Samordning af
genparts-vrøvl

Det meningsløse OECD fortæller endnu engang højtideligt, hvad vi selv har vidst hele tiden

OECD har gjort det igen - klumret i det. Viggo Lepoutre Ravn skildrer i Morgenavisen Jyllands-Posten, at "27 klokkeklare anbefalinger fra OECD tegner et billede af den danske universitetsverden, der klarer sig tåleligt, men skal rubbe neglene for ikke at tabe terræn i den internationale konkurrence".

Som vanligt er OECDs såkaldte rapporter sølle genparter af den drøftelse, vi i forvejen har i gang i Danmark. Det er den slags genparts-vrøvl, organisationen lever af og har et væld af embedsfolk til at udføre. Alt, hvad OECD, skulle være - samordning af økonomien i Europa, Canada, USA og Japan - er endt i småpjatteri, som alene er danskernes egen sag. Det hele er blevet en utidig og meningsløs indblanding i de enkelte staters frihed.

Men vi har jo skiftende regeringer, der selv indbyder til at få kalkerede sammendrag af, hvad vi selv mener. Det hedder internationalisering og globalisering, når nogle embedsmænd på papir med brevhoved i guld omstændeligt fortæller, hvad vi selv har fundet på.

Tanken er selvsagt, at OECD skal virke som en slags pres på regeringer og folketing, men OECD har som de fleste af den slags påfund ikke nogen jordisk kendskab til enkelt-staternes forhold, men blander sig alene på et tal-grundlag, sammenligninger af tal i de forskellige lande - helt i tidens stil, hvor det ved hjælp af rapporter og analyser er tanken at gøre hver stat og hvert enkeltmenneske til gennemsnittet af ingenting.

Ifølge Jyllands-Postens Viggo Lepoutre Ravn får vi denne gang at vide af OECD, at "Danske studerende er blandt de ældste i den vestlige verden, når de afslutter en uddannelse.". Og så er der en række andre gentagelser af, hvad OECD har skrevet af fra den danske drøftelser af uddannelse.

Men lad os blive ved ordene om, at de danske studerende er blandt de ældste i den vestlige verden, når de afslutter en uddannelse. Er det nu godt eller skidt. De er da modne, før de får embeder - og det kan man godt tvivl om, når det gælder dem, der har embede i OECD.

For OECD har såmænd selv rost det, der fører til, at studerende nødvendigvis må være ældre, når de er færdige i Danmark. Det er kun fem år siden, at OECD i en lignende rapport sagde til den danske regering, at de studerende i Danmark har langt færre vanskeligheder end unge i andre lande ved at skifte fra studierne til arbejdet - til det såkaldte erhvervsliv, når de er færdige med at læse.

Dengang fik vi at vide fra OECD, at når de danske unge så nemt glider ind i erhvervslivet, så er grunden ligetil. De er vant til at arbejde! Jo, de har nemlig haft arbejde, mens de læste. Så erhvervslivet er slet ikke fremmed for dem.

Men nu har OECD selv glemt sine egne ord, for der er kommet ny regering i Danmark og andre sager på bordet - og i stedet for at rådgive uafhængigt, så synger OECD med på den nye sang og snakker en ny regering og et nyt folketings-flertal efter munden.

Når det hele virker som vrøvl, er grunden selvsagt, at mange unge er længere om at gøre studierne færdige, fordi de har arbejde, mens de læser. Og netop deres kendskab til arbejdslivet fra studie-årene var jo det, OECD roste sidste gang, der kom en rapport om den slags.

Der har jo i Danmark været megen snak om fjumreår, da den meget afgåede statsminister Poul Nyrup Rasmussen var ude med fluesmækkeren efter de langvarige uddannelser. Det viste sig, at Nyrup Rasmussen selv havde været ni år om sine egne studier. Det havde han vist rent glemt. Men det, Nyrup var ude efter, var sabbatår og unges udlandsrejser.

Hvad sagde så OECD dengang. I 1999 lød det fra OECD "danske unges relevante fritidsarbejde, rejser og studier er aktiver for samfundet".  Nu hvor sangen skal rime anderledes, så hører vi pludselig det modsatte - at studierne tager alt for lang tid. Dengang var meningen i OECD, at de unges udlands-kendskab fra rejser var grunden til, at danske unge var bedre til at samarbejde i udenlandske virksomheder.

Nu er det hele glemt. Der er hverken hoved eller hale i OECDs rådgivninger. Det, der kommer fra OECD, er løsrevne genparter af, hvad der er sagt i Danmark af os selv, et sammenkog af vore egne meninger - ligegyldigt, meningsløst og spild af tid, penge og oversættelser.

Men desværre sidder der i både regering og folketing mange, der tager den slags alvorligt, undervisningsminister Ulla Tørnæs er en af de værste. Hun er altid ude med syvtallet for at hitte nye måle-tal, der kan give hende en mening, da hun synes at mangle ethvert personligt ståsted.

Sidste gang OECD vrøvlede Danmark til med en rapport var meldingen om, at danske børn og unge havde det næststørste skole-fravær blandt alle lande i OECD. Det hele var vrøvl. Tallene var ganske enkelt regnet forkert ud. Danske børn og unge havde fravær aldeles på højde med fraværet i de fleste lande. Vi lå slet ikke i top. OECD havde regnet forkert. I JydskeVestkysten kunne man straks læse: "Hos undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) er der ikke tvivl om, at der er store problemer med pjæk i skolen. Hun varsler derfor et indgreb til december." Ministeren havde end ikke så megen kendskab til danske skoler, at hun studsede over, at regnefejl havde fordoblet tallene. Hun gik lige i fælden.

OECD var engang en god tanke, da det handlede om at samordne økonomien. Nu er den endt som det går med internationaliseringens og globaliseringens embeds-organisationer, der sidder for længe. De keder sig over det, de egentligt skulle lave, samordningen af økonomien, også fordi det aldrig lykkes. Og så slår de sig op på latterlige udvendigheder, som OECD intet har at gøre med - danske børns læseevne og danske unges studietid.

© Poul Erik Søe 7.1.2004

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside