Jeg ser dig atter stige op
Færingerne stod ved deres selvråderet på lagtingsvalg-dagen

Færingerne kan være sig selv bekendt. De har politiske stridigheder som andre folk, og striden er velgørende og vigtig for fornyelsen. Men da det gjaldt, og da drømmen om færøsk selvråderet var dømt til affaldsspanden, så hejste færingerne det varsel, at trods stridighederne skal hånlatteren ikke skylle ind mod klipperne.

Der har været stor travlhed med - også i dansk trykt og elbåren presse - at hænge det færøske selvstændigheds-håb ud som en lille overgangs-stemning, der nu var ude af pagt med det færøske folk. Danmarks Radios radioavis har været ivrig til at dømme på forhånd ud fra menings-målerierne. Her kunne man ligefrem høre, at selvstyre-drøftelsen på øerne var blevet "skinger".

Men færingerne har gjort forhånds-nedgørelsen af den færøske selvstændigheds-bevægelse til skamme. Det siddende landsstyre, den færøske regering, med de tre vigtige selvstyre-partier som deltagere, har tilsammen vundet det færøske valg. De har tilmed fået en folkevalgt mere ind, end før de gik til valg.

Der var spået en ganske anden udgang på valget. Man hørte næsten ikke om andet, end at færingerne var trætte af at tale om selvstændighed. Og mange vidste med sikkerhed, at sejren ville blive vundet af netop de to partier, der ønsker samhørighed med Danmark - Sambandspartiet og socialdemokraterne. Men ingen af de to partier kunne fuldt bemande en ottemandsfarer med deres stemmetal og indvalgte.

Alene Folkestyre-partiet, i Danmark sædvanligvis kaldet republikanerne eller løsrivelsespartiet, har trods tab nået de otte folkevalgte, der vil sige fuld båd. Netop Sambandspartiet, i folketinget knyttet til partiet Venstre, lider et smerteligt nederlag. Det stod i meningsmålingerne til fremgang, men taber endog mere end folkestyre-partiet.

Trods tilbagegang er Høgni Hoydals folkestyre-parti stadig det største på Færøerne. Hoydals parti er altså større end netop de partier, som alle havde spået magtovertagelse - rigsfællesskabets tro væbnere i Sambandspartiet og Socialdemokratiet.

Der blev forud for valget gjort forsøg på at bruge det uheldsramte færøske skib "Norrøna" som billede på det færøske samfund. En iagttager talte om, at Færøerne - som færgen - har slagside politisk, så til den ene side, så til den anden. Billedet holdt ikke. Færingerne kan være stolte af, at de i hvert fald ved valget i dag har tilkendegivet, at ønsket om selvstyre og selvstændighed ikke er en døgnflue, men har et stadigt tag i det færøske folk.

Og valgets sluttal bør også glæde i Danmark. Dels fordi danskernes grundlæggende holdning må være den, at et selvstændigt folk inden for rigsfællesskabet ikke bare har ret til, men også må hjælpes til at vinde ønsket selvstændighed. I hvert fald er det ikke os, der skal søge at hindre frigørelsen, som socialdemokraternes statsminister Poul Nyrup Rasmussen så udfordrende og ydmygende gjorde det. Det skal siges til Anders Fogh Rasmussens ære, at tonen i forhold til færingerne i hvert fald er blevet en anden efter hans tiltræden.

Men danskerne, som ofte så hastigt og overfladisk gør sig kloge på Færøerne, bør tænke over, hvad valget på øerne i dag siger til os. Færingerne er et selvstændigt folk, og de ønsker en dagligdag, hvor deres selvstændighed ikke ustandseligt skal drejes ind omkring Slotsholmen i København.

Et stort flertal af danskere tror, at Sambandspartiet og Socialdemokratiet på Færøerne helt selvsagt vil gennemføre det, som mange danskere overfladisk drømmer om - nemlig at slippe af med færingerne og især med tilskuddet til dem. Men det er jo stik modsat.

Sambandspartiet og Socialdemokratiet på Færøerne er netop de partier, der vil fastholde de danske tilskud - ikke engang på åremål. Hvorimod den overfladiske danskers sande venner findes i det hold af partier, som har vundet i dag - og som sad i regering sammen indtil valgets udskrivelse. Det er de partier, der ikke bare vil færingernes  formelle selvstændighed, men som har vist i praktisk politik, at de vil gøre sig også pengemæssigt uafhængige af Danmark. Det er løsrivelses- og selvstyre-partierne, der selv har skåret ned på tilskuddene fra Danmark.

Der er selvsagt dybe følelser i færøsk politik, sådan som der også er det i de modsætninger, vi har i dansk politik. En meget vigtig rolle spiller den erhvervsmæssige krise, der sprang af fiskens fravær fra de færøske farvande først i halvfemserne. Hver elvte færing blev tvunget til at rejse fra landet. Og hvor var så den danske politiske omsorg for det færøske folk i krise? Vi skyndte os at sikre, at i hvert fald ikke den danske bank, men den færøske fik øretæverne.

Det var under Poul Nyrup Rasmussen, som spredte goldhed omkring sig i færøsk erhvervs- og arbejdsliv. Selv sine egne færøske partifæller krænkede han dybt. Og når socialdemokraterne tirsdag slet ikke fik den valgdag, de var spået og havde drømt om, så er det på grund af den rest-gæld, som dansk politisk sjofel fremfærd har efterladt i socialdemokratiske sind på Færøerne. Da Poul Nyrup Rasmussen endelig åbnede for pengepungen og lod en milliard slippe, så var det for at redde den danske regerings eget liv - en færøsk folkevalgt socialdemokrat ville ikke være del af Nyrups regerings-grundlag, hvis der ikke blev gjort bod.

Den største taber i Færøernes lagtingsvalg tirsdag er Sambandspartiet, som var spået stor fremgang og mulighed for at danne landstyre, færøsk regering, sammen med socialdemokraterne. Det er let at indse, hvordan de har haft det på Sambandspartiets blad Dimalætting, da de på avisens hjemmeside i stedet for sejrshymner til egne stridsfolk måtte skrive ordene: "Tjóðveldisflokkurin størstur á tingi. Tjóðveldisflokkurin fær átta umdømisvaldar tinglimir og verður størsti flokkur í Løgtinginum."

Der er færøsk historie i de linjer. Løsrivelses-partiet, som det altid kaldes i Danmark, bliver størst på tinge ved et valg, hvor al tale om færøsk selvstændighed ellers var manet i fjeldhulen. Historisk, fordi selvstyre-tanken ikke som i 1960erne kan skildres som en kort overgangs-følelse, men må tages alvorlig som ikke bare en fast del af færøsk politik, hvad den har været i halvandet hundrede år, men også som et stadigt voksende hovedspor i det færøske samfund. Og stemmetallene grunder sig på holdningen i den helt overvejende del af det færøske folk. Lige som sidst var over 90 procent ude at stemme tirsdag.

Tirsdagens valgtal siger selvsagt intet om, hvem der nu skal danne landsstyre - regering - på Færøerne. Det er ikke anderledes end ved de fleste valg i Danmark. Det nye styre fremgår af de forhandlinger, partierne nu kan føre indbyrdes på grundlag af valgtallene.

Men før de forhandlinger går i gang, er der grund til et øjeblik at standse op. Års selvstændigheds-styre på Færøerne har fået en værdig slutning. Stridighederne om selvstændighed har ikke kunne vælte landsstyret, som med tirsdagens tal har ret til at fortsætte, hvis de ville.

Det er usædvanligt, også på Færøerne. Det var blevet en myte, at et færøsk landsstyre, dannet på selvstyre-spørgsmålet eller på modstand mod selvstændighed, ikke i længden havde kraft til at overleve. Myten er nu død. Hvis landsstyret ikke fortsætter, så er det ikke selvstændigheds-tankens skyld. Tværtimod har drømmen om færøsk selvstændighed overlevet partiernes indbyrdes stridsmål om helt andre sager. Selvstændigheds-tanken har haft fremgang.

Også her er der grund til at hive i ørene på de danskere, der gennem årene efter anden verdenskrig fra hjemmestyrelovens vedtagelse, har haft så let ved at dømme færøsk politik - enten som stridbar eller sløv.

Manglen på dansk forståelse skyldes manglende indsigt i de modsætninger, der findes i færøsk politik, og som grundlæggende har hjemmestyre-ordningen som årsag. Fordi hjemmestyreloven var et vrangbillede på den frihed, færingerne vandt retten til i folkeafstemningen om løsrivelse efter anden verdenskrig. Den danske regering havde godkendt folkeafstemningen i den tro, at færingerne ville ønske at blive under Danmark. Men færingerne valgte selvstændighed. Den danske regering uden for al lov og ret skubbede folkeafstemningen til side - og gav hjemmestyrelov i stedet for frihed og selvstændighed.

Følgerne medfører indbyggede vanskeligheder i ethvert landsstyre på Færøerne uanset partifarver. Og vanskelighederne passer godt i Danmarks kram, for de forlænger rigsfællesskabets levetid.

Hvis der på Færøerne dannes regering efter det partipolitiske mønster, vi kender her i landet, ja, så får Færøerne enten en borgerlig regering, hvor Sambandspartiet og Folkeflokken kan være med. Men Sambandspartiet vil sambånd med Danmark, rigsfællesskab, og Folkeflokken vil selvstyre. Selvom der måske er politisk-økonomisk sammenfald mellem de to partier, så er de uenige om selve grundlaget for samfundet.

Og det samme sker, når færingerne danner en venstreorienteret eller socialt præget regering, et landstyre, der ofte vil omfatte socialdemokrater og folkestyre-partiet, altså løsrivelsesfolkene. De to partier kan enes politisk-økonomisk og socialt et stykke ad vejen, men igen er de aldeles uenige om selve samfunds-grundlaget, rigsfællesskabet eller et selvstændigt land.

Omvendt selvsagt hvis det er holdningen til selvstyre, der danner grundlag for en regering. Her vil Folkestyre-partiet, Folkeflokken og Selvstyrepartiet kunne være med. Her sidder borgerlige og socialister i samme regering, knyttet sammen af selvstændigheds-tanken, men uenige om hverdags-politikken. Det er sådan et landsstyre, færingerne har haft til i dag, tirsdag.

Og de, der drømte om at få regerings-magten på et sølvfad fra vælgerne tirsdag, nemlig Sambandspartiet og socialdemokraterne, har i tidligere regerings-samarbejde haft de selv samme vanskeligheder indbygget. De er enige om at ville rigsfællesskab med Danmark, men da Sambandspariet er borgerligt og socialdemokraterne ikke, så er også den sammensætning svær.

De indbyggede hindringer i færøsk politik, i høj på grund af dansk svigt efter folkeafstemningen midt i 1940erne, har dog kunnet klares igen og igen. Selvsagt fordi det færøske samfund har den fordel, at det er overskueligt, at samfunds-strømmene er kendt, de politiske emner ofte klare og nærværende, og så er der et langt større politisk frisind, end vi kender til det, ikke fordi færingerne er så meget anderledes mennesker, men fordi de påtvungne samfundsforhold kalder på samarbejde.

© Poul Erik Søe 20.1.2004

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside