EU-valget er ikke et valg,
men en folkeafstemning

Brug stemmesedlen til et nej, vendt mod den pengemagt, der alene styrer det europæiske samarbejds-narrespil

Alle valgkampe forud for valg til det såkaldte EU-parlament handler om, at der ingen valgkamp er. Hver gang undrer presse og politikere sig over, at ingen kender de opstillede og da slet ikke deres politik. Altid drejer det sig om, at der ingen medleven er i det påståede europæiske demokrati.

Grunden er ligetil. Der er intet demokrati i EU. Vedtagelserne sker uden om det såkaldte parlament. Demokrati vil sige folkestyre, men EU styres ikke af og ved folket, men af magttoppen, de luksusrige internationale pengetanke i industrien samt selviske sammenslutninger med egen vinding som eneste mål.

Det er grunden til, at EU ligger stille lige nu. Det er synligt for enhver, at EU er handlingslammet, hver gang der holdes valg. Der vedtages ingen ting, alt er holdningsløst, politikerne er tavse. Det er sådan, fordi vi skal snydes.

Der er borgfred mellem EU-landene og de politiske retninger, mens der stemmes. En valgkamp, styret af snu borgfred, er ingen kamp, og valget er kun på skrømt.

Men så snart valget er overstået midt i juni, så liver magtfolkene i EU op igen. Så kan der hu-hej-hovsa laves EU-grundlov. Så ryddes alle vanskelige sager væk fra skrivebordet ved vedtagelser hen over hovedet på folkene.

EU-parlamentet og de folkefjerne valg har kun som mål at iklæde EU maske og narredragt, gjort af tråd, som ikke findes - tråd til folkestyre og folkelig deltagelse.

Lige nu bliver vi snydt igen. Vi bliver bildt ind, at vores stemme har indflydelse, men al erfaring med EU siger os, at stemme-afgivningen kun er et skalkeskjul for magtmisbrug, udøvet af alle andre end netop folkene i EU-landene.

Man kan høre på den såkaldte valgkamp, at vi skal være optaget af noget ganske andet end det, der virkelig sker i EU. Nogen vil kunne huske, at den forrige EU-kommission blev smidt på porten på grund af fælles ansvar for svindelen i EU. Også den danske kommissær Ritt Bjerregaard røg ud, fordi hun som medlem af kommissionen havde del i det fælles ansvar for svindelen. Men ingen taler om den fortsatte svindel i EU nu, da der er valgkamp.

Der er svindlet på samme måde i EU i det tidsstræk, den nuværende kommission har siddet. Store svindlerier er afsløret, men det har ingen følger fået for den siddende kommission. Den kom ellers til verden med den udtrykkelige opgave at afsløre og stoppe svindelen. Men denne gang passede en svindel-sag ikke i det politiske kram, og så blev der bare tavshed.

Alle opstilede herhjemme snakker om alt det, som vores stemme vil blive brugt til for at gavne naturen. I virkelighedens verden er det ren snak. Valgkampens falske ord lyder ganske kort efter, at EU har tilladt fødevarer med kunstigt ændrede arveanlæg. EU-parlamentet viste sig ubrugeligt og udueligt som værn mod den frygt, mennesker føler ved natur-indgreb, hvis følger ikke er overskuelige. EU-parlamentet er ikke på folkets side, er ikke et folkeligt værn og ikke en sikring mod den magt, som de grådige pengestærke udøver i EU.

Valgkampen føres ofte med højtidelige ord om et nyt Europa, fordi østlande er kommet med. Men højtids-ordene er falske. EU holdt østlandene ude i mange år efter murens fald og stillede hårde krav til deres penge-politik og lovgivning - netop for ikke at få dem for hurtigt med.

Men da de store lande, Frankrig og Tyskland, ikke selv kunne klare de krav, som var påtvunget østlandene, så gik de store fri, blev frikendt af EUs finansminister-kreds trods pagtbrud år for år. EU er - som næsten al internationalisering og globalisering - store landes og store pengetankes magtmiddel til at fremme egen vinding og mindske små landes muligheder.

EUs sammenbrud, da der ikke kunne skabes enighed om EU-grundloven, skyldtes ikke demokratiske hensyn, men gik alene på, at de små lande ikke ville godtage de store landes krav om yderligere magt. Nu er de små lande ved at blive tærsket på plads - og det vil efter al EU-skik ske, så snart vælgerne ikke har et ord mere at skulle have sagt efter junis midte.

Lad være med at se på EU-valget 13. juni som en almindelig demokratisk valgdag. Den, man stemmer på, forpagter sin stemme ud til helt andre kræfter end dem, vælgerne havde i tankerne i stemmeboksen. Vi så et godt eksempel i Kristendemokraternes valgudsendelse i Danmarks Radio. Kristendemokraterne går rundt og siger, at de er "positivt skeptiske" over for EU. Men de har lavet valg-samarbejde med Det radikale Venstre, som er hysterisk jublende EU-tilhængere og ikke længere ser Danmark som deres udgangspunkt. Det radikale Venstre er endt oppe i den himmelblå EU-luft, hvor man ikke længere har jordforbindelse til det folk, man lever iblandt og af. Som udsendelsen viste, vil en stemme på Kristendemokraterne sandsynligvis kun yderligere gøre Det radikale Venstres EU-guddommeliggørelse stærkere.

Men så slap det også ud, at Kristendemokraterne selv forpagter deres "positivt skeptiske" holdning ud til jubel-europæerne, nemlig i den sammenslutning i EU-parlamentet, som udgøres af valgte i de kristeligt-konservative partier Europa over. Det er den pengemagt-dyrkende del af Europa, de danske krist-demokrater slår følge med. Det er folk med den tidligere tyske kansler Helmuth Kohl som ypperstepræst, han, som engang også blev dyrket af andre danske politikere, men som endte med at blive afsløret som storsvindler for at fremme sit eget parti.

Det er vejen igennem sådan, at den, man stemmer på ved danskernes valg til EU-afstemningen, er prisgivet et såkaldt parlament, der er skabt til at tvinge enhver folkevalgt ind i holdninger, der hverken er den valgtes eller vælgernes.

Så kun den blåøjede tror, at krydset ved valget til EU-parlamentet er som krydser i demokratiske valg. Der er kun een virkelighedsnær måde at tænke på, når krydset skal sættes. Glem alt om demokratisk valg til et parlament, men tænk på muligheden for at sætte kryds som ved en folkeafstemning. En valgdag, hvor man ikke har indflydelse på nogen som helst vedtagelser i EU, men hvor man kan udtrykke sin indsigelse mod hele EUs folkefjerne og pengemagt-styrede ordning af selvfølgeligt samarbejde mellem lande. Se den såkaldte valg-dag som en mulighed for at sige nej.

© Poul Erik Søe 2.6.2004

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside