Prins eller landmand

Prins Joachim har i den udgave af LandbrugsAvisen, der kommer tirsdag, udtalt sig om EU og unionens landbrugsstøtte. Prinsen, der selv er blandt de fyrre, der modtager mest i hektar-støtte fra EU, udtaler sig stik imod flertallet i folketinget, der flere gange har ønsket landbrugsstøtten væk hurtigst muligt. Oplysningerne findes på Danmarks Radios hjemmeside.

Prins Joachim har det modsatte synspunkt og kalder en hurtig afvikling af landbrugsstøtten i en dansk enegang i EU for en holdning, der er udtryk for en "spejderdrengsnation". Prinsen modtager næsten halvanden million i årlig støtte fra EU og er altså personligt, pengemæssigt interesseret i at få sine politiske synspunkter igennem. Det er ikke holdbart, ligesom ordvalget om de nytilkomne østeuropæiske stater som en del af grundlaget for prinsens frygt går imod folketingets overvejende flertal - og folkets.

Udtalelserne viser, at prins Joachim overskrider grænsen for, hvad kongehuset kan udtale sig om. Han har som enhver borger i Danmark lov til at sige, hvad han vil, forudsat at han ikke er medlem af kongehuset og som nu andenarving til kongetronen.

Prins Joachim bør omgående tage følgerne af sine ord, og det er jo såre let. Han må frigøre sig fra kongehuset, så han ikke belaster de øvrige medlemmer og forholdet mellem kongehus og folketing.

Der er ingen undskyldning for udtalelserne, som ikke må komme fra kongelig mund. Det ser ud til, at det radikale folketingsmedlem Martin Lidegaard ifølge Politiken nok kan se, at Joachim er gået over grænsen, men at han ikke agter at gøre mere ved det. Også de konservative vil sluge kamelen.

Men den går ikke. Folketinget må værne den pagt, der er mellem kongehus og demokratiet. Hvis ord som prinsens slipper igennem, så vinder kongehuset sin gamle ret til politisk magt tilbage. Dermed krænkes grundloven, da kongehusets ikke-indblanding er indeholdt i grundlovens ord om, at vi i Danmark har indskrænket monarki.

Der tales i øjeblikket og af indlysende grunde meget om kongehusets popularitet, men folketingets partier kan ikke i skræk for øjeblikkelige stemmetab ved at gå imod popularitets-bølgen svigte grundlaget for den måde, vi har indrettet samfundet på med en værnet tradition, men også med et demokrati, der ikke er under indflydelse eller kan mistænkes for at være under indflydelse fra de særlige kredse, kongehuset har udvalgt som venner og nærtstående.

Partierne i fællig må i en klar stillingtagen sætte prinsen som del af kongehuset på plads. Socialdemokraterne og folkesocialisterne har taget klar stilling, men tør de andre partier ikke tale klart sprog til prinsen, så er det selve kongehuset, der i det lange løb er på spil.

Vi vil gerne høre Joachims meninger. De er velkomne som alle andres, men han kan ikke samtidig mene sig ophøjet som dansk prins og hævde sig uden for den politiske kamp. Dronning Margrethe, som gennem mange år med stor kyndighed har forstået og forvaltet rammerne for et kongehus i et demokrati, har sikkert allerede mandag irettesat Joachim. Men det er ikke nok. Det er folketing og regering, der må sætte prinsen på plads - og når det er sket, vil vi i fremtiden lytte til landmanden Joachim og hans ord om støtte. Eller til en prins, der ikke bare kender, men agter reglerne for samspil mellem kongehus og folkestyre.

© Poul Erik Søe 29.7.2004

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

TILFØJELSE 31.7.04:
Det mindst kloge udsagn om prinsens ytringer er kommet fra
professor i statsret ved Aarhus Universitet Jens Peter Christensen til Berlingske Tidende. Han siger "De kongelige må gerne udtale sig om politik, hvis det, de siger, er så banalt og åbenlyst, at de færreste kan være uenige."
Det er helt uholdbart. Professorens synspunkter fører til, at kongehuset bliver talerør for flertallet. Den går ikke i et land, hvis kendetegn er mindretals-demokrati. Kongehuset er for det hele kongerige og ikke for det halve kongerige plus een. Det afgørende, at kongehuset ikke udtaler sig politisk. Prinsens ord er gennemsyrede af politiske ord, vendinger og holdninger.

Enmandsavisens forside