Målerlarven æder livets træ

 

Undervisningsminister Ulla Tørnæs, der på helt enestående vis er på afstand af de frie skolers historie og nutid, har nedsat et udvalg, der skal komme med forslag om højskolernes fremtid. Det er forståeligt nok. Hun kan i hvert fald ikke selv.

 

Højskole-udvalget ser imidlertid ud til at gå sleskende i undervisningsministerens spor. Øjeblikkeligt modetrælleri, en kanon som rettesnor i stedet for frihed i undervisningen, målrettet faglighed og eksamens-forberedelse synes at være den kur, udvalget kan byde på.

 

I hvert fald er det, hvad Kristeligt Dagblads medarbejder, Marianne With Bindslev, kan berette fra udvalgets arbejde. Ifølge hende skal højskolerne "være mere uddannelses- og erhvervsrettede ved at tilbyde fag som fysik, matematik og kemi, der letter adgangen til videregående studier."

 

Højskolerne skal altså reddes af undervisningsministeriet ved at indføre de fag, der netop nu har mindst tiltrækning blandt unge. Højskolerne indrettes som affyringsrampe for erhvervslivets trang og altså aldeles uden hensyn til de unge, der vælger at gå på højskole.

 

Ifølge Kristeligt Dagblad skal unge forberedes til de uønskede fag, men ikke tage eksamen på højskolerne. Det skal foregå uden for højskole-rammen. Man vil altså ikke fuldt og helt det, man vil. Men formen ændrer jo ikke på virkeligheden. Målet for undervisningen bliver eksamen, og det vil sige ufri undervisning, da indlæringen målrettet sigter på prøver, test, evaluering eller eksamen, blot fromt lagt uden for højskolernes ramme.

 

Der sidder højskolefolk i udvalget, og de ønsker, at en tredjedel eller halvdelen af højskole-tiden skal gå med noget andet end at holde højskole. Højskolens deltagere skal i en tredjedel eller halvdelen af tiden have sigte på en senere uddannelse eller på erhvervslivet. Der skal tales ud ad vinduerne og ikke ind i mennesket.

 

Måske har samfundet og erhvervslivet brug for den slags skoler, og det er da helt i orden. Men hvorfor kalde dem højskoler og ikke forberedelses-skoler, for det er jo, hvad der er tale om.

 

I artiklen tales der om at "redde højskolerne", men det er jo en ganske syg tanke, at frie skoler skal opretholdes, bare fordi de er der. Hvis højskoler skal laves om til erhvervs-skoler for højskolernes skyld og ikke for de unges, så har det hele ingen mening.

 

Højskolerne er sat her for at være anderledes, netop uden for hele undervisningens statssystem, fri for dyrkelsen af nytte-værdien og hele narreværket med evalueringer og eksamener, der med en målerlarve som undervisningsminister hærger skole og uddannelse som en sygdom.

 

Højskole-udvalget synger en sang, der henter node i den mode, politikerne dyrker lige nu. Så ifølge Kristeligt Dagblad skal højskolerne også have en kanon, en rettesnor for indhold og undervisning. Partiet Venstre, i frygt for sin egen liberalisme, er endt i dyrkelse af statsmagten for at overgå socialdemokraterne. Og højskole-udvalget logrer med halen for at sikre statsmagtens fortsatte anerkendende klap på hovedet og mønter i hånden.

 

Kristeligt Dagblad skriver: "Samtidig drøfter højskoleudvalget, om en højskole-kanon i fag som "demokratisk dannelse" og "folkeoplysning" kan sikre, at den gamle højskoleånd bevares i fremtiden."

 

Og formanden for højskoleudvalget, Carl Holst, der er Venstre-amtsborgmester i Sønderjyllands Amt, siger til bladet: "Vi diskuterer, om der skal være et minimumskrav om, at en folkehøjskole skulle tilbyde et antal lektioner om ugen i fag, der er direkte relateret til hovedsigtet med højskolerne."

 

Det er uvidenhed og ligegyldighed, vanrøgt af højskolerne som frie skoler, der får et udvalg til at tro, at ånd er fag. Højskole-ånden skal sikres gennem en rettesnor for fag, der er udvalgt til at indeholde særlige åndelige egenskaber, mener udvalget.

 

Sådan æder målerlarven løs af livets træ. Man fjerner halvdelen af grenene, poder erhvervs-fag på og tilføjer et eksamens-mål, og da man godt ved, at selve livet på den måde er taget af livets træ, stiver man resten af træet af med statstvang, der udpeger demokratisk dannelse og folkeoplysning, ikke som et stykke frit liv, men som indlærings-fag.

 

Det er en forvrøvlet brug af ordet folkeoplysning. Højskolernes folkeoplysning har aldrig været oplysning til folket, men oplysning fra folket. Og demokratisk dannelse er et nyt modeord. Højskolerne blev til i Grundtvigs tanker som et mødested for forskellighederne, ikke for at indlære datidens bondefolk i demokratiets spilleregler. Det er en senere tilføjelse.

 

Højskole-ånden er ikke et fag eller to i en ministeriel rettesnor, men gennemsyrer hele livet på en højskole - også hvis emnerne er matematik, kemi eller fysik. Men er målet for matematik, fysik og kemi eksamen efter højskole-opholdet, så æder prøver og evalueringer ånden, der kun er til stede, hvis den er fri.

 

De højskoler, der hellere vil være forberedelses-skoler, bør ændre navn. Nogle højskoler dør, og nye kommer til. Sådan har det altid været. Det er livsvilkåret for højskoler. Men kun vor egen tid er så ynkelig at ville opretholde, hvad der ikke kan stå, ved at tækkes statsmagten eller ved at modtage tilskud til højskole-ophold, der går udmærket uden. Sådan undergraves netop den frihed, der gør skolerne frie.

© Poul Erik Søe 2.10.2004

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside