Danske EU-undtagelser
er aldeles ikke i fare

Intet er så sikkert som de danske EU-undtagelser, for uden kan der ikke laves EU-grundlov

Lørdagens store skræk-historie handler om, at de fire danske EU-undtagelser plus den grundlæggende aftale fra 1972 om, at kun herboende må eje sommerhuse i Danmark, skulle være i fare i nye forhandlinger om den såkaldte EU-grundlov.

Det er Morgenavisen Jyllands-Posten, der med "flere medlemmer af Folketingets Europa-udvalg" som kilde oplyser, at "Danmark risikerer at miste alle særaftaler om den kommende EU-traktat, der skal skabe rammerne for den udvidede Union. Dermed står det nu igen helt åbent, om de danske EU-forbehold og den særlige sommerhusregel vil kunne overleve."

EU-grundloven ligger i ruin. Især Polen, men også Tyskland og Frankrig fik skylden, da sammenbruddet skete i december. Den egentlige grund er, at langt de fleste lande i EU slet ikke vil have nogen grundlov. Folkene har mistillid til EU og vil værne selvstændigheden for de lande, som unionen bid for bid vil opsluge.

Den indsigt ser vi også af de seneste danske meningsmålinger, som siger, at danskerne vil værne de fire undtagelser, og at det storhedsvanvid, der ligger gemt i Euro-møntunionen, ikke længere har samme dragning som tidligere, fordi folk har indset, at emnet handler om landets selvstændighed og ikke småpjank som vekselkurser på ferierejser. Det indses også folk for folk i Europa, at det mellemfolkelige samarbejde har været der længe før EU, og det i EUs udgave kun fører til forringelser på det laveste gennemsnit.

Det er en frækhed, når det nu af danske EU-partier fremstilles, som om de danske undtagelser kan være i fare, fordi Irland som ny formand for EU måske ikke bruger det italienske formandskabs aftaler med de enkelte lande. Altså heller ikke aftalerne om, at de danske undtagelser som en selvfølge fortsætter, også hvis der laves EU-grundlov.

De danske EU-partier prøver at skabe ny spænding om et spørgsmål, der er afgjort på forhånd. Det skete også det seneste halvår, da italienerne havde EU-formandskabet. Statsminister Anders Fogh Rasmussen blev gjort til helt, fordi han fik undtagelserne med i forslaget til EU-forfatning. Sådan ophøjes selvfølgeligheder til heltegerninger.

Intet er mere sikkert, end at de danske EU-forbehold er grundlaget for Danmarks deltagelse i forhandlingerne om en EU-grundlov. De fire forbehold er ikke det danske folks påfund, men udelukkende politikernes. Det var de danske ja-partier, der sammen med Socialistisk Folkeparti opfandt og gennemførte EU-forbeholdene med fem sjettedels flertal i folketinget - endnu før der blev holdt folkeafstemning.

Det var en klar krænkelse af det danske folks flertal ved den forudgående folkeafstemning, hvor der var sagt nej til den EU-traktat, der var vedtaget i Maastricht i Holland. Det danske nej havde kun een lovlig følge, nemlig at hele traktaten var bortfaldet i alle lande. Men aldeles mod EUs egen lovgivning gennemførte de danske ja-partier plus folkesocialisterne de fire forbehold for at luske sig uden om EUs lovmæssige grundlag.

Dermed er de danske forbehold ikke bare grundlaget for dansk deltagelse i EU, men for hele EU. Uden undtagelserne havde EU ikke kunnet gå videre med den ny traktat.

I stedet for nu at skabe ny spænding og meningsløs venten på, om forbeholdene er i fare, så er der for regering og folketingets EU-partier kun een redelig melding. Den lyder kort og godt, at hvis de danske undtagelser plus sommerhus-reglen ikke er grundlag for nye forhandlinger under irsk ledelse, så nedlægger Danmark på forhånd veto mod ethvert resultat.

Det er de ord, der skal siges. Alt andet er forræderi.

© Poul Erik Søe 24.1.2004

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside