Missions-befamlingen

Salighed, slik og sodavand på efterskole

Engang var det god skik i de frie skoler ikke at måle undervisningens virkning. I tidens modebølge er den gode vane væk mange steder, hvor man påvirket af Danmarks pædagogiske universitet, den største nedbryder af halvandet hundred års danske skole-erfaringer, står med spørgeskemaet ved udgangen fra ethvert undervisningsrum.

Test-sygen har bredt sig også til et sted, man ikke venter det - nemlig Kristeligt Dagblads redaktion. Avisen har kundgjort en undersøgelse, der viser, at "overordnet set er det sådan, at de værdier, eleverne kommer ind med, også er dem, de går ud med." Man bliver hverken mere eller mindre kristen af at gå på en såkaldt kristen skole.

Det kan ikke overraske den, der har lært hos Grundtvig, at skolen ikke skal forkynde. Det er kirkens sag at forkynde. Skellet kommer fra Grundtvigs udsagn "Menneske først - kristen så", altså først menneske, så kristen.

Tankegangen er ligetil hos Grundtvig. Han siger, at Adam, Noah og Enok ikke var kristne, for man kan ikke være kristen, før Kristus er til. Men det kørte da fint for Adam, Noah og Enok alligevel. De var Guds gode venner, selvom de ikke var kristne. Sådan er det stadig, mener Grundtvig.

Grundtvig sagde i sin tid ord, som man i dag skal være en Mogens Camre eller pave i Rom for at slippe igennem med uden bøde. Det gælder ord om, at tyrker er som trolde skabt til ondt kun at forvolde. Men Grundtvig skrev også:

Sanddru hedning, tyrk og jøde,
dem har Gud i grunden kær,
hader frem for alt de søde,
som på skrømt ham træder nær.
 

"Overordnet set er det sådan, at de værdier, eleverne kommer ind med, også er dem, de går ud med," viser undersøgelsen, som Kristeligt Dagblad har bragt. "Elever, som i forvejen ser sig selv som troende eller er positivt søgende over for kristendommen, forlader de kristne efterskoler med en styrket selvforståelse som kristne. Samtidig sker der stort set ingenting med de elever, for hvem det religiøse på forhånd ikke spiller en væsentlig rolle", skriver Kristeligt Dagblad.

Bladet oplyser: "Det viser en ny undersøgelse blandt 360 tidligere efterskoleelever, som for fem år siden afsluttede et ophold på én af 16 kristne efterskoler. Kriteriet for de 16 skoler i undersøgelsen er, at de klart har formuleret, at de ønsker at præsentere eleverne for den kristne tro, og efterskoler med et grundtvigsk/koldsk livssyn er for eksempel ikke med i undersøgelsen. Undersøgelsen er lavet af Søren Østergaard, som er sociolog og leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, CUR, og Karina Schrøder, hvis speciale i Kultur og Formidling ved Syddansk Universitet har affødt undersøgelsen."

Når efterskoler med grundtvigsk/koldsk livssyn ikke er med, kan det være, fordi de agter eller prøver at leve op til den tankegang, som nærmest rammer Grundtvigs, nemlig at en skole har som opgave at gøre den enkelte stærkere i det, som han eller hun står for, men ikke at omvende, frelse eller hjernevaske.

Når der ifølge undersøgelsen stort set ikke sker påvirkning af de elever, for hvem kristendom ligger fjernt, kan det ses som et udsagn om, at såkaldt "kristne" skoler, hvilket mest vil sige missionske, for det meste lever op til det, der er grundlaget for frie skoler i grundtvigsk ramme.

Men der er undtagelser. Der er skam i hvert fald een forstander, der mener, at nogle kristne efterskoler har effektiv forkyndelse.

Forstander Jens Peter Rejkjær fra Løgumkloster Efterskole (Løgumkloster har to efterskoler, den ene er idrætsskole og ikke med i undersøgelsen.) skriver i et læserbrev i Kristeligt Dagblad:

"Selvom jeg har stor respekt for det arbejde, Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik gør, har jeg svært ved at genkende det billede, der bliver tegnet af de kristne efterskoler i den netop offentliggjorte rapport, hvor det i Kristeligt Dagblad fremstår, som om efterskoleelever, som ikke i forvejen er kristne, er upåvirkede af kristne værdier. Dybest set er jeg overbevist om, at resultatet afhænger af den forskellighed, der præger gruppen af kristne efterskoler. Derfor ville man få et helt andet resultat, hvis man lavede særkørsler af undersøgelses-resultaterne for den enkelte skole, det vil sige, at den enkelte skole bliver adskilt fra de andre skoler. Forskellene mellem de skoler, der er blevet undersøgt, er ganske enkelt for stor."

Forstanderen fortæller også om sin skole: "Jeg lytter til adskillige andagter i årets løb, og jeg glæder mig over den glød, intensitet og graden af personlige erfaringer, der præger de deltagende. De er i den grad i øjenhøjde med eleverne med et stærkt ønske om, at de skal møde den Jesus, der præsenteres i evangelierne, eller konfronteres med de udfordringer, de giver os."

Nu skulle man jo tro, at når Jesus er så vigtig en sag i Løgumkloster, så ville det være det første, man fortalte til kommende elever på efterskolens hjemmeside. Jeg gik ind og kiggede.

Først får man at vide, hvor Løgumkloster efterskole ligger - med ordene: "Løgumkloster Efterskole  ligger i byen, hvis historie går mere end 800 år tilbage, hvor munkene byggede den utroligt smukke Klosterkirke."

Og så lidt om byen: "I byen, hvor der bor omkring 3500 mennesker, er der et rigt kulturliv. Byen er kendetegnet af at være hjemsted for en række institutioner."

Så var det, jeg ventede at møde Jesus, en tonende bekendelse af, hvad Løgumkloster efterskole står for. Det fik jeg også, ikke om Jesus, men om det egentlige trækplaster på den "kristne efterskole" - det vigtigste må selvsagt siges først:  

"Vi har kun 20 kilometer til den tyske grænse, hvor det stadigvæk kan betale sig at købe såvel slik som sodavand. Det er der en del elever, der benytter sig af."

Her ventede man at stå ved himlens port, og så er det en slik-kiosk.

Først lidt til den søde tand, og så et bitte Guds ord: "Skolen er oprettet i 1951 af Luthersk Missionsforening, som er en bevægelse inden for Folkekirken. Skolens grundlag er en urokkelig tillid til Bibelen som Guds ord."

Men om det skal tages alvorligt er umuligt at vide, for da man først og fremmest sælger skolen på billigt slik og billige sodavand og samtidig forkynder, at skolen arbejder "for en sund sjæl i et sundt legeme bl.a. gennem idrætsaktiviteter", så er det svært at tro på alvoren i budskaberne. Missions-befalingen er blevet til missions-befamlingen.

Dog hjælper skolens slag-nummer med slik og sodavand een til at forstå Grundtvig, når han siger, at Gud "hader frem for alt de søde, som på skrømt ham træder nær".  Det stinker allerede af vingummi.

© Poul Erik Søe 25. oktober 2006

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside