Helveg hygger sig
gennem euro-krisen

Det går skidt i euro-landene. Selv i en tid, hvor dollaren er dybt nede på grund af den ulovlige Irak-krig, kan euro-landene ikke klare sig. To af de store EU-lande, Tyskland og Frankrig, har i flere år brudt den økonomiske pagt, der er mellem EU-landene. De to landes underskud overskrider de krav, Euro-aftalen forudsætter, og som især Tyskland engang var så ivrig for at gennemføre.

De to store lande slipper for at betale bøde, som det ellers er reglen i euro-pagten. Det var aldrig sket, hvis små lande ikke kunne klare reglerne. Men som altid i EU er der hverken demokrati eller retfærdighed. Det er størrelsen og magten, det kommer an på. Når blot landet er stort nok, så gælder EUs regler ikke.

Det er et velkendt mønster, også uden for EU. USA kører på samme vis, den økonomiske magt er enerådende og tilsidesætter demokrati og retfærdighed. Der synes i øjeblikket på grund af Irak-krigen at være et voksende europæisk had mod USA, men den tænkning er på gale veje. Det er ikke den enkelte amerikaner, det er galt med. Det er landets størrelse og det magtophobning. EU er ikke på nogen måde et modtræk til USA. De to former for stats-samvirke har samme syge grundlag. Og deres redskaber hedder internationalisering og globalisering, som blot er andre ord for undertrykkelse af retfærdighed og demokrati. Når magten bliver uoverskuelig, rådner den. I EU og USA - som i det gamle Sovjetunionen og Kina.

Tyskland og Frankrig har brugt økonomisk selvtægt imod euro-pagtens regler. De har brudt den såkaldte stabilitets-pagt, der netop skal sikre den finanspolitiske stramhed og ro. Men politikere under pres af stemninger og i en stadig søgen efter vælger-tække er ikke et godt værn for den økonomiske sikkerhed. Derfor havde de statslige nationalbanker før en uafhængig stilling i forhold til regeringerne. Den uafhængighed er gået fløjten med euro-centralbanken, selvom det var netop den, danske politikere og såmænd også Nationalbankens direktør forud for folkeafstemningen om euro slog på.

Stabilitets-pagten mellem euro-landene har fremkaldt uhyre lidelser i en række lande. Østlandene, som kommer med i EU, har måttet indrette sig efter den. Kravene har været så barske, at de fleste af landene ikke er kommet sig efter sovjet-tiden. Især er det gået ud over medmenneskeligheden med alvorlige følger for fattige og syge i de nye EU-lande.

Men denne gang handler det om de store lande. Nu er EUs stabilitetspagt ingenting værd, nøjagtig som EU-modstanderne hele tiden har hævdet. Man skulle så tro, at det var modstanderne, som havde vist sig at være de kloge, der nu bliver spurgt, når en "Euro-krise svækker EUs troværdighed" for at bruge Berlingske Tidendes overskrift på bladets hjemmeside.

Nej, TV2 havde til morgen til overflod sikret sig to EU-tilbedere, som kunne bortforklare euro-krisen. Den ene var den radikale Niels Helveg Petersen. Han havde stor tillid til, at når reglerne var blevet brudt, så måtte der laves nye regelsæt. Jo flere regelsæt i internationalt samarbejde jo bedre, fremgik det af den tidligere udenrigsministers ord. Pludselig var der ingen tale om at sætte strafferammen op - af hensyn til EU-borgernes "retsfølelse", et uhyggeligt begreb, der ellers breder sig på Christiansborg.

Niels Helveg Petersen og mediernes faste EU-dame hyggede sig igennem det, som Berlingske Tidende kaldte en euro-krise, der svækker EUs troværdighed. Men Helveg Petersen var skam sikker på, at havde Danmark været med blandt euro-landene, så havde Marianne Jelved nok svinget håndtasken. Hvor enfoldig kan man være?

© Poul Erik Søe 26.11.2003.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside