Frihedens
sande vogter

Alle raser. Ordet "raser" er tidens mode-ord. Det er en tid lang blevet brugt i telegrammer fra Ritzaus Bureau. Fordi ordet er kort nok til at indgå i overskrifter. Hvem som helst, der går imod en eller anden opfattelse, kan pludselig se sig selv skildret som en, der "raser".

Fra Ritzaus Bureau har raseriet bredt sig til fjernsyns-kanalernes tekst-tv og siden til avisoverskrifter. Senest er det Venstres retsordfører, der raser mod antiterror-lovgivningen.

Men læser man, hvad Venstres retsordfører, Birthe Rønn Hornbech, faktisk siger, er der intet raseri hverken på overfladen eller skjult. Tværtimod møder man klare holdninger, velgrundede udsagn mod haste-makværket og især tvivl om nogle paragraffers holdbarhed i forhold til grundloven.

Birthe Rønn Hornbech peger på virkeligheds-kløften mellem statsministerens og landsstyrets buldren for ytringsfrihed og regeringens samtidige forslag om at indskrænke en række demokratiske friheds-rettigheder.

Selvsagt hænger det ikke sammen. Og Birthe Rønn Hornbechs indsigelse har hverken at gøre med rasen, "intern ballade" eller andre ord, der vælter ned over Venstres retsordfører i den trykte og elbårne presse. Birthe Rønn Hornbech gør nøjagtig, hvad hun er valgt til, og hvad der følger en af folkestyrets grundlæggende tanker - at folketinget er der for at holde landsstyret i ørene.

Der er tilmed særlig grund til at lytte netop til Birthe Rønn Hornbech, da hun modigt, demokrati-værnende og friheds-vogtende som den eneste af folketingets retsordførere gik imod den Tvind-lov, der som hævn eller straf lukkede 26 skoler. Den radikale undervisningsminister Ole Vig Jensen brød grundloven. De andre partiers retsordførere flygtede fra folketingssalen, da der skulle stemmes. Men Birthe Rønn Hornbech var der. Hun stemte imod. For at værne demokratiet. Siden blev folketinget for første gang i demokratiets historie dømt ved højesteret for at have brudt grundloven. Birthe Rønn Hornbech fik ret.

Det konservative Folkeparti, der jo også sidder på justitsminister-posten, har Helge Adam Møller som  retsordfører. Han er faret ud med anklager mod Birthe Rønn Hornbech, fordi for Helge Adam Møller er aftaler mellem regerings-partierne vigtigere end grundloven, demokratiet og friheden.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen er kommet forslået igennem sin selvskabte krise, da han ville skille får fra bukke ved at nægte synspunktet "Ytringsfrihed, men..." nogen ret. Det endte med, at rigsadvokaten - med tilslutning fra Foghs egen justitsminister - udtrykkeligt sagde, at vi har "ytringsfrihed, men...". Udsagnet var selve grundlaget for hans beslutning om ikke at føre Muhammed-sagen for domstolene. Det var statsministeren mere end Jyllands-Posten, der fik smæk over fingrene.

Birthe Rønn Hornbech slår hårdere end rigsadvokaten, men med sine indsigelser giver hun netop Fogh og hans landsstyre mulighed for at tænke sig om, inden de gennemtvinger en lovgivning, der på ny kan bringe folketinget for højesteret for forbrydelse mod den grundlov, ethvert nyt folketingsmedlem højtideligt skriver under på at ville holde.

© Poul Erik Søe 28. marts 2006

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside