Selvpiskende
snurretop

Den falske højtidelighed lige før kaos

 

Det er blevet nemmere at se, hvorfor folketingsmedlem Pia Christmas-Møller ikke var den bedst egnede til lederskabet i Det konservative Folkeparti. Nu var det ganske vist ikke så svært i forvejen. Men man trøstede sig med, at kunne Helge Adam Møller stå bag disken i husar-uniform, så kunne det være hip som hap med formandskabet.

 

Lige nu i valgkampen optræder Pia Christmas-Møller som selvpiskende snurretop, i spind for snakkens skyld.

 

Hun har udsendt en konservativ presse-meddelelse, hvor hun kalder Mogens Lykketofts udtalelser fredag aften i Danmarks Radios Deadline for et "forsøg på at drage de danske soldaters indsats i Irak i tvivl".

 

Det er jo vanlig regerings-snak, når det skal hindres, at der i Danmark bliver den frie, åbne, nødvendige og sunde drøftelse om, hvorfor amerikanske løgne kunne drive et spinkelt folketingsflertal i Danmark til at krænke folkeretten og gå i ulovlig krig. Også FNs generalsekretær, Kofi Annan, har stemplet Irak-krigen som ulovlig. Når Lykketoft omsider er ved at nå til afstandtagende klarhed, burde han prises, men han er dog stadig søgende forsigtig - som da han med rette fik sagt fra over for det stats-terroristiske Israel, men siden hurtigt tav igen.

 

En helt selvfølgelig drøftelse af Fogh-regeringens brud på dansk udenrigs- og forsvarspolitisk sædvane, en krigserklæring byggende på det spinklest mulige flertal (kun Venstre, konservative og og de tidehvervske piatister), søges hindret af opstyltet, falsk højtidelighed - man må sandelig ikke i valgkampen tage stilling til Irak-krigen, for så falder man den danske Jens i ørkensandet i ryggen.

 

Det er den slags hårløs brystbrovteri, som husar-reserven Helge Adam Møller kan rende rundt med i Det kongelige Teaters gange, men som er uden virkelighed i Irak og Danmark, al den stund den danske soldat er der af fri vilje, med fast løn og ikke med andre forklaringer på udsendelsen end, at det er regeringens politik.

 

Krigen i Irak har, som regeringen altid selv siger det, alene politiske grunde, altså ikke fædrelandskærlige, folke-forsvarende årsager, men den er - for Danmarks vedkommende - heller ikke del af en kamp mod et "verdenstruende" irakisk styre. Modsat amerikanerne, australierne og englænderne så er danskerne slet ikke i Irak på grund af påståede masseødelæggelsesvåben, men alene fordi Anders Fogh Rasmussen altid har dyrket den amerikanske cowboy og mente selv at stige til hest, da han tog den politiske beslutning, at danskerne skulle ned at skyde irakere.

 

FN sagde i dagene før amerikanernes krig i Irak, at der ikke var masseødelæggelsesvåben. I ugen før indledningen af den danske valgkamp 18. januar sagde amerikanske undersøgere i Irak det samme - der var ingen masseødelæggelsesvåben.

 

Men selv virkeligheden øver ingen som helst indflydelse på Det konservative Folkeparti. Vil Fogh lege cowboy, så løfter de konservative ham ydmygt op til stigbøjlen og kysser støvlefoden. I hvert fald gør Pia Christmas-Møller. Ingen virkelighed har ramt hendes hjemmeside, hvor man endnu i dag, lørdag 22. januar, kan læse ordene:

 

"På den ene side kunne vi vælge fortsat at lade det irakiske regime råde over og videreudvikle masseødelæggelsesvåben til fare for såvel regionen som den vestlige verden. Vi kunne vælge at lade det irakiske regime fastholde dets jerngreb om den irakiske civilbefolkning med tortur, terror, censur m.m. På den anden side kunne vi vælge at tage aktivt del i en international koalition for dels at fjerne den trussel som det irakiske regime udgjorde for freden, dels at give den irakiske civilbefolkning håb om bedre tider."

 

Der er skam ikke et ord at finde hos Pia Christmas-Møller om, at selv amerikanerne for en uge siden indrømmede, at de ikke har fundet masseødelæggelsesvåben, og at de ikke mener, Irak har haft masseødelæggelsesvåben siden den første golfkrig og længere tilbage i de dage, da amerikanerne samarbejdede med, betalte penge til og forsynede Saddam Hussein med våben.

 

Ernest Hemingway talte om den falske højtidelighed, der indtræffer lige før kaos. Det er den højtidelighed, Pia Christmas-Møller vader rundt i, når hun prøver at hindre den nødvendige samtale i det danske folk og folkestyre om det galmandsværk at tage del i en krig på løgnens grundlag.

 

”De mennesker, der på Danmarks vegne er i Irak for at udføre en vigtig og farlig opgave, fortjener fuld opbakning fra os politikere – uanset om der er valgkamp eller ej. Hverken soldaterne eller deres familier skal være i tvivl om, at vi står ved vores støtte til dem,” siger Pia Christmas-Møller i den konservative presse-meddelelse. Det, hun prøver at få klemt ud mellem læberne er, at ham Lykketoft sandelig ikke leverer fuld opbakning til de danske soldater i Irak.

 

I virkeligheden er det ord, der ingen mening har selv for Pia Christmas Møller. Hun bruger dem i snuhed til egenvinding - tror hun da. Men ordene løber bare af munden - som da de konservative engang hele tiden sagde Gud, konge og fædreland, skønt de mente Guld, cognac og fædrearv.

 

Pia Christmas-Møller undervurderer vælgerne, dog måske ikke sine egne, når hun om den danske tilstedeværelse i Irak nøjes med at sige: "De danske soldater er i Irak på klokkeklar opfordring fra FN og den irakiske regering, og de fortjener bedre end at blive gjort til kastebold i en valgkamp."

 

Nej, de danske soldater er i Irak på trods af et flertal i FNs sikkerhedsråd, som ikke ville krigen mod Irak. De danske soldater er der, fordi den danske statsminister ville buldre og buksebule sammen med præsident Bush og med en ydre handling blive så stor som den franske præsident Chirac, der ved sin tiltræden lavede overflødige atombombe-forsøg for at få skulderbredden til at svare til mave-målet.

 

Da så 100.000 irakere var slået ihjel, så blev der skabt et FN-grundlag for tilstedeværelsen. Men FN har aldrig nogen sinde godkendt krigen, aldrig godkendt danskernes deltagelse i besættelsen. Den irakiske regering, som Pia Christmas-Møller taler om, kaldes af alle andre den midlertidige irakiske regering, hvis særpræg er, at den ikke har folkeligt grundlag, men er udpeget og godtaget af den amerikanske besættelsesmagt. Det er jo netop derfor, der skal være såkaldt valg i Irak her sidst i januar.

 

Statsministeren og regeringen, Venstre og de konservative - også Pia Christmas-Møller - snød det danske folk for en samtale om at sende landet i krig. Hele tiden siden har den samtale været nægtet os. Nu er der valg - og nu er det vælgerne, der bør føre ordet og vælge emnerne.

 

Men siger så Lykketoft noget om Irak, så er Pia Christmas-Møller der straks med ord om, at de danske soldater ikke får tilstrækkelig opbakning. Men efter at hun har afleveret den vrøvle-bunke (tilgiv, men ordene presser sig på af redeligheds grund), så afslører Pia Christmas Møller undervejs sit eget sludder.

 

Pludselig skriver hun: "Der er jo intet i Lykketofts melding, der strider imod det, der er regeringens politik på området." Læs det lige igen! "Der er jo intet i Lykketofts melding, der strider imod det, der er regeringens politik på området."

 

Man må altså i Danmark i en valgkamp end ikke sige det, som er regeringens politik. Fordi så bakker man ikke soldaterne op!

 

Gad vide, hvilken kreds Hemingway er opstillet i?

© Poul Erik Søe 22.1.2005

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside