Ansvar ud i den blå luft
Statsministeren prædiker ansvar for de ansvarlige på Færøerne og deler politik med de uansvarlige

Statsminister Anders Fogh Rasmussen, der taler så meget om værdier, mangler egentlige værdi-begreber, der er hentet i dansk friheds-skik. Han sammenblander - sidst i åbningstalen til folketinget i dag - en række friheds-begreber uden at have forstået værdi-grundlaget for dem.

Statsministeren har overtaget det gammelnordiske frihedsbegreb, som jeg har sammenfattet i udtrykket "frihed til forskellighed". Han har brugt mit udtryk både i seneste nytårstale og nu igen i åbningstalen. Men samtidig taler han om "frihed og ansvar", der hører hjemme i et helt andet friheds-begreb, som er hentet hos tænkeren Rousseau i Schweiz og tilspidset af den schweiziske reformator Calvin.

"Frihed og ansvar" - engang af Venstre altid udtrykt som "frihed under ansvar" - svarer nøje til den calvinske tolerance. Det friheds-begreb, der kalder sig tolerance, har det indhold, at der kun er frihed inden for den ramme, flertallet fastsætter.

Tolerance er derfor et bitte skidt friheds-syn, som intet har med reel frihed at gøre, men som har det grundlag, at mindretallene kun har den frihed, flertallet tillader. Grundtvig sagde derfor, at tolerance er "en skifting, man mandeligt må bekæmpe".

Når der må kæmpes mod tolerancen, skyldes det fraværet af egentlig frihed - nemlig et værn for mindretallenes frihed. Det er jo netop mindretallene, som skal sikres frihed, da flertallet i forvejen er i overtal og derfor har magten.

Deraf følger, at man ikke - som statsministeren gør det - kan slynge ordet "ansvar" ud bare som pynt på en tale. Hver gang man bruger ordet "ansvar", må man tydeliggøre, hvem man skal være ansvarlig over for, eller hvad man skal være ansvarlig over for. Brugt løsagtigt som i statsministerens åbningstale - uden adresse på ansvaret - er der tale om en indskrænkning af friheden. Det er ansvar ud i den blå luft. Man er nødt til at gætte sig til, hvor frihedens grænser går, fordi "ansvar" brugt uden afsender-adresse lægger loft over friheden uden at tydeliggøre loftshøjden. Det er en vilkårlig frihed i magthavernes vold.

Her over for står det nordiske frihedsbegreb "frisind", som jeg har oversat til "frihed til forskellighed". Man skulle tro, frihed altid var frihed til forskellighed. Men sådan er det jo ikke, hvis flertallet bruger sin magt til at sætte grænserne for friheden og kalder grænse-dragningen for "ansvar".

Engang ville det nytte at forklare Venstre-folk den slags ved hjælp af Grundtvig, men han er røget i svinget sammen med Venstres folkestyre-syn. Fogh Rasmussen kan dog trygt gå til sin vise partifælle Birthe Rønn Hornbech, som synes ene om at kende Venstres oprindelige værdi-grundlag og derfor ikke har brug for at skilte med det. For hende er det selvfølgeligt.

Statsministerens sammenblanding af friheds-begreberne var meget tydelig, da han talte om Færøerne i åbningstalen, som det altid har været skik, at Færøerne og Grønland havde deres eget afsnit undervejs i den såkaldte trontale på folketingets første mødedag i det nye år. Statsministeren sagde:

"Frihed og ansvar. Det er nøgleord for regeringen. Også i vort syn på Rigsfællesskabet.

Det har været en stor glæde for mig flere gange at besøge Færøerne og Grønland inden for de sidste par år. I disse år er der en livlig debat i begge lande om selvstændighed, selvstyre og Rigsfællesskabets fremtid. Det er en naturlig udvikling og en sund debat.

Jeg vil give såvel det færøske som det grønlandske folk en meget klar besked: I bestemmer selv jeres fremtid og jeres tilhørsforhold til Danmark.

Det er naturligt, at ethvert folk søger at udvikle sin egen identitet. Det er naturligt, at ethvert folk vil tage hånd om sin egen skæbne. Det er naturligt, at ethvert folk har et ønske om mest mulig selvbestemmelse. Og det er også det bedste, at beslutninger bliver truffet så tæt som muligt på de mennesker, de vedrører.

Derfor er regeringen positiv over for de færøske og grønlandske ønsker om overdragelse af flere opgaver til hjemmestyre.

Men frihed og ansvar må følges ad. Øget selvstyre forudsætter derfor mindre afhængighed af tilskud fra Danmark og større evne til at tjene penge selv. 

I den kommende folketingssamling vil vi tage et epokegørende skridt fremad for Færøernes hjemmestyre. Regeringen vil foreslå en generel overtagelseslov, som giver Færøerne mulighed for at overtage en lang række nye ansvarsområder."

Efter et kort afsnit om Grønland fortsatte statsministeren: 

"Jeg skal ikke skjule, at regeringen helst ser Rigsfællesskabet fortsætte. Vi føler, at der er så stærke historiske, kulturelle og personlige bånd mellem Færøerne, Grønland og Danmark, at fortsat solidaritet inden for Rigsfællesskabet er det naturlige.

Men Rigsfællesskabet er ikke tvang. Og det må ikke være en spændetrøje. Vi skal løbende forny Rigsfællesskabet i pagt med tiden."

Der skal ikke være tvivl om, at statsministerens ordvalg er ikke så lidt visere og mere friheds-præget end forgængerens. Næppe nogen har siden Gabels tid krænket færingerne, som det lykkedes Nyrup Rasmussen.

Men ordene om Færøerne er præget af sammenblandingen af Fogh Rasmussens friheds-begreber. Der ligger ikke en værdi-målestok til grund. Det kommer til at lyde sådan: "Men frihed og ansvar må følges ad. Øget selvstyre forudsætter derfor mindre afhængighed af tilskud fra Danmark og større evne til at tjene penge selv."

Ansvar vil i statsministerens mund sige "penge", på politiker-dansk "tilskud". Men ordet "ansvar" vil dog først og fremmest sige færingernes ansvar for Færøernes selvråderet og folkets selvstændighed. Når statsministeren alene gør "ansvar" til et penge-sprøgsmål, bliver fremstillingen en forvrængning. Kendsgerningen er jo, at Danmark ikke ville give færingerne en rimelig overgangs-ordning, hvor danske tilskud kunne afvikles. I stedet tog færingerne dygtigt deres egen overgangsordning og nedsatte ensidigt Danmarks blok-tilskud. Det var færingerne selv, der ansvarligt tog greb om egen tilværelse og selvstændighed. Det var færingerne, der handlede ansvarligt.

Statsministeren slår også sig selv på munden. For netop de kræfter på Færøerne, som ønsker selvstændighed, ønsker jo at overtage sagsområderne i forvaltningen, og efter hjemmestyreloven er det ganske enkelt indbygget, at når et område overtages, så skal færingerne selv gribe til pungen. Så skal Danmark ikke betale. Det er der millioner af danskere, som ikke ved eller forstår. Det er nøglen til at gennemskue de danske krumspring gennem årtier.

Det er altså ikke et spørgsmål om, at færingerne skal vise en særlig ansvarlighed. Det er ganske enkelt lov. Hvis de selv vil styre et forvaltningsområde, så skal de selv betale.

Brugen af ordet "ansvar" er et vrangbillede på, hvordan forholdet mellem Færøerne og Danmark er. Det er netop de partier på Færøerne, Sambandspartiet og Socialdemokratiet, som vil fastholde rigs-fællesskabet, der er uansvarlige i den forstand, statsministeren bruger ordet "ansvar". De har i årtier været nølende over for at overtage forvaltnings-områder, der blev klaret af den danske stat. Sambandspartiet er det parti, statsministeren samarbejder med, og når Sambandspartiet har folketingsmedlemmer, sidder de i Venstre folketingsgruppe. Men det er jo netop de folk, som vil fastholde de store pengemidler fra Danmark. Det er ikke selvstændigheds-kræfterne på Færøerne, der skal belæres om "ansvar" i en trontale eller åbningstale. Det er just statsministerens egne fæller på Færøerne, som helst så den tilstand opretholdt, at pengene kommer fra statskassen. Det er netop den holdning, statsministeren skal pille ved - blandt sine egne.

Der er fremgang i det færøsk-danske forhold. Men det er en fremgang, der har færøske værdier som grundlag. Det er færøsk friheds-stræben, som indeholder håb om et fremtidigt folkeligt bånd mellem de to lande uden kassetænkning og snu udnyttelse af nogle færingers skræk for frihed og de pengemæssige følger. De færøske selvstændigheds-partier har for længst gjort det, som statsministeren kun holder taler om - de ved, at sikringen af frihed til forskellighed er det egentlige ansvar, enhver politiker har for sit land.

© Poul Erik Søe 7.10.2003

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside