Skam-pause
Iraks Fallujah er amerikanernes ny My Lai

Det er årsdagen for de tyske nazisters besættelse af Danmark. Nu er vi selv besættelsesmagt i Irak. Lærte vi af Hitlers besættelse, at også en besættelsesmagt må drages til ansvar? En ny dansk bog har lige fremdraget, at mange tyskere, som vilkårligt skød uskyldige danskere under anden verdenskrig, aldrig er blevet draget til ansvar. Det har passet dårligt i danske politiske partiers kram, da danskerne først i NATO, siden i EU, skulle samarbejde med tyskerne, at de vilkårlige drab på uskyldige kunne føre til et åbent retsopgør. Men krigsforbrydelser forældes ikke. Det gælder også krigsforbrydelser, vi selv kan blive medansvarlige for i Irak.

Lige nu holder amerikanerne våbenhvile ved Fallujah i Irak. De har i byen dræbt mellem tre og fire hundrede irakere alene som hævn (Dagbladet Politiken skriver langfredag aften, at der er 450 dræbte og 1000 sårede). Nu har de så valgt at bruge langfredag til at holde stille og skamme sig, må man gå ud fra.

Der er intet at sige den amerikanske vrede på. I Fallujah blev to amerikanere ligskændet, deres lig slæbt gennem gaden og hængt op ved en bro. Først blev de dræbte kaldt civile amerikanere, men de i alt fire dræbte var tidligere soldater, som nu var vagter for forretningsfolk, der er i Irak for at få noget ud af besættelsen.

I det hele taget har det været døgn med løgn. Amerikanernes forsvarsminister Donald Rumsfeld nåede at få sagt, at Irak var under amerikansk kontrol, inden det blev klart og indrømmet, at amerikanerne helt havde mistet kontrollen i flere byer.

Samme minister fik sagt, at hele det ny irakiske oprør var nogle få gangstere, der snart ville blive nedkæmpet, indtil det viste sig, at oprøret rakte langt videre ud blandt shia-muslimerne end til en enkelt milits.

Ingen kan være i tvivl om, at amerikanerne høster, som de har sået. Igen og igen sidder man tilbage med det indtryk, at Danmark er på den forkerte side i krigen. Selv shia-muslimerne, der siden Irak-krigens indledning tålte besættelsen, er nu gjort til fjende.

De nyeste tal siger, at 17.000 irakere er dræbt under den besættelse, Danmark er del af. Den tidligere leder af FNs våbeninspektører i Irak, Hans Blix, har i den forløbne uge sagt, at krigen er værre end Saddam Hussein. USAs udenrigsminister Powell har for kort tid siden indrømmet, at hans halvanden time lange redegørelse i Sikkerhedsrådet for Iraks masseødelæggelses-våben var uvederhæftig. Det var netop den tale, der skulle fremkalde krigen.

Når også de hidtil tålsomme shia-muslimer nu også gør oprør, har det god grund i de sidste ugers klarhed over, at krigen kun har løgne som grundlag. I forvejen var krigen ulovlig. 90 procent af de folkerets-kyndige siger, at USA og medløberne, heriblandt Danmark, brød folkeretten ved at angribe Irak. Der er intet loivligt grundlag for statsminister Anders Fogh Rasmussens særegne synspunkt, at han kunne bruge vedtagelser i FNs sikkerhedsråd til at gå i krig på. Hvert enkelt land har ingen som helst ret til at tolke sikkerhedsrådets resolutioner og gå i krig på det grundlag. Det kan kun ske gennem en beslutning i sikkerhedsrådet. Og vi ved alle - også Fogh - at flertallet i sikkerhedsrådet var imod krigen.

Oversat til dansk vil det sige, at oprørerne i Irak har ret. Deres land er ulovligt besat, og modstanden mod en ulovlig besættelse er ikke terrorisme. Det er modstandskamp. Det er amerikanerne og deres medløbere, som er ulovligt ude. Og det er ikke frihed og demokrati, amerikanerne er kommet med til Irak. Det er undertrykkelse og en grov brutalitet, der overgår selv den værste terrorisme, fordi det sker i frihedens og demokratiets navn. Dagene i Fallujah er skræk-billedet på amerikansk tåbelighed.

Det er selvsagt, at de få, der var ansvarlige for ligskændingen, skulle stilles til ansvar. Hvis amerikanerne talte sandt, når de hævdede for blot to dage siden at have kontrol over Irak, så kunne de ansvarlige blive stillet retsligt til ansvar.

Men sådan foregik det ikke. I stedet gik amerikanerne i grov vildskab løs på byen, hvor hændelsen var foregået, og myrdede mellem tre og fire hundrede mennesker alene for at få hævn. Der var på ingen måde tale om, at det gik ud over de ansvarlige for ligskændingen. Det var simpelt myrderi - på mænd, kvinder og børn, som intet havde med ligskændingen at gøre. Tilfældige huse blev ødelagt, tilfældige folk myrdet uden dom - helt efter den opskrift, amerikanerne har lært af Israels besættelse af palæstinensernes land.

Det, amerikanerne har gjort i Fallujah, er helt, som de tyske Hitler-nazister gjorde. En enkelt eller to, som modarbejdede tyskerne, kunne udløse nazi-mord på hele landsbyen. Det var sådan, amerikanerne gjorde i Vietnam-krigen i Song My, der af amerikanerne blev kaldt My Lai.

Til hjemmebrug, for at få ændret på amerikanernes vigende opbakning til Irak-krigen, skulle der blodhævn til. Om folk var skyldige eller ej, var der ikke tid eller lyst til at undersøge. Der skulle skydes et passende antal, så hævnen kunne bruges hjemme på amerikanernes fjernsynsskærme.

Der er efter presse-meldingerne dræbt dobbelt så mange i Fallujah de seneste dage som ved bombe-terroren i Madrid. Den danske udenrigsminister Per Stig Møller rejste straks til Madrid. Mon han husker at tage til Fallujah? Eller er nogle hævnmord på uskyldige mere godtagelige end andre?

© Poul Erik Søe 9.4.2004

Tilføjelse 12. april 2004: Den amerikanske fjernsyns-kanal CNN siger, at "medlemmer af det irakiske regeringsråd (oprettet og godtaget af amerikanerne) stærkt har kritiseret det amerikanske militærs fremgangsmåde mod sunni-muslimerne i Fallujah. Den irakiske politiker Adnan Pachahci stempler operationen som overskridende krigsregler og ulovlig".
Ifølge New York Times nægtede en bataljon fra den irakiske hær at deltage i den amerikanske hævn-operation mod Fallujah og vendte tilbage til soldaternes barakker.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside