Nej ved folkeafstemningen
fører til EU-grundlovens fald

Der er helt enkle regler for, hvad bare eet lands nej fører til, så statsministerens spil er narreværk

Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Pia Kjærsgaard har en gang pjank gående om forslaget til en EU-grundlov og følgerne af, at der bliver sagt nej ved en dansk folkeafstemning.

Der er ingen retlig baggrund for al den pjankesnak. Det hele er ligetil og indeholdt både i den nugældende EU-traktat og forslaget til en EU-grundlov.

Hvis et af de femogtyve EU-lande siger nej til forslaget til EU-grundloven, så er forslaget forkastet. Det gælder selvsagt ikke kun, hvis det er Danmark, der siger nej. Alle EU-stater er i samme stilling.

Derefter kan selvsagt en eller flere stater prøve at udarbejde et nyt forslag og at få det godtaget i alle lande. Men det forslag, som har været ude til godkendelse i alle staterne, og som er forkastet blot i eet enkelt land, er bortfaldet. Aldeles som et lovforslag bortfalder i folketinget, hvis der ikke er flertal for det. I EU skal der være enstemmighed om en ny traktat.

Om EU-traktater gælder det, at bare eet lands nej fører til bortfald af traktaten. Det er til nu udformet aldeles på samme måde i udkastet til EU-grundlov, som ikke er en traktat, som den danske statsminister misvisende siger, men et udkast til en forfatning, hvad EU ikke tidligere har haft.

Hvis et land, Danmark eller et andet, siger nej, enten ved en folkeafstemning eller i det pågældendes lands folkevalgte forsamling, så er EU-grundloven faldet.

Der er altså ingen grund til snik-snak om, hvad der skal ske ved et nej. Det er kun et partipolitisk spil for at true folk til at stemme ja. Anders Fogh Rasmussen hævder, at så er det slut med dansk medlemskab af EU. Det er rent ud klovne-snak ganske imod hele regelsættet i EUs gældende lovgrundlag.

Hvis EU-grundloven forkastes i Danmark eller et andet land, så gælder Nice-traktaten, EUs seneste traktat. Der er i traktaten ikke noget som helst grundlag for at smide et land ud, hvordan det end stemmer til den ny EU-grundlov eller til en anden traktat.

Det ville da også være brud på enhver folkestyre-tanke, at folks holdning til et nyt udkast på nogen måde skulle være bestemmende for det retsgrundlag, som den gældende traktat udgør. I Danmark skifter vi jo heller ikke regering, holder folketingsvalg eller ændrer andet i folkestyret, fordi der bliver sagt nej ved en folkeafstemning.

Vi anser det tværtimod for demokratisk rigtigt, at en folkeafstemning er en særskilt handling, der intet har med for eksempel en regerings forbliven eller afgang. Når Anders Fogh Rasmussen - støttet af Uffe Ellemann Jensen og Ritt Bjerregaard - snakker om et nej som en udmeldelse af EU, så har de ikke noget som helst retligt grundlag i EUs Nice-traktat eller det fremsatte udkast til EU-grundlov for det. Det er ren og skær påvirknings-snak.

Det er heller ikke på nogen måde forudsat, at der skal føres forhandlinger om at tvinge EU-grundloven igennem, hvis den bliver forkastet i Danmark eller et andet land. Det eneste, der står fast efter gældende EU-traktats egne regler er, at EU-grundloven ved et eller andet folks nej er forkastet. Det land eller andre EU-lande har ikke nogen særlig pligt til føre forhandlinger for at liste EU-grundloven igennem alligevel. Der findes ikke et ord om det i EUs grundlag.

Det var derfor manglende agtelse for demokratiet, da den danske regering i 1972 straks prøvede at tvinge EUs Maastricht-traktat igennem trods de danske vælgeres klare nej til traktaten. Det var samme mangel på agtelse for folkestyres grundvilkår, irerne oplevede, da det irske folk sagde nej til Nice-traktaten, som efterfølgende alligevel blev presset igennem.

Nice-traktaten blev - efter EU-påstanden - lavet for at tage højde for de mange nye østeuropæiske staters medlemskab. Det er nøjagtig samme grund, der nu bruges for at ville lave EU-grundlov. Hele forslaget om EU-grundloven hviler således på et grundlag, som er falsk og misvisende.

EU-grundloven er ikke lavet for at håndtere det større antal medlemsstater. Det har EU Nice-traktaten til. EU-grundloven bliver til for at skabe et grundlag for Europas forenede Stater. De endelige skridt til de enkelte staters opløsning er ikke taget i teksten til nu. Men sådan arbejder EU altid. Denne gang får man en præsident i en eller form og en udenrigsminister listet igennem. Har vi først sagt ja, så kommer der om to år et nyt udkast til EU-grundlov, som tager næste skridt. EU har til i dag aldrig nået at virkeliggøre, hvad folkene har vedtaget, fordi der omgående er nye udkast til traktater på vej. Det er simpelthen arbejdsformen. EU vil stadighed hævde, at når unionen ikke rigtig lykkes, så skyldes det, at man lige mangler endnu en traktat.

EU  mangler at bevise, at det bygger på demokrati. EU mangler agtelse for, hvad EU selv har af regler, som folkene i fællesskab har vedtaget. Den vigtigste sikkerheds-regel er den, at hvad een stat siger nej til ikke har gyldighed. Det er den folkestyre-grundregel, den danske statsminister og de store lande i EU spytter på, når de ikke ved, hvad nej betyder.

© Poul Erik Søe 8.10.2003

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside