Nu er det Foghs tur
Edward Kennedy kalder Irak-krigen svindel, og Bush siger, der ikke er bevis for Saddam Husseins indblanding i 11 . september

Den engelske førsteminister Tony Blair blev sat på plads af vælgerne i går, da mistilliden til ham smittede af på et udskiftnings-valg til parlamentet. Blairs parti blev smidt ud fra en sikker højborg af de liberale demokrater, som gik næsten 30 procent frem. Englænderne er ikke i tvivl om hvorfor. Blair har solgt sin troværdighed ved ikke at have et sandfærdigt grundlag for deltagelsen i Irak-krigen.

Dag for dag trænges den amerikanske præsident Bush på samme vis. I går måtte han krybe til korset og indrømme, at den amerikanske regering ingen beviser har for, at Saddam Hussein skulle være indblandet i angrebene på World Trade Center den 11. september 2001.

Ordene var blevet nødvendige, da en meningsmåling viste, at syv ud af ti amerikanerne tror, at Saddam Husseins regering var planlæggerne bag 11. september.

Det amerikanske folk er så vildført, at selv Bush må lægge afstand. Og det gøres endnu kraftigere i dag af den demokratiske senator, Edward Kenny, der lige ud kalder Irak-krigen for et svindel-nummer.

Det er Associated Press, der ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten, bringer Kennedys ord. Jyllands-Posten gengiver dem sådan: "Det er tvivlsomt, om den afsatte irakiske leder Saddam Hussein udgjorde nogen alvorlig trussel mod USA i forbindelse med kampen mod international terrorisme. Han fastslår, at medlemmer af præsident George W. Bushs regering benyttede sig af "forvrængning, fejlagtig fremstilling" og "håndplukkede efterretninger", da de ville retfærdiggøre krigen." Kennedy siger også, at "Argumentet for den amerikanskledede krig mod Irak var et svindelnummer, som blev opfundet i Texas for at styrke Republikanerne".

Ordene må på dansk jord læses som sagt om statsminister Anders Fogh Rasmussen. Det var ham, der ensidigt, overrumplende og magtbrunstigt pressede dansk deltagelse i Irak-krigen igennem.

Anders Fogh Rasmussen gav ikke plads for den tvivl, Kennedy taler om - skønt den var udbredt også i det danske folk og folketing. Fogh gjorde heller intet selvstændigt for at få hold på påstandene om irakiske masseødelæggelsesvåben. Han burde have haft tillid til FN og til FNs våbeninspektører, som hævdede, hvad der til nu er sandheden, og som lederen af våben-inspektionen for få dage siden har gentaget - masseødelæggelsesvåbnene var sandsynligvis ødelagt for et tiår siden.

Anders Fogh Rasmussen hastede sin krig igennem politisk uden hensyn til, at det allerede da var klart for dagen, hvad Kennedy nu tør sige, at Bush og hans regering brugte "forvrængning, fejlagtig fremstilling" og "håndplukkede efterretninger" i deres fremstilling af Irak. Det var også dengang fremme, at Bush ville Irak-krigen for at vinde det forestående præsidentvalg, som er truet af dårlig amerikansk økonomi.

Intet blev undersøgt. Og Danmarks navn blev skændet i en ulovlig krig, uden om FN og i et brud på folkeretten. Selv efter krigen er der intet gjort fra den danske regering for at skaffe rene linjer. Det har været fremme, at de fra Vietnam-krigen frygtede napalm-bomber i ny udgave har været brugt mod irakerne. Amnesty International har netop kritiseret den umenneskelige behandling af tusinder af fanger i Irak, af amerikanerne indsat i Husseins gamle fængsler og i midlertidige teltlejre i 40-50 graders varme, uden undersøgelse og uden dom.

Danmarks navn plettes grumt af den politiske dumhed, der fik Anders Fogh Rasmussen til at gå ind i en ulovlig krig. Til nu har Fogh og den vildfarne udenrigsminister Per Stig Møller ikke andet at sige, end at de sagde dansk ja til krigen af politiske grunde.

Men der må da redegøres for de politiske grunde til at støtte en krig, der nu dag for dag blotlægges som et svindel-nummer - for at bruge Edward Kennedys ordvalg.

Fogh kan i øjeblikket dække sig under folketingets flertal. Han undgår den undersøgelse, som skal og må ske, ved hjælp af Dansk Folkeparti. Der bør ikke være tvivl om, at når flertallet ændrer sig, må dommer-undersøgelsen af bruddet på folkeretten være selvsagt som en indledning til retsforfølgelse.

© Poul Erik Søe 19. september 2003

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside