Ikke flere af dem

Ved et mærkeligt træf er det lykkedes at skille fårene fra bukkene, hvad jo ellers vor kristne Vorherre skal tage sig af på dommedag, men som vor privatkristne statsminister har som hovedmål for sine ord og handlinger.

Pludselig, sådan helt uventet for alle, som da Gud skilte vandene, så Moses kunne komme i land uden våde sandaler, er det lykkedes de myndigheder, der udvælger flygtninge til godkendte statsborgere, at udskille et overtal af kristne.

Man må da ellers sige, at kristne er vi nok af. Det er ganske vist ikke til at vide mere, hvem der kalder sig kristne og hvem ikke. For vi må ikke bruge kristendommen til noget i al åbenhed, men skal holde troen for os selv. Det mener statsministeren. 

Det er ellers ikke mange år siden, at Venstre for første gang i sit program vedtog, at partiet var kristent. Det blev vedtaget på et landsmøde. Venstre havde aldrig haft brug for at skilte med det før. Men nu var der kamp om vælgerne, især i Ringkøbing amt, fordi Kristeligt Folkeparti var dukket op. Og så gjaldt det om at sælge det trepattede Venstre i Vorherres navn.  Og for så kort tid siden var det sandelig ingen privatsag, men en partisag.

Men alle de gode gerninger, der gror som frugter af troen og efter Luther ikke længere er en frelses-forsikring, er svære at skjule. Venstre, det konservative og det danske folkeparti er så gennemsyret af privatkristendom, at det ikke kan rummes i de gode mennesker, men drypper fra dem som sved i en hedebølge. Intet synes at være så svært at holde for sig selv som lige netop den private godhed, der åh så gerne vil opdages.

Lad de små børn komme til mig, men giv dem endelig ikke for megen plads, for nok er der mange boliger i Gudshuset, men de privatkristne i landsstyrets partier og bagland står først på ventelisten. Hvis flygtningebørn får for megen plads, kan de i korte øjeblikke blive så glade, at de ikke er til at komme af med. Og de skal jo gå ud i alverden, så der bliver bedre plads til os. Det er da en smuk kristen tanke.

Der skal stå et privat-skilt på kristendommen, så alle kan vide, at den er til indvortes brug. Udadtil spærrer vi med farver og med pæle, en dansk-prøve, der med stordanskeren Langballes ord gerne må sortere nogen fra. Det er det, det handler om. Fårene skal skilles fra bukkene.

Kristne - dem er vi nok af. Det er ordentlige, anstændige mennesker, vi mangler. Men det er nok også en privatsag.

© Poul Erik Søe 1. august 2006

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside