End ikke statsministerens
følelser er hans egne

Når Anders Fogh Rasmussen fortæller om sine følelser, så er det lånte ord - og den mand vover at tale til os om værdidebat!

Statsminister Anders Fogh Rasmussen er afsløret som et tomt hylster, andre hælder noget ned i for at få hans smukke ansigt - det smukkeste i Europa, siger Italiens førsteminister Berlusconi - til at fremføre ordene som hans egne i den hensigt at bruge ham som holdnings-påvirker.

Tilmed er statsministeren end ikke sig selv, når han i sin nytårstale skildrer sine egne følelser for os. Han fortalte, hvordan billeder fra Irak havde brændt sig ind i ham. Ordene var ikke hans. Han havde overtaget følelserne fra en anden og lagde bare mund til dem.

Man kan vel næppe tænke sig fattigere menneske som leder af et folk end et menneske, der end ikke gør brug af sine egne følelser, men må låne andres.

Det er Morgenavisen Jyllands-Posten, der skildrer, hvordan Fogh i sin nytårstale gjorde brug af en række ord, skrevet af Christopher Arzrouni, der er erhvervjuridisk chef i Dansk Industri. Det gælder også nytårstalens afsnit om Irak.

Det var i de afsnit, Fogh talte om, at "En række billeder har brændt sig fast i min hukommelse. Billederne af jublende irakere, der ser Saddams Husseins statue blive væltet i Bagdad. Billederne af den tilfangetagne Saddam i hænderne på amerikanerne. Og naturligvis de forfærdende billeder af den død og lemlæstelse, som krig fører med sig."

Det var også i de afsnit, Fogh sagde "Men jeg er sikker på, at befrielsen af det irakiske folk var og er alle omkostningerne værd. Det føler jeg, når jeg ser de rystende billeder af massegravene i Irak."

Ifølge Jyllands-Posten er det dog ikke hans egne følelser, men Christopher Arzrounis, der har skrevet Irak-afsnittene. Det er altså ikke Fogh, der er blevet rystet ved at se billeder af massegrave. Den rystende følelse har han overtaget fra andre. Hvis noget er rystende, så er det at læse Jyllands-Posten, når det afsløres, at vi har en statsminister, der end ikke renfærdigt og ud fra egne følelser og tanker kan skildre den krig, han ulovligt selv har gjort Danmark til deltager i.

Anders Fogh Rasmussen tillader sig at fylde os med ord om, at der skal være en værdidebat i Danmark. Vrangbilledet kan næppe være tydeligere. Hvordan skal man overhovedet et øjeblik herefter have tillid til, hvad statsministeren siger? Hvordan er det muligt at tro, at han har nogen som helst holdbare værdier, når endog ægtheden af hans egne følelser er så ringe, at han ikke udtrykker dem, men lader andre føle for sig?

© Poul Erik Søe 10.1.2004

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside