De vil styre vore
følelser igen

Det skal stemples i nakken, at du ikke er dansker

Der er ved at ske et meget stort skifte. Års politisk stræben på at få os til at hade os selv og det land, der er rammen om folket, smuldrer mellem  de kvæle-lystne fingre, som ville hindre os i at høre os hjemme.

De følelser, som vi før ikke havde brug for at gøre rede for, og som var selvfølgelige, blev for et kvart århundrede siden stemplet som skadelige og som indavl. Vi skulle skamme os over at føle os danske. Vi skulle skamme os over vort eget land og vort eget folkelige sammenhold.

Det er ved at være slut nu. Europa-dyrkelsen har toppet, fordi de fleste har indset, at intet menneske svæver frit i luften, men tilhører et slægt og et folk. Og over alt i verden er det vigtigste spørgsmål for millioner, hvordan de kan få frihed til at være et folk. Det er det spørgsmål, retten til at være et selvstændigt folk, som over alt er det vigtigste.

Men i dyrkelsen af EU blev det skubbet til side - også i Danmark. Man tog fat på en endeløs og meningsløs drøftelse af, hvad det vil sige at være dansk. Man skjulte samtidig, at en lige så endeløs og meningsløs snak var i gang i de andre lande i EU. Ingen af de europæiske folk var i virkeligheden villige til at opgive deres selvstændighed. Da EUs storhedsvanvid gik for vidt og ville lave grundlov hen over hovedet på de enkelte folk, så brød EU sammen.

Og nu sker der over alt i landene - med øget modstand mod den europæiske union til følge - det selv samme som her i landet. Vi er ved at indse, at det at være dansk ikke har noget med race, religion, identitet eller kultur at gøre. At være dansk er en opgave, man tager på sig. Det er et valg, man træffer. Og valget sker på grundlag af historien, slægtskabets og fællesskabets historie.

Der er aldeles intet fremmedhad i den opgave at være dansker - den opgave at værne det folk og land, som er ens eget. Tværtimod er opgaven udadrettet - sådan som alt redeligt liv vender udad. Kæmper man for egen selvstændighed i en folkelig ramme, er det helt enkelt indbygget, at man samtidig værner andre folks ret til den samme kamp for deres.

At tage den opgave på sig at være dansk er på ingen måde i modsætning til mellemfolkeligt samarbejde. Det er den europæiske union, som undergraver det mellemfolkelige samarbejde. Fordi unionen ikke kan være mellemfolkelig, da den vil ophæve folkene ved at få os til at føle os som EU-borgere. Og da der i EUs drømme ingen folk vil være tilbage, kun EU-borgere, så er der ikke brug for samarbejde mellem folkene, som ikke længere vil være til.

EU bruger som våben mod det at være et folk et spil på vore følelser, som EU ønsker at styre. Da EU fik det såkaldte EU-borgerskab, blev det begrundet med, at så ville vi føle os mere som europæere. Altså holde op med at føle os som danskere.

Det gentog sig med det fælles EU-pas. Man hævdede, at grænserne var nedlagt, men passene skulle ikke væk. Tværtimod skulle vi ensrettes som aldrig før og have de selv samme rødbede-pas i alle lande. Hvad var begrundelsen, da EU gennemførte det? At de ville styre vore følelser. Det er nøjagtig de ord, der står i begrundelsen, at passene skal få os til at føle os mere som EU-borgere. Det vil sige holde op med at føle os som danskere.

Der er ingen juridisk eller politimæssig begrundelse for de ensrettede pas. Men som EU-nummerpladerne er der kun eet mål indbygget, at danskere ikke må være danskere, irere ikke irere og englændere ikke englændere. EU-møntens grundlæggende mål var det samme, en styring af følelserne væk fra det historisk ægte fællesskab hen mod en ny religion, der hedder internationalisering, men ikke mellemfolkeligt samarbejde.

Og netop nu er der taget et nyt skridt i samme retning. Det er helt alvorligt foreslået i EU, at varer fra de mange lande i fremtiden skal bære fællesmærket "Fremstillet i EU". Forslaget har som grund, at man vil fremme følelsen af fælleseuropæisk identitet. Og for kun en måned siden var der EU-forslag om, at alle sportsfolk ved verdensmesterskaber og de olympiske lege skal bære EU-mærket på trøjerne. Så ville medalje-samlingerne syne af mere.

De vil tage din ret til at være dansker fra dig. Du skal gøres til hjemløs stodder på alle de veje, der fører til Rom, men aldrig hjem.

© Poul Erik Søe 5.1.2004

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside