Folket gjort til magtesløs
almue af egne folkevalgte

Vi er gået i stå som folk. Folket mødigt sover hen, vågner vanskelig igen, som Grundtvig sang engang. Vi er der igen. 

Der er så meget at sige til og fra over for. Men det bliver ikke sagt. Politik er blevet en mur, man løber panden imod. Der herskes - men der styres ikke, som det ellers er skik i folkestyret. Der styres ikke med menneskelig indsigt og varme. Væk er viljen til at lytte, til at omsætte indsigelse til indflydelse, til at være højttaler endog for sin modstander, når retfærd fører ordet.

I stedet er der en goldhed i det politiske liv, en anmassende talen ned til os, en bedreviden, som ikke har grund i virkeligheden, men skyldes flertals-enevælde. Den egentlige regering er Dansk Folkeparti, og enhver ved det. Og i Dansk Folkeparti er der præstestyre, en iskold færdigvare-holdning, hentet tilbage i et gammelt ungdomsoprør i Indre Mission, senere udvandet til ritual-kristendom og nu landsstyrets grundlov med Fogh Rasmussen og Bendtsen som lærlinge.

Med præstestyret som landsstyre er vi endt der, at netop en vendelbo som justitsminister, der skulle vide hjemmefra, at Vendsyssel er uden for lands lov og ret, henter stemmer på lov og ret. Folketinget gør sig selv til domstol. skønt tingfolkene allerede een gang har fået en over næsen af højesteret for at krænke grundloven netop ved at dømme i stedet for at lovgive. 

Så sent som i aften står en konservativ ordfører frem i fjernsynet og dømmer et menneske, der er sat fast i dag, varetægtsfængslet, men endnu uden dom - undtagen hos De konservative og i præstestyrets parti. Domstolene får sine tydelige anvisninger fra partierne. 

Undervisningsministeren, der hjemmefra burde have lært om friheden for forudsætning, er endt i samme disciplin-dyrkelse. 

Han skrev engang en bog om "Grænser for politik", vist i førstningen af halvfemserne. Nu er der ingen grænser for politik - alt er politik for Bertel Haarder, selvom han var blandt dem, der i tresserne ankede over samme holdning hos unge socialister. 

Der lovgives mod tilstande, som er grebet ud af den blå luft - som sagen og lovgivningen mod dårlige læsere blandt børn og unge. Det hele har intet grundlag i virkeligheden, men der er stemmer i at gøre sig hård. Al sand oplysning er mild og blid, men al politisk oplysning er rocker-agtig, i tonefald og snu beregning åndelig terror mod folket. Og hele folket står ret - gjort til magtesløs almue af sine folkevalgte.

© Poul Erik Søe 9.9.2005

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside