Træk danskerne ud af Irak

Udenrigsminister Per Stig Møller har sendt en sorg-hilsen  til den italienske regering efter de store italienske tab i Irak-krigen. Det er, som det skal være efter skikken. Stillet over for døden viser vi medfølelse. Ikke bare med italienere, men også med fjenden, for kristne folk skal jo elske deres fjender.

Nu er det ikke helt sådan, Danmarks udenrigsminister udtrykker sig. Han siger ifølge udenrigsministeriets hjemmeside:

"Terroranslaget mod den italienske lejr i Nasariyah er forfærdeligt. Jeg fordømmer den slags aktioner på det skarpeste.
Jeg har afsendt et kondolence telegram til min italienske kollega, Franco Frattini, hvori jeg udtrykker min dybeste medfølelse med ofrenes familier, den italienske regering og forsvarskommando.
Danmark støtter træning af det irakiske politi i Sydirak. Der er tale om en stor og meget værdsat indsats. P.t. trænes et hold på 50 irakiske betjente.
Rundt om politiakademiet i Basra er der etableret et stærkt værn mod selvmords-bilbomber.
Terroristerne, der står bag anslaget ønsker ikke fremskridt og velfærd i Irak. De ønsker anarki. Vi ønsker derimod et selvstændigt og demokratisk Irak. Derfor fortsætter vi arbejdet med at opbygge strukturer der fremmer sikkerhed og stabilitet. Det er selve forudsætningen for et selvstændigt og demokratisk Irak."

Der er ikke sendt en tilsvarende sorg-hilsen til den irakiske politi-ledelse. I hvert fald har den ikke fundet plads på ministeriets hjemmeside. Sprogbrugen viser, at vi er i fjende-land, selvom vi har fået ørene tudet fulde af, hvor glade irakerne er, fordi amerikanerne og danskerne er kommet. Selv amerikanske undersøgelser siger, at til nu er 13.000 irakere dræbt, blandt dem 4300 ikke-militære. Vi hører om hver amerikaner, der dør - de store irakiske tab søges skjult.

Per Stig Møllers sprogbrug viser, at Danmark er part i sagen. Ligesom italienerne er de danske soldater i Irak, sendt af et politisk flertal, men ulovligt efter folkeretten og uden om FN.

Brugen af ordet "terroranslag" ligger umiddelbart for. når man ser på fremgangsmåden, en bil med sprængstoffer udløst mod italienernes hovedsæde. Men drabene er ikke mere terror, end hvad amerikanerne udøver i Irak, da der er tale om krigshandlinger.

For krigen i Irak er ikke forbi. USAs præsident har ganske vist leget sejrherre-cirkus på en krydser og udråbt "missionen" som overstået. Men en krig har to parter, og der foreligger ingen freds-aftale. Altså er der krig, hvad amerikanerne dag for dag får tydeliggjort ved angreb endog på det amerikanske hovedsæde i Bagdad.

Krig er en rædselsfuld løsning, men det er amerikanerne, englænderne, danskerne og italienerne, der har villet krigen. Uanset krigens oprindelse og USA som alle kriges mor, så præges den af rædsler, når amerikanerne har bombet skoler og hospitaler, irakerne hjælpesammenslutningers bygninger og FNs hovedsæde i Bagdad. Det er selve den udenlandske besættelse, der handles imod.

Morgenavisen Jyllands-Posten åbner i dag en fortrolig redegørelse fra den amerikanske efterretningstjeneste CIA i Irak. Redegørelsen vidner om samme indtryk, som alle må få af fortvivlelsens handlinger, at amerikanerne stadig mister støtte i det irakiske folk. Ifølge Jyllands-Posten viser det sig yderligere, at kun een ud af hundrede irakere mener, at USA besatte Irak for at indføre demokrati i landet.

Det er indlysende, at de danske, der er sendt ud i den ulovlige krig, frygter den hadske udvikling dag for dag. Når nu også italienerne i det sydlige Irak er ramt med mange dræbte, så banker det også på Danmarks dør.

Den danske hærs hjemlige foreningsliv kræver flere soldater til Irak efter krigens seneste forløb med døden til følge for så mange italienerne. Det skriver dagbladet Politiken i dag. Kravet var venteligt, da krigens væsen er skruen uden ende. Kravet er også følgestrengt, da flere danske soldater nu skal bruges til at sikre mod angreb, så der bliver færre til den påståede indsats for Iraks genopbygning og et påtvunget folkestyre.

Ifølge dagbladet Politiken afviser regeringen ikke et øget antal danske soldater i Irak. Der mangler altså stadig mod og redelighed til at indrømme, at de danske soldater blev sendt til Irak som følge af en ulovlig vedtagelse, i strid med folkeretten, og at de er der som besættelsestropper. Den danske krigs-indsats som håndlangere for USA blev ikke gennemført af demokratiske eller af humanitære grunde. Vedtagelsen byggede ikke på kendsgerninger, men var med statsminister Anders Fogh Rasmussens egne ord "en politisk beslutning".

Dansk krigs-deltagelse skete ikke for at hjælpe Irak, men var en politisk overvejelse af, hvordan man kunne hjælpe USA. Det er regeringens hoved-synspunkt forud for den Irak-høring, som omsider ser ud til at komme. At gå i ulovlig krig i demokratiets navn på grund af en "politisk beslutning" uden hensyn til kendsgerninger er selvsagt en ynkelig løsning, som statsministeren er blevet rådet til at bruge for at slippe for straf, som regeringen efter folkeretten tilkommer, men som Irak mangler mulighed for at kunne kræve.

Den tidligere konservative minister Hans Engell har i Ekstrabladet med alle beviser i hånden skildret, hvordan ordene om "en politisk beslutning" står i modsætning til statsministerens ord om, at Irak havde masseødelæggelses-våben: "Det er ikke noget, vi tror, det er noget vi ved". Det viste sig, at statsministeren ikke vidste noget som helst. Han tog en politisk beslutning for at skaffe sig spytslikker-fordele hos verdens største militære og økonomiske magt.

Baggrunden for den danske tilstedeværelse er ynkelig - og faren for danskerne i Irak indlysende. Drabene på italienerne kan med irakiske øjne lige så rimeligt ramme danskerne, der uanset alle bortforklaringer er der som del af besættelses-magten i en krig, som er ulovlig efter folkeretten. Og krigen er ikke slut.

Det er på tide at trække danskerne hjem, sådan som italienske partier nu også kræver deres udsendte hjem. Og sådan som Japan overvejer det efter drabene på de mange italienere. Japanske soldater skulle have været af sted til Irak i december i år. Der er nu gået en japansk politisk strid i gang om, hvorvidt det er ansvarligt.

Regeringen har, opildnet af Dansk Folkepartis holdning til muslimer, gjort en ulovlig vedtagelse uden den bredde i folketinget, som vanligt ligger til grund for dansk udenrigspolitik. Det må rettes op. Dumheder kan der ændres på. Det har regeringen jo lært den seneste uge.

Tilbagetrækningen af danskerne er det, der skal gøres nu. I det lange stræk vil en høring om den danske deltagelse i Irak-krigen næppe være nok. Høringen presser nok ikke de svar frem, der er nødvendige. Krigs-deltagelsen er så vigtig en beslutning, fordi den - helt som også den svenske statsminister Persson har sagt det - er i strid med folkeretten, og derfor må gulvtæppet ikke bare renses, men fjernes helt. Det kan kun ske ved en dommer-undersøgelse, ikke en sagfører-undersøgelse som den, politikerne slap igennem med ved danskernes misrøgt af det færøske folk under Færøernes krise i førstningen af halvfemserne.

Der vil i det valg-tidsstræk, vi er inde i, være flertal imod en dommer-undersøgelse, da Dansk Folkeparti holder hånden over Fogh Rasmussen, også fordi de selv har lagt stemmer til krigs-deltagelse i strid med folkeretten. Men der kommer jo andre valg, andre flertal, og i længden vil regeringen ikke kunne undgå dommer-undersøgelsen.

© Poul Erik Søe 13.11.2003. For redelighedens skyld tilføjes, at den danske forsvarsminister senere på dagen skiftede standpunkt og ikke ville sende flere danske soldater til Irak nu. Sydkoreas soldater har i dagens løb opgivet deres patrulje-arbejde som følge af manglende sikkerhed, siger den amerikanske sender CNN.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside