Folketingsmedlemmer er
ikke landsstyrets talerør

Venstres udenrigsordfører ser pludselig den afgåede amerikanske udenrigsminister Rumsfeld som en hindring, men hvornår sagde Venstre det, før Rumsfeld gik?

Det er jo ikke så sært, der er lidt tomt, lidt intetsigende på Venstres bænke i folketingssalen. Så mange af Venstres valgte er blevet ministre, selv en Rikke Hvilshøj, at der ikke er megen kraft tilbage i Venstres folketingsgruppe.

Der er væsentlige undtagelser, først og fremmest Birthe Rønn Hornbech, som i kraft at sine standpunkter og holdninger, sin vilje til at kæmpe for dem og sin kraft til at sætte dem igennem, aldrig er blevet minister. I politik er der sjældent brug for de klogeste og mest vise, men stor efterspørgsel på de mindre kloge, som er tvunget til at være de mest følgagtige.

Venstres folketingsgruppe kunne let tilføres ny kraft. Nemlig ved at holde grundloven og ikke tillade, at man på samme tid er minister (udøvende) og folketingsmedlem (lovgivende). Ministre skal træde ud af folketinget og deres stedfortræder indkaldes. Sådan er det i Norge, hvor adskillelsen af lovgivende og udøvende magt ikke bare er snak, men virkelighed. Og sådan har Det radikale Venstre gjort det til skik for sit eget vedkommende.

For Det konservative Folkeparti ville overholdelsen af grundlovens krav om skel mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt være selve redningen. Men lad mig nu denne gang holde mig til Venstre.

Da Venstres hidtidige politiske ordfører, Jens Rohde, valgte at være radio-mand, så man ham pludselig som en om ikke vigtig, så dog handleduelig og især ordkyndig politiker. Det er en lidt sen erkendelse, men i det mindste havde han dog et alsidigt ordvalg til rådighed for sine gentagelser af regeringens politik. 

Det blev aldrig helt godt, fordi Jens Rohde endog omtalte sig selv som regeringens talerør, hvad der jo ikke er meningen med at være politisk ordfører for et parti. Han havde tabt sansen for folkestyrets vigtige modsætning, at folketinget altid først og fremmest fører tilsyn med den udøvende magt - og tilsyn med ministrene mere end noget andet. Det er folkestyretss sunde selvkontrol, uanset om et parti er grundlag for en regering eller ej.

Nu er så Rohde væk, og i hans sted er Troels Lund Poulsen politisk ordfører for Venstre. Der er forskel, og det er i orden. Fem år har han på bagen i folketinget, så han skal ikke dømmes ude i utide. Men hans svaghed har i årevis været, at han møder op til enhver samtale i den elbårne presse med en udenad lært lektie, som han gentager og gentager. For nogle år siden var det, hvad udstillings-kyndige ville lære politikere, men i dag virker det gammeldags og ydmygende for lyttere og seere. Han er ikke i stand til at svare på emner, der dukker op undervejs, men gentager blot endnu engang det hjemmefra vedtagne, oftest med de selv samme ord.

Troels Lund Poulsens plads som politisk ordfører, det ufarligste valg og derfor det mest nærliggende, har gjort plads for Jens Hald Madsen som udenrigspolitisk ordfører for Venstre. Jeg ved godt, navnene på politikerne her synes at udstille dem, men det gale er jo ikke de enkelte folketingsvalgtes evner og iboende muligheder, men selve måden at udpege regering - landsstyre - på. Man kan sige, at holdt Venstre grundloven, så havde de nævnte ordførere haft bedre tid til at lære Christiansborg og politikkens kredsløb at kende. 

Nu er ret uprøvede folk tvunget ind i ordførerskaber, de nok klarer, men mest ved at gentage, hvad statsministeren og landsstyret mener. Den selvstændige tænkning er - for at sige det mildt - ikke øverst på lagkagen.

Jens Hald Madsen - lad os nu bruge hans ord som grundlag for indsigten i, hvor galt det står til.

Han er som sagt Venstres udenrigsordfører. Derfor har han også i ugen, der gik, skulle sige noget om det amerikanske midtvejsvalg. Præsidenten og hans parti led et voldsomt nederlag. Den væsentligste grund er den ulovlige Irak-krig. Efter det store valg-nederlag gik USAs forsvarsminister under hele Irak-krigen, Donald Rumsfeld, af.

Til Børsens Nyhedstjeneste siger Jens Hald Madsen: "Rumsfeld havde stor succes med at vinde krigen, men han havde svært ved at vinde freden. Det kræver flere værktøjer end der har været i Rumsfelds kasse".

Det kunne mange politikere i det danske folketing sige. Men lige netop Venstres udenrigsordfører! Hvornår har Jens Hald Madsen givet udtryk for, at Donald Rumsfeld havde få værktøjer i sin kasse? Hvornår har Venstre som parti sagt, at det var holdningen i partiet til Rumsfeld, hvad det altså er nu, når udenrigsordføreren siger det.

Hvornår har den regering, som Venstre er ledende i, udtrykt, at Donald Rumsfeld havde manglende evner som forsvarsminister? Der kan selvsagt findes breve, hvor Venstre eller statsministeren har skrevet sådan til præsident Bush. Anders Fogh Rasmussen kan have sagt det ved sammenspisningerne med Bush under USA-ture. Vi har bare aldrig hørt om det. Jeg har i hvert fald ikke. Men har Venstre og landsstyret sagt fra over for Rumsfeld, så lad os få det at se.

Til Børsens Nyhedstjeneste siger Venstres Hald Madsen også: "Det er godt, at der kommer en ny forsvarsminister i USA, der kan se på konflikten med friske øjne." Men, hov! Hvornår har Venstre givet udtryk for, at det var skidt med den forsvarsminister, der sad? Og hvornår har Venstre eller statsministeren givet udtryk for, at der manglede en amerikansk forsvarsminister, der kunne se på Irak-krigen med friske øjne?

Rumsfeld har for Venstre været en hindring for at se på Irak-krigen med nye øjne, men hvornår har Venstre sagt det - før Rumsfeld var gået. 

Kan man som politiker, udenrigsordfører i det parti, der har det afgørende ansvar for Danmarks deltagelse i en krig, som FN har kaldt ulovlig, bare være medløber til hvad som helst, der sker i USA? Et midtvejsvalg i det amerikanske, og så pludselig åbner Jens Hald Madsen munden. Jens Hald Madsen har indtil midtvejsvalget brugt ord på at fortælle om alt det, der blomstrede i Irak som følge af krigen. Nu afblomstrer det over alt. Og så lader Jens Hald Madsen, som om det er det mest selvfølgelige. Ja, ja, ja, sådan er politik. Jeg ved det. Men bør politik være sådan?

© Poul Erik Søe 15. november 2006

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside