Danske EU-folkeafstemninger
var svindel, humbug og bedrag
Den radikale Lone Dybkjær vil "rulle EU tilbage" - lad os se forslag i stedet for tågesnak

Der er blevet stille i Danmark. Selv de mest EU-tilbedende er lamslået. Det danske folk er blevet snydt og bedraget gennem årtier. Vi har på de danske EU-partiers forslag vedtaget en dansk undtagelse. Vi er ikke med i det retslige samarbejde. Nu viser det sig, at der i fire af EUs traktater hele tiden har ligget skjult en hemmelig EU-overtagelse af det danske retssystem.

Det er Socialdemokratiet, Venstre, Det konservative Folkeparti og Det radikale Venstre, der mere end nogen andre bærer skylden for, at vi er blevet ført bag lyset. Folketingets EU-partier har underkuet det danske folk ved at skjule oplysninger om, at EUs magt var langt større, end det er blevet skildret ved folkeafstemning efter folkeafstemning.

Det er utroligt, at de danske partier, som er modstandere af EU eller kritiske over for unionen, ikke har haft gennemslags-kraft til at påvise, at EU-folkeafstemningerne var rent bedrag, og at de danske forbehold var svindel og humbug.

Men selvsagt ligger hovedansvaret ikke hos dem, der har sagt nej, men hos de ja-sigere, der enfoldigt, forførerisk og bedragerisk har lokket os i en fælde, hvor Danmark kan tvinges til, hvad landets folketing og det danske folk har taget tydeligt afstand fra.

Selvsagt har det hele tiden ligget som en anelse hos alle, EU-tilbedere og EU-modstandere. Ingen vidste for alvor, hvad EU handlede om. Man kendte ikke teksterne, paragrafferne, vedtægterne og traktaterne. Der var en overordnet dagsorden, der blot skulle gøre EU mægtigere og stærkere. Og de danske EU-partier sang med på sangen, latterliggjorde EU-modstanderne - indtil ja-knælerne i dag står med håret ned ad nakken og skamfuldt må indrømme, at EU har en magt, der aldrig er godkendt af det danske folk.

Den konservative justitsminister Lene Espersen lagde den uhyggelige sag frem for Folketingets Europaudvalg i fredag. Ifølge dagbladet Politiken vurderer hun, at "Danmark er nødt til at indrette sig efter, at domstolen fortolker EU's traktater langt mere vidtgående, end Danmark og en stribe andre lande hidtil har gjort".

Ordene er rædselsfulde. Politisk dumhed og slavekrybende ja-sigeri har fået danske politikere til jubel-skrigende at se væk fra de fælder, som EU-traktater har indeholdt. Nu mener justitsministeren, at Danmark må indrette efter EU-domstolens fortolkning, skønt det er i åbenlys modstrid med det danske forbehold på retsområdet. Det er en helt umulig slutning, justitsministeren drager. 

Det danske folk har aldrig gennem drøftelsen af fire på hinanden følgende EU-traktater fået forelagt en videregivelse af dansk selvråderet til EU på strafferets-området. Ingen politiker, ingen embedsmand har så meget som antydet, at traktat-folkeafstemningerne og folketingets godkendelse af traktaterne nogen sinde har handlet om straffeloven. Nu skal det danske folk så rendes over ende med et klart grundlovsbrud, og det er i den sammenhæng aldeles ligegyldigt, om politikerne har sovet i timen eller været vågne. De har ikke på noget tidspunkt så meget som tilkendegivet en tøddel af den virkelighed, der nu presses ned over os fra EU-domstolen.

Jakob Nielsen, medarbejder på Dagbladet Politiken, skriver: "På trods af det danske forbehold mod retligt samarbejde i EU kan Danmark blive pålagt at indføre straffebestemmelser på en lang række områder som miljø, landbrug og arbejdsmiljø."

Hvor er det pludselig åbenbart, hvorfor danskerne sagde nej til Maastricht-traktaten og til euro-møntunionen. Danskerne har vidst, at EUs magtbrynde gik over alle bredder, og at vi blev svindlet til at tro på, at der var tale om demokrati og folkelig indflydelse.

Hvor er det indlysende nu, at det franske og hollandske folk, da lejlighed til at sige nej til EU omsider opstod i forbindelse med EU-grundloven, satte EU, kommissionen, parlamentet og regeringerne i chok. Franskmændene og hollænderne har - trods mangel på redelig og åben oplysning - vidst, at EU byggede på svindel og bedrag med udemokratisk magt-sammenrend som mål. Franskmænd og hollænderne har som danskerne vidst, at EU for længe, længe siden har oversvømmet os med en magt-udfoldelse, intet folk i Europa har tiltænkt unionen.

Det er vore EU-partier, der har været alt for svage i indsigelsen mod det magtvælde, kernen i EU udgør. De rendte bare med som føl efter hopperne. Nu står de med EU-domstolens vedtagelse latterliggjorte i skammekrog.

»Det er et meget alvorligt demokratisk problem, at EF-domstolen på den måde kan gå ind og ændre den gældende ret. Vi må bruge tænkepausen i EU til at finde ud af, hvordan vi løser det problem«, siger Socialdemokraternes EU-ordfører Svend Auken til Jakob Nielsen på Politiken. Men hvor er det vage ord fra en mand, der engang med sund sans sagde nej til EU, og som siden er rendt med på den ene EU-galskab efter den anden og har ladet sig misbruge til at tale dansk folkelighed imod i valgkamp efter valgkamp, i folkeafstemning efter folkeafstemning. Svend Auken af alle burde have gennemskuet, at ordene i traktaterne lod sig misbruge til at krænke den grundlovs-sikrede ret for danskerne til at tage stilling til, om de vil afgive selvråderet til andre.

»Vi har stemt ja til fire traktater, men åbenbart hver gang fået en forkert fortolkning af, hvad de indebar. Der er altså afgivet mere suverænitet, end vi troede«, siger Line Barfod fra Enhedslisten, ligeledes til Politiken. Men skønt Enhedslisten med sine få medlemmer på tinge knokler mere end nogen andre for at gennemskue de evindelige EU-svindlerier, så har Enhedslisten ikke opdaget den fælde, som Danmark og andre lande er gået i. Måske skyldes det, at der er justitsministeriets embedsmænd og lovkontor, der er ene om at rådgive politikere, ikke har fået øje på fælden eller med hensigt skjult den. Folketinget burde have sin selvstændige rådgivning, hvor der som modstykke til justitsministeriet kunne foretages skøn over traktaters og forfatningers virkelige indhold.

Socialistisk Folkeparti er jo for længst gået i stå som modstykke til EU-tilbedelsen. Partiet blev reddet på målstregen, da franskmændene og hollænderne smed EU-forfatningen i skraldespanden, men for anden gang var Socialistisk Folkeparti ude i en EU-tilpasning, der alene havde som mål at gøre folkesocialisterne duelige til at få del i landsstyret i Danmark. Partiet solgte sin sunde selvkritik for en ret magt-linser.

Venstre og Det konservative Folkeparti med en justitsminister, der bare vil makke ret over for EU, svigter det folkelige grundlag, sælger folkets grundlovsrettigheder for en EU-rus, der er aldeles modsat den vrede, der har givet sig udslag i de europæiske folks begmand til hele unionen.

Hvor har det været ynkeligt at høre EU-partiernes holdninger til det franske og hollandske nej. Der er ikke et saligt ord til danskerne midt i tomrummet. Man lader nærmest, som om en politisk sygdom har ramt Frankrig og Holland. Men den samme sygdom findes i Danmark, hvor et retsmæssigt forbehold, foreslået af EU-politikerne selv og godkendt af en folkeafstemning, er rendt over ende af en magt, som EU-partierne følgagtigt har tildelt en union, ingen i Europa ønsker i den form og størrelse.

Endnu mere ynkeligt er det, at socialdemokrater, venstrefolk, konservative og radikale overlader EU-modstanden til Dansk Folkeparti, som - når det virkelig gælder - altid svigter egen påstået EU-modstand for at opretholde en regering, der endog vil se igennem fingre med EUs åbenbare krænkelse af danske folkeafstemninger og den danske grundlov.

Det er på tide, at EU-tilbedende partier åbner for folk, der i egentlig forstand repræsenterer den folkelige indsigelse mod EU. I tredive år har vi aldrig haft en minister, der var imod EU, skønt ofte mere end halvdelen af danskerne er imod EUs magt-puslespil. Det halve folk er uden indflydelse på den magt, der nu viser sig endog at kunne overtrumfe dansk strafferet, selvom det danske folk efter EU-partiernes egne råd netop har sagt nej til, at EU blander sig på det område.

Ifølge dagbladet Politiken mener den radikale Lone Dybkjær, at »det kan blive nødvendigt at rulle EU tilbage«. Det er jo sådan flotte, ligegyldige ord på et tidspunkt, hvor Lone Dybkjær har brug for at rejse sig lidt, efter at det er afsløret, at hun foruden lønnen fra EU-parlamentet og rejse-tilskuddene også lod statsministeriet betale 90.000 til mobil-telefonen, mens husbond Nyrup Rasmussen var statsminister. Og at hun er den første minister-ægtefælle, der lige frem har foreslået, at hun fik særlig ministerbil, mens manden sad på taburetten.

Hvis Lone Dybkjær og hendes parti, Det radikale Venstre, virkelig mener, at »det kan blive nødvendigt at rulle EU tilbage«, så vil vi da gerne i hast høre, hvad forslagene går ud, hvad Marianne Jelved og Niels Helveg Petersen siger til dem, og hvordan krænkelsen af danskernes grundlovs-rettigheder kan rettes op øjeblikkeligt.

© Poul Erik Søe 15.10.2005

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside