Statsministerens
fodnote-politik

Morgenavisen Jyllands-Postens hjemmeside er blandt de aviser, der i dag meddeler, at statsminister Fogh Rasmussen under sit besøg i Israel udtaler sig anderledes, end det er sædvanligt i dansk Mellemøst-politik.

Jyllands-Posten skriver, at "Danmarks moderat kritiske linje over for Israel var tilsyneladende lagt på hylden, da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) onsdag holdt møder med den israelske premierminister, Ariel Sharon, og vicepremierminister Shimon Peres".

Statsministeren roser Israel uden at tage hensyn til den ligevægts-holdning, der har præget dansk udenrigspolitik under Per Stig Møllers ledelse. Det er da rigtigt, at danske regerings-politikere ikke alle med lige stor klogskab har levet op til at holde tungen lige i munden, skønt den forudsætning var nødvendig for at fremkalde det pres på området, som også Danmark har bidraget til.

Det er umuligt at høre Anders Fogh Rasmussens ord som andet end personlige fodnoter til udenrigsminister Per Stig Møllers politik. Endnu engang jages udenrigsministeren forpjusket rundt i hønsegården af en statsminister, der siden Danmarks brud på folkeretten ved at deltage i Irak-krigen er blevet mere og mere tydeligt enerådende. 

Mennesker omkring Fogh Rasmussen synes at visne. Per Stig Møller, der før sin minister-tid var en vis og klog udenrigspolitisk iagttager ud fra sin holdning, må nu nøjes med hønsekluk, når statsministeren er ude med et hanegal. Men som der står i folketingets vandrehal: "Ikke enhver hane, der galer, melder ny dag".

Venstre og Det konservative klynkede vildt, da folketingets flertal føjede fodnoter til den danske udenrigspolitik, hvad der selvsagt var flertallets ret. Men det er helt uden for skik og brug, at regeringen fører to slags udenrigspolitik, hvoraf den ene mest synes at være statsministerens personlige fodnoter.

Selvsagt skal udenrigsministeren som enhver minister efter dansk statsskik være i pagt med statsministeren, men der er hverken hoved eller hale på Mellemøst-politikken, når Anders Fogh Rasmussen først har godkendt ligevægts-holdningen for siden så groft at bryde den - som det er sket i Israel i dag.

Det er mangel på mod og holdning at rose Israel for omsider at gøre blot en smule af det, som FN har pålagt landet. Det er også uhyrligt at rose den israelske førsteminister Sharon, der i sit eget land er dømt for at være ansvarlig forl en massakre, og som - i amerikansk stil - i sin regerings-tid har ladet borgerne i et besat land udrydde, torturere og fængsle uden dom.

Det er ganske enfoldigt at tro, Israel ret længe vil fortsætte den åbning, der tilsyneladende er nu. Israel forbeholder sig altid ret til at overtræde FN-påbud og folkeret i grov udnyttelse af de situationer, der helt selvsagt opstår blandt palæstinenserne, som først er blevet frarøvet deres land og derefter mishandlet efter israelsk forgodtbefindende.

Anders Fogh har ifølge Jyllands-Postens hjemmeside sagt i Israel i dag: "Jeg har understreget, at det er vigtigt, at det palæstinensiske lederskab gør sit yderste for at stoppe terroraktivitet og rykke terrornetværkene op med rode."

Det er en uhyrlig skævvridning, når statsministeren ikke samtidig tager afstand fra Israel som terror-stat, der vilkårligt bomber civile, har ulovlige atomvåben og stadig bygger videre på sin Berlin-mur i landområder, der ikke tilhører Israel.

© Poul Erik Søe 16.3.2005

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside