Samfunds-kundskab for viderekomne 1:
Store slagterier
er de reneste

Og sådan er det også med sygehuse, skoler og kommuner

Som ethvert barn ved, er de meget fattige i Schweiz. De har næsten ikke tøj på kroppen, og de får kun mad hver tredie dag. Bankerne har så få penge, at de er nødt til at godtage konti, hvis oprettere er så ukendte, at ikke engang banken altid ved, hvem der har pengene stående.

Nu skal man ikke have medlidenhed med schweizerne. I det hele taget er medlidenhed ikke lige på mode disse år. Faktisk er det almindeligste at se stort på det med medlidenheden, hvorimod det er stort at se stort.

Jo større mejeriet er, jo mindre får landmanden for mælken, jo mere må kunden give for mælken, og når slagteriet for alvor bliver stort, verdens største, så ender stort i lort. Og det er der ikke rigtig noget at gøre ved, for enhver kan indse, at et stort slagteri selvsagt skal gøres meget mindre rent end en hel masse små slagterier. Faktisk kan man nøjes med mindst den halve rengøring. Det er en af de gode grunde til at lave store slagterier - og store mejerier. Man får det hele for det halve. Det er småtskårent at tænke anderledes.

Og i Schweiz tænker de anderledes, så de er selv skyld i, at de er så fattige. Til gengæld er der meget rent i Schweiz, så schweizernes fattigdom er selvforskyldt. Hvad nytter det at holde rent, hvis det ikke giver overskud? Men det forstår schweizerne ikke, så for dem er det altid opad bakke, men det er de vant til.

Den dybere grund til, at det går så skidt i Schweiz, er helt lige til. De har meget små kommuner, og de vil ikke af med dem. Det kommer selvsagt ikke os ved, at schweizerne kører deres land pengemæssigt i sænk på grund af helt fjollet små kommuner. I Schweiz er nogle kommuner på 30 indbyggere - ikke 30.000, som de virkeligt sagkyndige mener, vi skal have herhjemme.

Der har lige nu i Danmark, hvor bjerg kun er bakke, siddet en samling af virkeligt kyndige folk og leget gætteleg om, hvor store kommuner vi skal have. De har selvsagt ikke spurgt dem, der bor i kommunerne. De kyndige er klogere selv, netop derfor kaldes de eksperter. I Schweiz spørger de uden at rødme ganske almindelige folk, hvad de synes, så det er ikke så sært, det går så dårligt i Schweiz. Det er da heldigvis en vane, vi ikke har.

De kyndige, der gudskelov kan vejlede os, så vi ikke ender i schweizisk fattigdom, har for længst fundet ud af, at det er billigere at rengøre eet stort rådhus end mange små. Det er skam ikke revet ud af den blå luft, for de kyndige taler af erfaring. Og erfaringen har vi fra sygehusene. Da sygehusene bare blev store nok, skulle der slet ikke holdes rent mere. Hvorimod små sygehuse hele tiden skal gøres rent, fordi der er meget mere svinsk, hvor der er få syge, få passere og få pårørende. Sådan også med skoler. Når bare skolerne bliver store nok, sviner børn og lærere ikke mere. Enhver kan se, at den erfaring er der penge i, og hvorfor skulle det være anderledes med rådhuse end med sygehuse?

Nu kommer der jo klart nok flere syge og pårørende på et stort sygehus end på et lille, men det lader de virkeligt sagkyndige sig ikke snyde af, for sagkyndigt set er der penge at tjene. Dels dør flere på vejen til det store sygehus, fordi det ligger langt væk fra den syges bopæl. Og heldigvis kommer der færre pårørende og sviner, fordi der er blevet længere hjemmefra. Så er man også fri for det rend, som jo bare fører til øget arbejde for de ansatte og derfor belaster omkostningerne, når der skal svares på de mest latterlige spørgsmål om den syges velbefindende. Som om det er noget, almindelige mennesker kan blande sig i. Vi bor jo ikke i Schweiz.

© Poul Erik Søe 5.1.2004

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside