OECDs pjatmåse leger
smagsdommere igen

Besøgte otte danske skoler på ti dage og ved nu, hvordan det hele skal ordnes

Det engang hæderkronede mellemfolkelige OECD er for længe siden endt i pjatmåseri og smagsdommeri helt uden for fornuft og selvstændig tænkning. Sidst vi hørte fra denne skændsels-skrivestue fortalte de os, at danske skolebørn pjækker dobbelt så meget som andre landes børn. De havde imidlertid talt to ugers fravær i Danmark og kun en uges fravær i andre lande. Sådan landede de - uden så meget som at studse over det - på tåbelige tal og endnu værre rådgivning.

Værre var det, at landets undervisningsminister Ulla Tørnæs, der falder i svime for enhver, der påstår at være en autoritet og kalder sig international, straks foer ud og ville komme efter skolerne på grund af det pjækkeri, som vitterligt ikke fandt sted og var pur opspind og regnefejl fra OECD, som ellers burde kunne regne, da det er en skabt som en sammenslutning for økonomisk samordning.

Nu er Ulla Tørnæs der igen som en sulten kat, der springer igennem fiskehandlerens butiksrude og lander i affalds-skålen med de afskårne hoveder, flået skind og ben-rester. OECD siger denne gang, at børnene skal have prøver hele skolegangen igennem. Det er imod alt, hvad dansk skolevæsen har sejret på - og som har gjort dansk skole-syn til forbillede mange steder i verden.

Smagsdommerne i OECD vil ensrette skolevæsenet i Europa, Japan, USA og Canada, og læsten er selvsagt den amerikanske, der jo i bund og grund ender med præsident Bush som fremmeste resultat.

OECD takker i deres såkaldte rapport undervisningsministeren ikke bare for samarbejde, men også for opmuntring. Ja, det er ikke sært, for det er det nye Venstres skolepolitik, der er kalkeret af, så fjernt som muligt fra det menneskesyn, som engang også søsatte partiet Venstre. Mennesker er blevet målelige genstande, og hensigten er den ensretning, der i internationale sammenhæng altid skønmales med ordet harmonisering.

Hvordan er så det nye "arbejde" fra OECD blevet til. Jo, de har sandelig gæstet 8 (otte!) skoler på 10 (ti!) dage - og så ved de alt. Så kan de gå hjem og holde en stribe møder og få penge for at sige aldeles vildfarne ord om emner, de så aldeles er uden kendskab til fra så kort tids møde med den danske skole.

OECD foreslår evalueringer! De har ikke en ny eller gammel tanke i hovedet om, hvad det vil sige at holde skole for børn. Evalueringer har så sandelig været prøvet i alle former for dansk skolevæsen, og ingen ved fuld fornuft er ikke nu til fulde klar over, at evalueringer var en kort tids modetrælleri, ubrugelige i længden, misvisende i sine resultater og en plage for folk, der vil lære noget på menneskelig vis. Spild af tid, utilgiveligt kontor-nusseri og tal-magi.

Hvad skal vi dog i OECD? I bedste fald har de i årevis fortalt os, hvad vi godt selv ved og allerede har afprøvet, i værre fald fortæller de os noget og kalder det en rapport, efter at have skrevet af fra den danske samtale i det åbne rum, og i værste fald snakker de bare den til enhver siddende regering efter munden.

31 møder har de haft for at finde ud af, hvad de skal mene om lidt småkiggen på otte danske skoler. Og deres fjollede fristil på engelsk bliver så taget alvorligt af netop den danske undervisningsminister, der i efterkrigstiden selv har haft mindst ståsted i dansk skolesyn og menneskesyn, men som i bogstavelig bogstavtro bare efterplaprer alt, hvad der kan forkortes som OECD og ligger fjernest fra det, vi selv har god erfaring med.

© Poul Erik Søe 19.5.2004

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside