvor (daværende) lagmand Atli Dam i sin tale til sessionen sagde, at der er behov for at nyvurdere Færøernes selvstyrestatus inden for det danske rige. Vicelagmand Jogvan Sundstein fra det andet regeringsparti, den konservative Folkeflokken, ligger på samme linje: Danmarks forventelige medlemsskab af EF-unionen skaber praktiske vanskeligheder for det videre samarbejde. Derfor må vi have større uafhængighed i vores lovgivning, siger Jovan Sundstein, der frygter, at EF i fremtiden kan pålægge Folketinget direktiver vedrørende Færøerne. han mener, at det direkte bør føre til en ophævelse af Færøernes repræsentation i det danske folketing.
Poul Erik Søe: Danmarks mishandling af Færøerne og Grønland skal ses i sammenhæng med, at begge folk har sagt nej til EU. Derfor endte et møde om Færøernes økonomi hos statsminister Poul Nyrup Rasmussen med den snilde ordning, at danske bankfolk ikke havde noget i klemme efter mødet, hvad de havde, da de trådte ind ad døren. Derfor kan tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen gå ind for andres landes oplagring af radioaktivt affald i Grønland.
15. maj 1992: Ifølge Berlingske Tidende 16.5.92: Et dybt splittet Kristeligt Folkeparti besluttede, at partiet siger nej til EF-unionen. 183 delegerede på landsmødet i Kolding bakkede op om landsformand Jann Sjursens og hovedbestyrelsens nej, mens 164 stemte for et kompromisforslag, der tager til efterretning, at der er forskellige holdninger i partiet.
16. maj 1992: Berlingske Tidende/Gallup: 36 pct. vil sige ja til unionen, 38 pct. nej. Resten ved ikke - eller vil ikke stemme. Blandt de vælgere, der har besluttet sig for at stemme, er der 49 pct. ja og 51 pct. nej.

 

2. juni 1992: Vælgerne siger nej til unionen.
3. juni 1992: Dagen efter den danske unions-afstemning 1992 udskød Irland deres folkeafstemning, som skulle have været holdt fjorten dage efter.
Dagen efter den danske unions-afstemning besluttede Frankrigs præsident Mitterand, at Frankrig også ville holde folkeafstemning. Mitterand havde forud sammen Tysklands Kohl sagt til Danmark, at de 11 andre EF-lande fortsatte uden hensyn til resultatet i Danmark.
Det engelske parlament skulle dagen efter det danske unions-nej have haft en forhandling om England og unionen, men premierminister Major måtte bede om at få mødet udskudt efter meddelelsen om det danske nej.
Den amerikanske station CNNs Bruxelles-redaktør, Patricia Kelly, sagde kl. 14. 3.6.92, at det danske nej havde medført den største konstitutionelle krise i hele EFs historie.
Poul Erik Søe: Forud for afstemningen sagde EU-partierne, at det slet ikke ville påvirke det øvrige EU-lande, hvis vi sagde nej.
I det engelske SKY 1 (fjernsyns-stationen) sagde det konservative parlamentsmedlem Nicholas Wintertho 3.6. kl. 14,15, at han var imponeret af den demokratiske afstemning i Danmark og af danskernes styrke, når man tænker på, hvor mange penge der har været kastet ind for at få et ja, og med alle medier mod sig.
Englands tidligere premierminister Margaret Thatcher siger 3.6.92, at det danske nej til unionen er demokratiets sejr over bureaukratiet - og hun  kræver en folkeafstemning også i Storbritannien.
4. juni 1992: Hverken på det ekstraordinære EF-udenrigsministermøde i Oslo - eller det senere EF-topmøde i Lissabon i juli -  meddeler Danmark, at vi ikke kan ratificere unionstraktaten. Information 8. juli 1992: "Danmark accepterede på de to møder, at de øvrige 11 medlemslande fortsætter deres ratifikation, men der står intet i erklæringerne efter møderne om, at Danmark ikke er i stand til at ratificere."
Poul Erik Søe: Man kan sige, at fra første færd var en stor del af danske politikere enige om en tilrettelæggelse, der sikrede en ratificering, uanset hvad vælgerne havde sagt. I hvert fald lod man muligheden stå åben.
11. juni 1992: "Vil Danmark ikke være med i unionen, er der kun et alternativ, nemlig udmeldelse af hele EF. Det gamle EF eksisterer ikke længere, når unionen er trådt i kraft, og et eller to lande får ikke lov at hindre resten i at køre videre fremad." Det fastslog den tidligere franske præsident og nuværende europarlamentariker Giscard d'Estaing. da parlamentet 10. juni diskuterede det danske nej. Ifølge Politiken 11.6.92.
I samme artikel i Politiken refereres Venstremanden Niels Anker Kofoed for at sige i EU-parlamentet direkte henvendt til Kommissions-formand Jacques Delors: "Deres tale i Palamentet under april-samlingen ramte direkte vore ømmeste punkter og provokerede den danske befolkning. Deres tale om, at de 12 lande kan forberede sig på et chok fremmanede en vision om en superstat med en præsident eller kejser i spidsen i danskernes bevidsthed."

Valget vi ikke fik
18. juni 1992 skriver Ritt Bjerregaard i Jyllands-Posten: "Vi må konstatere, at vi, der sidder i dette folketing, ikke har repræsenteret vælgerne, så derfor skal vi have et valg, hvor forholdet til Europa eksplicit er blevet diskuteret, et nyt oplæg, der kan afklare vores forhold til EF og en ny folkeafstemning."
Ritt Bjerregaard slutter sin artikel: "Vi bliver nødt til for fremtiden at diskutere EF som det, det er; en politisk organisation. Det vil gøre ondt i en overgangsfase, fordi vi skal arbejde os fri af 20 års illusionsmageri - nemlig at EF bare er et marked, og at "Unionen er stendød". Vi må indse, at Europa er dødeligt, og at Danmark og danskerne har brug for EF som politisk union eller som noget, der til forveksling ligner en politisk union."
Poul Erik Søe: Det er værd at lægge mærke til, at Ritt Bjerregaard efter danskernes nej i 1992 siger, at "vi, der sidder i dette folketing, ikke har repræsenteret vælgerne, så derfor skal vi have et valg..." Det valg fik vi ikke. Det selvsamme folketing, som Ritt Bjerregaard ikke mente repræsenterede vælgerne, gennemtvang næste års folkeafstemning uden at have fået deres mandater bekræftet af vælgerne. Ved afstemningen i 1993 stemte danskerne jo ikke om det, de havde sagt nej til i 1992. Det var kun regeringens tilladelse til at ratificere Maasstricht-traktaten, der blev stemt om i 1993. Folketinget havde nemlig forud med 5/6s flertal vedtaget traktaten - i kraft af SFs stemmer. Men dermed tilsidesatte folketinget netop folkeafstemningen i 1992 - uanset at det selvsamme folketing - også ifølge Ritt Bjerregaard - ikke repræsenterede vælgerne.
30. juni 1992 skriver Kristeligt Dagblad - fire uger efter det danske nej: Alt tyder på, at svenskerne er lige så skeptiske over for Maastrict-aftalerne som danskerne. Det viser den seneste meningmåling... Knapt hver tredie svensker tror i dag, at han vil få de bedre, hvis Sverige bliver medlem af EF, viser undersøgelsen i dagnladet Dagens Industri. For lidt over et år siden var 60 pct. positive. Kun otte pct. er i dag absolut sikre på, at det vil blive bedre for Sverige inden for EF, mens det for knap halvanden år siden var en trediedel, som havde den mening. Nu er modstanderne dobbelt så mange som i 1991, nemlig 42 pct. mod kun 20 pct. dengang
2. juli 1992: En læser, Jean Thierry, Hybenvej 39, 2605 Brøndby, skriver i Informations læserbrevkasse, at "På EF-opmødet har Uffe Ellemann-Jensen og Poul Schlüter underskrevet en erklæring, der på flere måder underminerer det danske Nej, som de ellers har lovet at respektere. Erklæringen roser bl.a. det irske ja til Unionen, men ikke det danske nej."
8. juli 1992: Information: "EF-kommissionens formand skitserer tre muligheder for Danmark efter vores nej til EF-unionen. De 11 andre lande går videre uden Danmark, Danmark melder sig ud eller vi får 2-3 års tænkepause, før vi afgør vores stilling. Det første vil England ikke gå med til, nummer to vil ingen gå med til, og så er der jo kun den tredje mulighed tilbage, som ligner det forslag som tyske embedsmænd lod cirkulere ved EF-topmødet i Lissabon i weekenden."
Ifølge Information 8. juli 1992 bliver den engelske premiermininister John Majors holdning af en højstående regeringskilde fremstillet sådan på G7-mødet i München: "En EF-union uden Danmark bliver en EF-union uden Storbritannien. Så enkelt er det."
11. september 1992 i "Politiken": Skibsreder Mærsk McKinney Møller har i kulisserne arbejdet for, at den danske regering har foretaget en total kovending i EFs ministerråd. Regeringen har med en måneds mellemrum først stemt ja og derefter nej til en gigantisk værftsstøtte til det tidligere DDR. Det danske nej kom efter at skibsrederen via kontakter til statsministeren og udenrigsministeren havde gjort sin indflydelse gældende. Det viser dokumenter om sagen, som Politiken har haft adgang til. Det danske ja var oprindelig imod, hvad Skibsværftsforeningen, Danmarks Rederiforening, metalarbejderne og de store værfter havde anbefalet regeringen. De frygtede for unfair konkurrence og deraf følgende massefyringer i dansk værftsindustri. En værftsstøtte til det tidligere DDR ville således også genere A. P. Møllers skibsværft, Lindø-værftet på Fyn.

Hvis briterne kunne stemme, blev det nej
6. oktober 1992: Nye meningsmålinger viser, at 68 procent af briterne ville stemme nej til Maastricht, hvis de kunne. (Information 6.10.92)
7. november 1992: Ifølge DR-tekst-tv er de udenlandske investeringer i Danmark ikke faldet siden det danske nej. De er tværtimod steget.
7. november 1992: Danmarks valutabalancen er forbedret i forhold til året før. Danmarks nej har altså ikke skadet.
8. november 1992: En nordjysk undersøgelse viser ifølge danmarks radios tekst-tv, at virksomhederne ikke - som påstået før unions-afstemningen 2. juni 1992 - er flyttet til udlandet.
8. november 1992: Poul Schlüter afviste i dag - ifølge DRs Tekst-TV - SFs krav om, at Danmark skal undtages for Maastrict-traktatens overordnede unions-målsætning.
- Ifølge det nationale kompromis skal Danmark kun undtages unionsmålsætningen med hensyn til fællesmønt, forsvar, unionsborgerskab og et retsligt samarbejde i EF's institutionelle regi.
- For resten af EF-samarbejdet indebærer det nationale kompromis, at Danmark tilslutter sig unionsmålsætningen, pointerer Poul Schlüter.
Både Socialdemokratiet og de radikale tilslutter sig statsministerens udlægning af det nationale kompromis' krav om dansk undtagelse fra Maastrict-traktatens unions-målsætning.
Schlüter afviste efter et ministermøde en generel undtagelse. Danmark skal kun undtages målsætningen med fælles mønt, forsvar, unionsborgerskab og retsligt samarbejde.
Det er også tilstrækkeligt for SF, hedder det fra gruppeformanden, Steen Gade. Men partiet vil have undtagelsen stærkt understreget.

Europa skal have en pause
31.12.92: Det tyske fjernsynsselskab NTV meddeler, at hver tredie tysker mener, at Europa skal have en pause, og at Maasstrict er at gå for hurtigt frem.
31.12.92: I en diskussion i Sky News - engelsk tv-selskab - siges det, at Maastrict ophæver det enkelte folks ret til at udstede visum, altså afgøre hvem der har indrejsetilladelse. Fra 1996 skal visum-udstedelse afgøres ved flertal i EF, det vil sige, at det enkelte land mister sin veto-ret.
14. januar 1993 på den dag, da Tamil-rapporten blev opffentliggjort, og Schlüter gik af, sagde Uffe Ellemann-Jensen i fjernsynet, at vi "ikke kunne byde de andre" i EF at skifte regering.
17. januar 1993 bringer DR-Tekst-TV en udtalelse fra Venstres gruppeformand Ivar Hansen. Han advarede mod "politisk hasardspil" ved at skifte regering og især udenrigsminister, når det danske formandsskab i EF har udspillet til europæisk dynamik og handlekraft.
28. januar 1993 skriver DRs Tekst-TV: "Hans van den Broek, EF's kommissær for udenrigsanliggender, siger god for, at Sverige kan blive optaget, samtidig med at landet opretholder alliancefriheden. Hans van den Broek er ansvarlig for forhandlingerne med ansøgerlandene. - der findes intet i Maastricht-aftalen, der pålægger et medlemsland medlemsskab af Vestunionen, sagde han i dag på sin første pressekonference i Bruxelles. I fjor afkrævede EF-kommissionen i en rapport Sverige et "bindende løfte" om, at landet ikke ville stå i vejen for en fremtidig, fælles EF-hær."
Forår 1993: Poul Erik Søe: Alle roser udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen, især fordi han er så dygtig til at være SF'er. Det opfattes af Venstres vælgere som noget helt enestående og værdifuldt, at partiets leder er i stand til på en studs at optræde med folkesocialisternes program, forbeholdene mod EU.
3. februar 1993: Politiken: "Socialdemokratiet og LO har fået sig et alvorligt problem med den kommende EF-afstemning. LOs trediestørste forbund, Forbundet af offentligt ansatte (FOA), besluttede i går at anbefale nej til Edingburgh-aftalen og det nationale kompromis. LO opfordrer nu FOAs medlemmer til ikke at lytte til deres eget forbund. Socialdemokratiet har været førende i gennemførelsen af det nationale kompromis, som skal sikre et dansk ja ved den næste EF-afstemning. Men selv om op mod 90 procent af FOAs hovedbestyrelse er socialdemokrater, anbefalede et flertal af dem - 34 mod 25 - i går et nej til Edinburgh-aftalen og det nationale kompromis.
6. februar 1993 - Tekst-TV (DR): "SF's folketingskandidater modtog i dag et brev fra partiorganisationen, som beder de medlemmer, der støtter et nej ved EF-folkeafstemningen, om at holde sig væk fra SF's kampagne.
Det hedder i brevet, der er underskrevet af landssekretær Chr. Fischer: - Jeg ved godt, at nogle af jer støtter et nej og derfor selvfølgelig ikke kan repræsentere SF ved offentlige møder.
Flere folketingskandidater er chokeret over brevet, der er udformet som et tilbud til medlemmerne om at komme på kursus i, hvordan man bedst agiterer et ja igennem ved folkeafstemningen."
Onsdag 10 februar 1993: DR-tekst-TV: "Den danske regering har i rollen som EF-formand fået udsat et stærkt kontroversielt møde i EFs energi-ministerråd til efter den danske folkeafstemning om EF-unionen, skriver Politiken. Mødet er blevet udsat for ikke at give de danske unionsmodstandere vind i sejlene, skriver bladet. Ministerrådet skulle på mødet vedtage et direktiv, som vil ændre hele den danske nordsøpolitik og fratage staten direkte indflydelse og kontrol med olie- og gasefterforskningen."
DR-tekst-TV: "Det var den gamle regering, der fik udskudt et EF-energiministermøde til efter den danske folkeafstemning om EF-unionen, siger Poul Nyrup Rasmussen. Han benægter derned at have udsat det vigtige møde, der kunne have givet danske unionsmodstandere vind i sejlene før afstemningen den 18. maj. EF-energiministermødet skal vedtage et direktiv, der vil fratge den danske stat med den direkte indflydelse og kontrol med olie-efterforskningen i Nordsøen. Kun Danmark og Holland er imod. Der kan ikke nedlægges veto mod direktivet."
Dr-tekst-TV: "Sverige, Norge, Finland og Østrig får ingen undtagelser fra Maastrict-traktaten, siger Jaques Delors. De danske undtagelser var en belønning for lang og tro tjeneste i EF, sagde formanden for EF-kommissionen i dag i en programtale i EF-parlamentet. Han sagde også, at det er de øvrige EF-landes håb, at samtlige 12 lande med tiden vil kunne acceptere alle unions-traktatens forpligtelser og målsætninger."
1. marts 1993: Dagbladet Information ifølge DR-Tekst-TV: Et flertal fa danskerne foretrækker en nordisk union frem for EF-unionen. Det fremgår af en meningsmåling i Dagbladet Information. 39,2 pct. af de 1199 adspurgte vil have en nordisk union, mens 35,2 pct. går ind for EF-unionen inclusive de danske forbehold i Edingburg-aftalen. 6,4 pct. vil ikke have nogen af delene, mens 19,3 pct. - næsten hver femte - ikke ved, hvad de foretrækker.
Mandag 8. marts 1993 - DR-tekst-TV: Mange danske virksomheder venter ikke at blive direkte berørt af, om det bliver et dansk ja eller nej ved afstemningen om EF-unionen den 18. maj. Det gælder især de store internationale eksportorienterede virksomheder. Det oplyser ugebrevet MANDAG MORGEN på baggrund af en analyse kavet af revisionsfirmaet C. Jespersen sammen med Instituttet for Fremtidsforskning. Hver femte virksomhed af 200 forudser et direkte fald ved et nej. Men 49 pct. regner ikke med, at en nej vil få nogen indflydelse. 42 pct. mener heller ikke det vil påvirke beskæftigelsen.
Fredag 12. marts 1993: Nationalbanken meddeler, at de udenlandske investeringer i Danmark er halveret i 1992 sammenlignet med 1991. Nationalbanken tilføjer, at det ikke har noget med folkeafstemningen 2. juni at gøre, for nedgangen er jævnt fordelt over hele året.
15. marts 1993: DR-tekst-TV: For første gang i adskillige år er arbejdsløsheden i EF nået op på 10 procent af arbejdsstyrken. Ledigheden steg pr. 1. januar med o,1 procentpoint, viser tallene, der blev offentliggjort mandag af det statistiske kontor i EF-kommissionen. For en gangs skyld gilk Danmark imod den generelle tendens, idet ledigheden fra december til januar faldt fra 10,0 til 9,8 pct. i henhold til EF-beregninger, der ikke svarer til den danske metode. Ledigheden er i de sidste 12 måneder steget mest i Tyskland og Spanien.

Just say nej
Tirsdag 16. marts: DR-Tekst-TV: Det ansete britiske dagblad The Times opfordrer i dag i sin leder danskerne til at stemme nej ved EF-folkeafstemningen den 18. maj. "Både for deres egen skyld og på vegne af borgere i andre EF-lande, hvis regeringer ikke vil høre deres folk i spørgsmålet," skriver The Times. Avisen afviser, at danskerne med et nej behøver at frygte isolation. Den femspaltede ledende artikel bærer overskriften: "Just say nej".
Både den britiske premierminister og udenrigsminister har forsikret ikke at ratificere Maastrict-traktaten, hvis Darnmark stemmer nej.
Onsdag 17. marts: DR-Tekst-TV: Både Fremskridtspartiet og de folkelige bevægelser for et nej til EF-unionen underkendte i dag folketingets avis om afstemningen som ren og skær misinformation. Den indledende tekst om afstemnings-grundlaget i EF-avisen, der bliver husstandsomdelt efter påske, kommer dermed til udelukkende at stå for ja-sigernes regning. Fremskridtspartiet har dog et indlæg i avisen, der går imod at stemme ja den 18. maj. FRP anker især over, at indledningen kun handler om Edinburgh-aftalen om de danske særregler - ikke om EF-unionen.
31. marts 1993: DR-Tekst-TV: Antallet af konkurser i Europa i 1992 slår alle rekorder. En opgørelse fra den amerikanske koncern Dun & Bradstreets viser, at 208.588 virksomheder i Europa gik nedenom oh hjem sidste år. Det er 20 pct. flere end i 1991 og over dobbelt så mange som i 1990. Selv om de økonomiske udgifter for Europa som helhed er usikre, venter selskabet at Danmark, Schweiz, Finland og Storbritaninen klarer sig relativt bedre i 1993 end resten af de europæiske lande.
19. april 1993: DR-tekst-TV: Det er skudt langt over målet at tro, at de øvrige 11 EF-lande slår hånden af Danmark og smider os ud af samarbejdet, hvis folkeafstemningen ender med endnu et nej. Det siger en af de mest indflydelsesrige mænd i dansk erhvervsliv, den danske Banks ordførende direktør, Knud Sørensen, i bankens blad Orientering. Men han siger, at et dansk nej vil betyde, at Danmark mister indflydelse og at vores levestandard vil falde. Landbruget rammes af et nej, men vi kan satse på industrieksport, siger han.
2. maj 1993: DR-Tekst-TV: Udenrigsminister Niels Helveg Petersen kalder forgængeren Uffe Ellemann Jensens udtalelser om Danmarks kommende tilslutning til et forsvarspolitisk EF-samarbejde for "en kurre på tråden" op til folkeafstemningen 18. maj. Niels Helveg afviser, at Ellemanns udtalelser har væltet det nationale kompromis. Men han erkender, at udtalelserne ikke gavner ja-kampagnen. - Japrtierne har hidtil været enige om linien. Og jeg håber, at det her en enlig sviper," siger Niels Helveg.
2. maj 1993: DR-Tekst-TV: Edinburgh-aftalen er juridisk værdiløs og ikke bindende, skriver Donald Allen, højtstående juridisk EF-rådgiver, i et brev, der afsløres i det britiske Sunday Times. Brevet kan give en ny diskussion om bl.a. de danske undtagelser fra Maastricht her umiddelbart før folkeafstemningen 18. maj, mener Sunday Times. Brevet er til en britisk modstander af Maastricht-traktaten som svar på et "dansk dokument" om Edinburgh-aftalens juridiske holdbarhed. Donald Allen siger i aften, at han er blevet misbrugt.
18. maj 1993: 56,8 procent ja til, at danske politikere må ratificere Maastricht-aftlen og Edinburgh-tilægget, nej 43,2 procent. Valgdeltagelse: 86,2 procent. Der blev ikke stemt om selve Maasstricht-traktaen og Eidnburgh-tillægget, kun om raticificeringen.
19. maj 1993 - DR-tekst-TV: Otte personer er såret af skud fra politiet, og en politimand er i livsfare efter at være ramt af stenkast i hovedet under det, politiet betegner som de værste uroligheder i fredstid i København. Urolighederne startede tirsdag aften på Nørrebro efter, at det endelige resultatet af folkeafstemningen var da kendt, da 200-300 hætteklædte unge samledes på Nørrebrogade. Kampene med politiet bølgede frem og tilbage i hele området i flere timer. Samtlige banker i området fik smnadret deres vinduer og en bil blev brændt af.
En gruppe betjente følte sig under urolighederne tirsdag aften på Nørrebro så alvorligt trængt af bz'erere ved Sankt Hans Torv, at de affyrede op mod 100 varselsskud. Da en gruppe af de unge ufortrødent angreb betjentene, skød de mod angriberne pg sårede otte af dem. Tre af dem menes at være ramt i maven. Der forelå tidligt onsdag endnu intet om deres tilstand. Omkring 25 betjente kom til skade, da de blev ramt af sten eller flasker.
19. maj 1993 - DR-tekst-TV: EF-kommissionens viceformand, Henning Christophersen, håber, at Danmarks fire forbehold til Maastrict-traktaten vil blive fjernet, men tilføjer, at det er op til de danske vælgere. Hans kommentar til folkeafstemningen har fået SF's medlem af EF-parlamentet, John Iversen, til at kræve hans afgang. - Dette er et brud på det nationale kompromis. Og jeg må derfor bede Henning Chjristophersen træøde tilbage, Han skal pakke sammen nu og kan ikke bliv genudpeget af den danske regering, siger John Iversen i Bruxelles.
19. maj 1993 - DR-tekst-TV: Det var ikke syngende ja-tilhængere i gaderne eller glade danske politikere, som dominerede de udenlandske nyhedsudsendelser onsdag korgen. verden over var tv-seere vidner til stenkastende danske unge i et in ferno af skyderier, flammer og tåregas. CNN viste som tophistorie danske betjente, der affyrede pistolskud hen over en menneskemængde. Nyhedsbureauerne formidlede et billede af et rystet Danmark, som ikke før har oplevet politiet skyde direkte på demonstranter.
19. maj 1993 - DR-tekst-TV: Mange af de stemmer, der sikrede det danske ja til EF-unionen, kom fra ældre socialdemokrayiske vælgere, der siden deres nej ved afstemningen sidste år har følt sig lidt i skammekrogen. Det siger lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitetscenter. Den anden store gruppe af omvendte ser han blandt de veluddannede mellem 30-40 år. I socialdemokratiske rækker har der også været et ønske om at støtte Poul Nyrup Rasmussens regering - selvom man ikke er særlig varm tilhænger af unionen. Johannes Andersen mener, at der fortsat er tale om et lunkent ja.

Nyrup billiger skydningen
19. maj 1993 - DR-tekst-TV: Arbejdsløsheden vil fortsætte med at vokse i år og næste år. Det forventer de økonomiske vfismænd i deres seneste rapport, der blev offentliggjort i dag- De har i deres rapport indkalkuleret et ja til EF-unionen og rentenedsættelsen fra Nationalbanken i dag. I år vil ledigheden stige til 360.000, næste år vil den toppe med 365.ooo og i 1995 vil den falde til 350.000 venter vismændene. Den økonomiske vækst bliver på 0,3 pct. i år og 1,6 pct. i 1994 og 1995.
19. maj 1993 - DR-tekst-TV: Statsminister Poul Nyrup Rasmussen tog på et pressemøde onsdag morgen stærkt afstand fra de voldsomme uroligheder på Nørrebro tirsdag nat. Han betegnede hændelserne som totalt uakceptable og siger samtidig, at han billiger politiets brug af skarpe skud mod demonstranterne. - Der lå hårdt sårede betjente på jorden - det var et spørgsmål om liv og død, siger statsministeren. Han betegnede optøjerne som de værste nogensinde i Danmark og erklærede, at de var planlagte og velorganiserede.

Der kommer ingen undersøgelse...
24. maj 1993 -  DR-Tekst-TV: Justitsminister Erling Olsen (s) siger til Det fri Aktuelt, at der ikke kommer en uvildig undersøgelse af balladen på Nørrebro efter afstemningen 18. maj. Ifølge Ekstra Bladet frikender Københavns Politi sig selv i en redegørelse til justitsministeriet i dag. Redegørelsen konkluderer ifølge avisen at det var nødvendigt at skyde på demonstranterne. Socialrådgiver Tine Bryld, der i 1986 mæglede mellem politikere og bz'ere, siger at afvisningen kan føre til optrapning. Også SF er overrasket.
Poul Erik Søe: Man må sige, at der kom en hel del undersøgelser. 19. februar 1997 gik den tredie undersøgelse igang...
24. maj 1993 -  DR-Tekst-TV: De 43 pct. af danskerne der stemte nej ved folkeafstemningen18. maj er vigtige, og de skal bruges af den danske regering ved udformningen af Ef-politikken. Det sagde landbrugs- og fiskeriminister Bjørn Westh (s) i dag i Bruxelles. Han sagde til journalister at stemmerne er med til at vise at den folkelige forankring er for dårlig. Han understregede at det nationale kompromis er grundlaget for regeringens EF-politik.
24. maj 1993 -  DR-Tekst-TV: Der er voksende skepsis i EF's befolkning over unions-bestræbelserne, viser en meningsmåling fra EF-kommissionen. Kun 41 pct. af EF's befolkning er tilhængere af Maastrciht-traktaten. Det er et fald på to procent i forhold til en undersøgelse tidligere på året.
Det er især i Tyskland modstanden er vokset, men også Italien, Grækenland, Portugal og Luxembourg oplever det.
27. maj 1993 - DR-Tekst-TV: Justitsminister Erling Olsen har bøjet sig for kravet om uvildig undersøgelse af urolighederne på Nørrebro natten mellem den 18. og 19. maj. Her skød politiet for første gang i fredstid med skarpt mod en menneskemængde. Med regeringens opbakning har justitsministeren bedt rigsadvokat Asbjørn Jensen om at lede undersøgelsen. Justitsministeriet har fra flere sider været kritiseret for ikke at have iværksat en uvildig undersøgelse af urolighederne.
27. maj 1993 - DR-Tekst-TV: På trods af at justitsministeren nu har iværksat en undersøgelse af uroen på Nørrebro i sidste uge, fastholder kritikerne, at undersøgelsen ikke er uvildig. Undersøgelsen skal ledes af rigspolitiets rejsehold. Flere kritiserer, at politiet er indblandet i efterforskningen mod politiet, og at landets øverste anklager, rigsadvokaten skal lede undersøgelsen. Det bedste ville være at få en dommer til at forestå undersøgelsen, siger Tom Ahlberg, formand for Lokalnævnet i København.
3. juni 1993 - DR-Tekst-TV: Rigspolitichefen skal nu redegøre for den stærkt kritiserede, københavnske uropatruljes arbejdsmetoder, oplyser justitsminister Erling Olsen (S) efter et samråd i folketingets retsudvalg.
3. juni 1993 - DR-Tekst-TV: - De syv partier bag Edinburgh-aftalen tager afslappet på, at
4. juni 1993 - DR-Tekst-TV: Lægeforeningens etiske Råd og Etiske Udvalg kritiserer Rigshospitalet skarpt for manglende beskyttelse af skudsårede patienter efter Nørrebro-uroen 18. maj. Ifølge Information udleverede hospitalet patienternes data til politiet sant oplysninger om hvor de var indlagt. Politiet gik derefter rundt og anhoildt de sengeliggende patienter.
- Hvis patienter ikke længere kan stole på lægernes tavshedspligt risikerer vi livstruende situationer, fordi folk af frygt for myndighedertne ikke tør søge lægehjælp, hedder det fra foreningen.
4. juni 1993 - DR-tekst-TV: Østre landsret har løsladt den 20-årige kvinde, der som den eneste fortsat sad fængslet efter uroen på Nørrebro natten efter unionsafstemningen 18. maj. Københavns byret forlængede i tirsdag kvindens varetægtsfængsling i 14 dage, da hun er dømt for lovovertrædelser af en type som Nørrebro-optøjerne. Kvinden kærede straks til landsretten, der ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at opretholde fængslingen. "Hun er ikke set kaste med brosten. Og hendes tidligere overtrædelser kan ikke berettige til fortsat fængsling".
6. juni 1993 - DR-Tekst-TV: En fraktion under Junibevægelsen er i fuld gang med at stifte deres eget parti, fordi de føler sig svigtet af de gamle partier på Christiansborg.
Det nye parti skal ifølge en af initiativtagerne, Ulla Sandbæk, især henvende sig til de 43 pct. af vælgerne, som stemte nej ved folkeafstemningen 18. maj.
Ulla Sandbæk vil endnu ikke røbe, hvilket partiprogram man har i tankerne, men fastslår, at det skal være et parti for unuionsmodstandere som henvender sig til alle lige fra højre til venstre i dansk politik.
6. juni 1993 - DR-Tekst-TV: 12 borgere har udtaget stævning mod statsminister Poul Nyrup Rasmussen for brud på grundloven på grund af tiltrædelsen af Maastricht-traktaten.
Sagsøgerne, der har samlet sig i komiteen "Grundlovskomite af 93" mener, at den suverænitetsafgivelse, som Danmark dermed har sagt ja til, kræver en grundlovsændring. Desuden er de af den opfattelse, at folketinget ikke kan ratificere Maastricht-traktaten, før sagen er afgjort ved domstolene.
6. juni 1993 - DR-Tekst-TV: En ny svindelsag er oprullet for italienerne, der ved kommunalvalget i dag ventes at give de store partier en politisk øretæve oven på afsløringen af de mange korruptionssager. Den seneste afsløring drejer sig om svindel med EF-midler for omkring 122 mio. dollar - ca. 745 mio. kr.
Italienske kornsilo-ejere, som blev betalt for at opbevare overskudskorn, har illegalt solgt kornet. Det illegale salg har påvirket hele EF-markedet og kostet EFs kasse kæmpemæssige summer i subsidier.
31. december 1993: Fra dronningens nytårstale, gengivet af JyskeVestkysten: "I det forløbne år har Danmark skullet tage stilling til spørgsmålet om tilslutning til Den Europæiske Union. Ved folkeafstemningen i maj blev svaret et ja, og siden 1. november i år taler vi ikke mere om EF, men om EU.
Hvad nu? Betyder det mere Union, mindre Danmark - eller mere Danmark i Europa?
Det er en sag, som - når alt kommer til alt - er op til os allesammen i Danmark."
3. maj 1994 DR-Tekst-TV: S er klar til at give EU mere magt, hvis EU skal kunne håndtere en række nye medlemmer bl.a. i Østeuropa. Flertalsafgørelser, hvor enkelte lande stemmes ned, skal være reglen - ikke undtagelsen, som i dag, siger partiets EU-ordfører Ove Fich til Politiken. S foreslår også et nyt råd af superministre, som træder sammen flere dagen om ugen i Bruxelles. Socialdemokratiet vil give Europa-parlamentet mere magt, fx til at fyre kommissærer, men ikke lovgivende magt, siger Ove Fick.
12. juni 1994: Folkeafstemning i Østrig om indmeldelse i EU. 66 procent siger ja.
1. januar 1995: Østrig bliver medlem af EU.
29. juni 1995: Østrig er træt af Unionen, skriver Information. Kun seks måneder efter, at 66 procent af østrigerne havde sagt ja, er nu 50 procent imod unionen og kun 35 procent for, siger meningsmålinger juni 1995.
Den østriske regering havde lovet, at en familie med to børn ville spare 1000 shilling om måneden ved at være medlem. Løftet blev ikke holdt. Finansministeriet meddeler, at omkostningerne ved tislutningen til unionen vil stige med to procent af bruttonationalproduktet og tvinge landet til at gennemføre en "sparepakke".
10. januar 1996: DR-TV1 Tekst-tv: "Under halvdelen af briterne ville sige ja til at blive i EU, hvis der blev udskrevet en folkeafstemning om spørgsmålet i Storbritannien. EU-meningsmålingen omfatter også Tysklandf, Frankrig og Italien, og offentliggøres i dag i avisen Daily telegraph. Målingen viser også, at tyskerne ænsker en folkeafstemning om den planlagte fælles EU-valuta. Kun en fjerdedel af de briter, der spørges, ville sige ja til en fælles EU-valuta.
20. februar 1997: Nye tilfælde af svinepest er dukket op i Holland og Tyskland. den danske fødevareminister Henrik Dam Kristensen ønsker at kræve desinficering af lastvogne ved grænsen mellem Danmark og Tyskland, men det må Danmark ikke for EU. (Danmarks radios Tekst-TV).

 

20. februar 1997: Det er afsløret, at EU-kommissionen har hemmeligholdt en række undersøgelser vedrørende kogalskab og i sine beslutninger taget mere hensyn til oksekøds-markedet end til forbrugerne. Euro-parlamentet forsøgte sig i dag med et mistillidsvotum til kommissionen, men det blev ikke vedtaget.
Poul Erik Søe: Særest er det så stille, der er i Danmark om de uhyggelige omgåelser i EU for at hindre salget af oksekød, også selvom det kunne være skadeligt for mennesker. EU-partierne lader medlemmer af Europa-parlamentet komme med kritikken, men der mangler en klar, utvetydig dansk regerings-erklæring mod EU-kommissionen, og lige så selvfølgeligt ville det have været med en tydelig folketings-dagsorden mod kommissionens handlemåde. Men danske partier fremelsker en forestilling om ufejlbarlighed i EU-kommissionen, for man skulle nødigt have folk til at stemme nej, når en ny traktat skal vedtages. Man lader ordene flyde uforpligtende i Brüssel, men passer omhyggeligt på ikke at gøre emnet til en dansk indenrigs-sag.
21. februar 1997: Der er i EU forbud mod hormoner i oksekød. En undersøgelse viser, at der i samtlige EU-lande undtagen Danmark er fundet hormoner alligevel. I Spanien var der hormoner i 34 procent af prøverne.
Poul Erik Søe: Det tjener dansk landbrug til ære, at det ene af alle ikke har fået påvist brugen af hormoner. Svage sjæle kunne måske fristes af undersøgelsen til at sige, at når alle de andre lande svindler, så må Danmark også gøre det, som det altid hedder: - for at klare sig i konkurrencen. Andre vil sige, at Danmark endnu engang bare er duksedrengen, fordi vi holder reglerne. Men hormon-undersøgelsen viser jo, at danske landmænd i moral-konkurrencen er nummer eet. I længden er EUs grundlæggende umoral det, der får Unionen til at gå under.
28. februar 1997: Dagbladet Politiken skriver, at EUs officielle repræsentant i det afrikanske kongedømme Swaziland, Gabriel Lee, har blandet sig i landets fremtid ved at støtte enevælde i stedet for demokrati. Efter fire ugers strejke for demokrati har Gabriel Lee i Swazilands fjernsyn sagt, at "man her i landet kan finde beviser på en dybere form for demokrati end i mange andre lande, inclusive nogle af dem, der kritiserer Swaziland for manglen på demokrati".

Den føderale rustvogn
3. marts 1997: Unge fra de borgerlige danske partier har stiftet en forening, BUUSK - Borgelige Unge Unions Skeptikeres Klub. Til Information siger en af hovedmændene bag foreningen, Dan Christensen, som er folketingskandidat for Det konservative Folkeparti: - Vi vil gerne have europæisk samarbejde, men det, vi ser nu, er bureaukrati, centralisme og socialisme. I Århus har man længe haft en lignende klub. Formanden i Århus er Kasper Kyed, som samtidig er formand for Konservativ Ungdom i Århus. Han siger til Information: - Føderalismens tid i KU er slut. Nu gælder det om at få de borgerlige partier til at hoppe af den føderale rustvogn.
3. marts 1997: Senegal har i slutningen af 1996 opsagt sin fiskeriaftale med EU, og Marokko indførte forbud mod rejefiskeri for at give bestanden en mulighed for at komme sig oven på måneders overfiskeri. "På trods af at EU-landene i Maastricht-traktaten har forpligtet sig til at bekæmpe fattigdom og fremme en bæredygtig udvikling, er europæiske fiskerbåde godt på vej til at tage maden ud af munden på flere millioner mennesker i udviklingslandene, " skriver Lisbeth Davidsen i Information.
8. marts 1997: SF vil slås for et nej ved næste folkeafstemning, hvis ministre og den borgerlige opposition fortsætter kampen for at få fjernet de fire danske forbehold mod fælles mønt, forsvar, retligt samarbejde og unionsborgerskab, siger SFs formand, Holger K. Nielsen, på et møde på Holbæk Seminarium. Det var SF, der i 1993 sikrede gennemførelsen af unionen ved at stemme ja i folketinget efter det danske folks nej ved folkeafstemningen 1992.

© Poul Erik Søe.

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses. For de mange avis-citater i artiklen gælder dog ophavsrets-lovgivningens almindelige regler.

Enmandsavisens forside