Fik han sagt tak?

Da statsminister Fogh Rasmussen for halvanden time siden i sin åbningstale til folketinget nåede ledigheden, som stiger - så forglemte han sig rent. Han måtte jo forsvare regeringens politik og pludselig lød ordene:

"Desværre har den udenlandske økonomi kørt i slæbegear, især i Europa. Det har også påvirket dansk økonomi. Væksten har været mindre, end vi kunne ønske. Og vi har beklageligvis også måttet se en vis stigning i arbejdsløsheden."

Og lidt senere kom det så ud mellem sidebenene:

"Sandheden er, at Danmark indtil videre er sluppet bedre fra den internationale økonomiske afmatning, end de fleste andre lande. Ledigheden er lavere end i de fleste andre EU-lande. Den gennemsnitlige ledighed i EU-landene ligger 3 procent højere end i Danmark."

Se, det er sandelig andre toner, end når vi snakker euro og Danmarks deltagelse i euro-møntunionen. Når statsministeren skal forsvare stigningen i ledigheden, så går det skam godt. Hvor er alle spådommene om, hvor grusseligt det ville gå, hvis vi sagde nej til euroen?

Fik han sagt tak til de, der stemte nej til euroen og sikrede, at Danmark blev stærkere end de andre euro-lande, som lider under euroen? Selvsagt gjorde han ikke det. Han sagde, at det var danske virksomheders konkurrenceevne, man kunne takke. Men netop konkurrenceevnen blev styrket af det danske nej. Hvor ville man dog have agtet manden, om han turde omgås sandheden trygt og uden spilleregler, der har indbygget EU-underkastelse.

© Poul Erik Søe 7.10.2003

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside