Forståelse
Det er ikke bare rigsadvokaten, der har sagt nej til at rejse sag om Muhammed-tegningerne, men også justitsministeren, der selvsagt handler på hele regeringens vegne under ansvar over for statsministeren, som jo netop har forklaret de vrede lande, at han ikke kan gribe ind i sagen

Der frygtes nye uroligheder over Muhammed-tegningerne. Sådan lød det fra Christiansborg i går, da det blev klart, at Muhammed-tegningerne ikke kommer for domstolene.

I hvert fald en af de danske muslimer, der har politi-meldt Muhammed-tegningerne, vil gå videre med sagen, formentlig til menneskerettigheds-kommissæren i FN.

Regeringen havde kaldt alle landes ambassadører til møde for at fortælle, at rigsadvokaten ikke vil rejse sag mod Jyllands-Posten.

Der kom til 40 til mødet, og det er jo flere end 11.

Man må håbe, at ambassadørerne har forstået, hvad der sker. Det kan knibe selv for danskere.

Statsministeren skrev til de arabiske organisationer, at hvis man følte sig religiøst krænket, kunne man rejse sagen ved domstolene.

Det kan man så ikke.

Det er der ikke noget usædvanligt i. Den slags sager går over statsadvokaterne og til sidst rigsadvokaten. Statsadvokaterne og rigsadvokaten er tit skældt ud for, at sager mod politiet sjældent ender i retten. Men det er nu sådan et dansk system, vi har.

Men rigsadvokatens afgørelse ligger ikke helt til sidst. For i sidste ende er det justitsministerens afgørelse, hvis justitsministeren ser særlige grunde til det. 

Justitsminister Lene Espersen lænede sig frem mod kameraerne i aftes og sagde, at det så hun ingen grund til. 

Hvordan hun har overvejet og afgjort det så hurtigt er uforståeligt, da hun jo da ikke har talt med rigsadvokaten undervejs, og da rigsadvokatens ord åbenbart var så vanskelige, at selv Jyllands-Postens chefredaktør skiftede holdning til dem i løbet af eftermiddagen.

Justitsministeren har været hurtig, da hun fulgte rigsadvokaten, men sådan er jo vendelboer (hvis man må sige det). Syd for Limfjorden er de hurtige til at dømme, nordenfjords plejer de ellers at prale med at være uden for lands lov og ret. 

Vi må da gøre noget for at forklare verden, at sådan er vores system. For vi kæmper jo med åben pande.

Og vi må forklare verden, hvordan vores grundlov kan slå fast, at den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt er adskilt, samtidig med at de højeste poster i den udøvende magt - også justitsminister-posten - er besat med lovgivere, altså medlemmer af den lovgivende magt.

Vi er jo principfaste i Danmark, statsministeren er i hvert fald. Og derfor er det nok let at forklare, at det ikke bare er rigsadvokaten, der har sagt nej til at rejse sag om Muhammed-tegningerne, men også justitsministeren, der selvsagt handler på hele regeringens vegne under ansvar over for statsministeren, som jo netop har forklaret de vrede lande, at han ikke kan gribe ind i sagen.

Det gælder jo om at skabe forståelse - også hos os selv.

© Poul Erik Søe 16. marts 2006

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside