Med et glimt i øjet

På Varde kaserne har de en premierløjtnant med glimt i øjet. Jeg ved ikke, om han er født med det glimt, om han har lært det under sin militære uddannelse, eller om det er noget, han har øvet foran spejlet.

Men det synes at være et helt særligt glimt, han har i øjet, åbenbart kun det ene øje, men det er tilsyneladende nok. Takket være glimtet i øjet står han hævet over loven, folkeret, mellemfolkelige aftaler og almindelig anstændighed.

Premierløjtnanten har ifølge Dagbladet Politiken og en navngiven værnepligtig, som just er blevet færdig med sine måneders samvær med den øje-glimtende officer, opfordret 150 danske soldater til at dræbe i stedet for at tage til fange.

Premierløjtnanten mener, at fangelejre er spejderlejre. Det vides ikke, om han tænker på amerikanernes ulovlige lejr på Cuba, på amerikanernes hemmelige fængsler spredt i Europa eller opholdssteder for irakiske fanger, som danskerne behandler dårligt. Det er også lige meget, for premierløjtnanten sagde ordene om fangelejrene med det glimt i øjet, som vi danskere så let kan få øje på hos os selv. Hans muntre sind hæver ham over mistanke.

Det var ikke alle, der kunne se glimtet i premierløjtnantens øje, da han sagde ordene om at dræbe frem for tage til fange. Andre værnepligtige har sagt god for udsagnet, som de tog alvorligt. Og så var der alle dem, der kunne se glimtet i øjet og derfor har en stor fremtid for sig i det danske militær.

- Selv hvis det med krigsfangerne er sagt med et glimt i øjet, siger man ikke sådan noget. Det er helt uacceptabelt. Jeg tager skarp afstand fra det, siger regimentschef, oberst Werner Kahle til Politiken.

Men det ser ud til, at "skarp afstand" i munden på en regimentschef bare vil sige, at premierløjtnanten får en reprimande - ordet er fransk og vil egentlig sige, at man hæmmer nogen, på dansk en irettesættelse og på militær-dansk en røffel.

Da premierløjtnanten ikke synes at have hæmninger, hvad der åbenbart ikke kan forenes med et glimt i øjet, så er reprimanden måske ikke det dårligste påfund. Man kan endda gå vidt at sige - med et glimt i øjet, hvis man er i stand til det, at dræbte fanger i det mindste undgår dansk og amerikansk tortur, i Bagdad at danse på tæer med kroppen indsmurt i eget lort, at blive ført i hundehalsbånd eller stablet med andre fanger som svinekroppe på et slagteri.

Nogen vil måske forsvare premierløjtnanten med, at når Danmarks regering med støtte fra præstestyret i Dansk Folkeparti ulovligt uden om FN kan gå i krig, så er alt selvsagt lovligt i en sådan krig, fordi man med et særlig glimt i øjet må indse, at lov og folkeret ikke kan gælde ulovlige krige.

Men kan man, selv med et glimt i øjet eller i begge øjne endda, ja, selv med et kæmpegrin over hele fjæset som undervisende officer i den danske hær på noget tidspunkt - selv i messen - tillade sig overhovedet at få de ord over læberne, at det er bedre at dræbe end at tage til fange?

Når der så bliver klaget over det, kan man så bare fortsætte efter en røffel og undervise nye soldater? Alle de store ord, selvhøjtideligheden, kammerateriet, korpsånden, paraderne og dannebrogeriet bliver oversmurt med lort, når den slags bare kan fortsætte. Skal vi virkelig, når den næste danske soldat kommer hjem i kiste, tænke: - Han slap da for at blive taget til fange?

Det er i hvert fald den tankegang, der findes i undervisningen i dansk militær.

© Poul Erik Søe 18.  december 2005

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside