Nu vil de også tænke
Frække fremtrædende træder frem, skønt det netop var nu, de skulle træde tilbage

Marcus Rubin i dagbladet Politiken fortæller i dag, at hans chefredaktør, som han kalder en fremtrædende dansker, sammen med tyve andre fremtrædende danskere har dannet, hvad de kalder en "proeuropæisk tænketank".

De fremtrædende, der her træder frem igen, skønt det for længst var tid for dem til at træde tilbage, mener selv, at de har dannet et "vidensforum". Det skal bære navnet "Forum Europa". Det særeste er måske, at de ikke selv yder noget for at træde frem. Indtil videre nasser de på Handelshøjskolen i København. Det kan udtrykkes smukkere, og det gør de så med ordene til Marcus Rubin i Politiken:

»Indtil videre klarer vi os med Handelshøjskolens egen infrastruktur, så lige nu har vi ikke brug for penge. Når vi får identificeret de første emner, som vi vil se nærmere på, og får fundet de relevante forskere til det, så er det klart, at vi skal ud og søge penge. Og på lidt længere sigt er planen da også at få en mere solid finansiel basis, så vi kan ansætte en permanent stab af forskere, sådan som man kender det fra andre europæiske tænketanke«.

Det ved så enhver, at vil man have penge til at komme i gang med markedsføringen af ens egne synspunkter, så er det nok med en mand og en kone plus nogle venner længere nede ad gaden, så vil Handelshøjskolen med glæde stille sin "infrastruktur" til rådighed. De 21 fremtrædende kan selvsagt ikke have eneret på at bruge af forsknings-midler til at løbe ærinder for egne synspunkter.

Det er ikke alle 21 fremtrædende danskere, der er så fremtrædende, at de træder frem nu - i hvert fald ikke i følge Marcus Rubin i dagbladet Politiken. Det er kun otte, der er så fremtrædende, at de træder frem. Og hvilke otte! Det er just de folk, som har vildledt danskerne ind i det EU, som unionens folk nu så drønende har sagt nej til i afstemninger om at give EU en grundlov.

I spidsen står Venstres tidligere formand, den tidligere kommissær i EU, Henning Christophersen, som til nu har vist sig aldeles ude af stand til at flytte sig. Og så er der selvsagt den anden EU-kommissær, Ritt Bjerregaard - det var hende, som EU-parlamentet smed ud sammen med hele EU-kommissionen, fordi hun og de andre var fælles ansvarlige for EU-svindelen. Uden blusel stiller hun op til overborgmester-posten i København. Så er der skam også et par tidligere udenrigsministre, Uffe Ellemann-Jensen, som undsagde demokratiets grundvilkår, parlamentarismen, allerede i sin berygtede tale i Sabro - og Niels Helveg Petersen, der allerede som ung i Hilmar Baunsgaard-tiden var i EU-skole som ansat i Brüssel. Hertil kommer SFs førsteoverløber Steen Gade plus underoverløber Pia Olsen og chefredaktørerne Anne Knudsen fra Weekendavisen og Tøger Seidenfaden, chef for Politiken og Marcus Rubin, som fortæller den enestående nyhed om, at disse folk, der hidtil ikke har tænkt en selvstændig tanke om EU, men været følgagtige og undertrykt al folkelig indsigelse, nu vil til at tænke.

Det er tankevækkende, at folk, der længe har haft en tanke, nu vil tænke. Det er iøjefaldende, at de kalder sig selv for "kernegruppen" i den nye tænketank. Det er påfaldende, at de ikke et øjeblik har tænkt sig andet end at tænke sammen med folk, der tænker som de selv. De har ikke opdaget, at EU-grundlovens forlis skyldes folkelig indsigelse. De overser i deres enevældighed, at det er folk med de stik modsatte synspunkter, som har sejret i Europa. Det er afslørende, at de end ikke midt i den gamle tænknings sammenbrud tør mødes med andre end folk, de deler mening med. 

Det var nu, folkene skulle tages alvorligt. Det var nu, der skulle lyttes til indsigelsen. Men midt i suppedasen saligkårer de otte fremtrædende i kernegruppen sig selv i tro på, at eet eneste menneske længere gider lytte til deres overklasse-frækheder i ellemannsk stil, deres talen i søvne med ritual-snak fra de brüsselske tagselvborde, deres selvglade bedreviden, som har forført og ført folkene ind i et fællesskab, der i kernen kun er magthavernes, storvirksomhedernes og pengefolkenes legeplads.

De gamle tankers talerør tilfører egen selvforherligelse en glans af drengevidenskabelighed ved at lade Handelshøjskolen lægge hus til og betale for, hvad de ikke selv vil ofre en euro på. Det er ufatteligt, at Handelshøjskolen er gået med på den frække drengestreg, men navnene, navnene, navnene, disse fremtrædende kerne-kendte, hvem kan stå for dem? Hvem tør da sige nej til dem, når de nu spørger så pænt om husly og lidt "infrastruktur"? Kun de redelige, og de er få, men skal være de blivende i landet, når latteren slukker for ilttilførslen og pengestrømmen til den selvbestaltede overklasse i svindel-unionen. Og når de fremtrædende er trådt tilbage.

© Poul Erik Søe 28.8.2005

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside