Hver plet vil jeg bære...

I skolen sang vi om, at vi ville bære hver plet, der falder på Danmarks navn. Den holder ikke mere.

Det, der nu kalder sig Danmark, er et tilfældigt politisk sammenrend, der af Europarådet får at vide, at vi ikke overholder menneskerettighederne i forhold til de fremmede, der banker på døren.

I nat føjes så til, ifølge EkstraBladet, at en dansk officer er hjemsendt i utide, mistænkt for tortur mod danskernes fanger i Irak.

En efterretningsofficer undersøges, fordi danske soldater i Irak har meldt manden for hans måder at afhøre irakiske fanger på. Mistanken går ud på, at han har mishandlet fangerne.

Det er her alle de store ord ender. Det har længe givet brækfornemmelser, når statsminister Anders Fogh Rasmussen og hans slæng har talt til os om den vældige frihed og det demokrati, irakerne får til gengæld for den ulovlige krig, Danmark er deltager i - en krig uden om FN og et brud på folkeretten.

Nu viser sig så den nutidige danskheds sande ansigt. Den Venstre-konservative regering står snart ved vejs ende med en magt, der flertals-bygger på ondskaben og umenneskeligheden i Dansk Folkeparti, det ny årtusindes pest over Danmark.

Men socialdemokraterne må dele skylden med regeringen og dens støtteparti. Socialdemokraterne har vejen igennem været ulden i kanten og har - under indtryk af nederlaget ved sidste valg - teet sig og stemt i folketingssalen, så det ikke er til at kende forskel på dem og ord-vriderne, friheds-brovterne og demokrati-skænderne i Venstre, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.

I sommer har vi hørt på umenneskelighedens ypperstepræstinde, Pia Kjærsgaards råb om at sende irakere i Danmark hjem straks. Skønt selv den danske ambassadør i Irak advarer mod det sammen med FN og nødhjælps-foreningerne. Nu ser det ud til, at irakere end ikke kan være i fred for danskerne, der hvis nattens melding holder også synes at godtage mishandling af fangerne.

Der er een eneste opmuntring. Det er danske soldater, der har sagt fra. Almindelige soldaters menneskelighed og fornuft har sagt dem, at her er vi ikke med.

Det tjener danske soldater i Camp Eden til ære. Det ville have tjent regeringen og dens støtter langt ind i socialdemokratiet til ære, om der herhjemme havde været mod og redelighed nok til at standse den stemningsbølge af had, som er det egentlige hjemsted for Pia Kjærsgaards brunstige tramp i gulvet og for den mulighed, en dansk officer til nu synes at have haft for at deltage i de mishandlinger, som vi længe har vidst er den påståede friheds og det falske demokrati-løftes redskaber blandt Danmarks krigsforbryder-fæller i USA og England.

© Poul Erik Søe 2.8.2004

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside

Læs også
Dæmonkratiet
Det djævelske er troen på, at det onde er de andre