Det umoralske
mindretals krig

Her ved 16-tiden mandag står det klart, at USA, England og Spanien ikke kan skaffe flertal bag deres krig mod Irak.

Den engelske ambassadør Jeremy Greenstock ved FN meddelte det til pressen i FN og føjede til, at hans land og de andre så vil gå videre selv alene - det vil sige krig.

Dermed står det klart, at krigen ikke bygger på et flertal i FNs sikkerhedsråd. USA, England og Spanien talte gennem en uges tid brovtende om, at de ville samle "et moralsk flertal" bag deres krigs-ønske. Det er ikke lykkedes. Et umoralsk mindretal er, hvad de er havnet i.

I forvejen var det uden nogen agtelse for FN og verdenssamfundet, at USA, England og Spanien lod, som om de kunne gå i krig alene på et flertal uden hensyn til den veto-ret, som nogle lande i Sikkerhedsrådets har, og som USA ivrigere end de fleste selv har gjort brug af - de seneste mange år mest for at opretholde Israels ret til undertrykkelsen af palæstinenserne.

Når krigen nu kan gå i gang, skyldes det, at folkeretten ikke har et solidt grundlag, men først og fremmest er der i det omfang, staterne godtager folkeretten. Med andre ord vil folkeretten oftest ligge i de stærkestes hænder.

Der foreligger ikke noget tilfælde, hvor stater er anklaget for forbrydelser mod folkeretten, alene fordi de har indledt krig uden om FN. Stater er kun anklaget for domstole på grund af rent faktiske handlinger under krigene, ikke for selve krigserklæringen eller krigsdeltagelsen.

USA, England og Spanien har ikke turdet tage afstemningen i FNs sikkerhedsråd. De tre lande troede, de kunne finde et flertal bag deres krigs-liderlighed - og ville så have udstillet Frankrig og andre modstanderlande som afvigere. Nu er de selv endt som afvigerne. USA har tabt ansigt som sjældent før - og står magt-struttende og dog magtesløst - uden evne til demokratisk forhandling.

USA, England prøver at bruge Frankrig som syndebuk for, at der ikke bliver en afstemning om amerikanernes og englændernes resolution. Frankrig meddelte følgestrengt, at resolutionen og enhver anden resolution ville blive mødt med veto, hvis målet var at standse den fredelige afvæbning af Irak - vedtaget i resolution 1441.

Nu vender USA og England det franske veto på hovedet og hævder, at det er Frankrig, der spærrer for afstemningen. Men enhver i FN og enhver, der har fulgt med, ved, at det er grov løgn. USA og England ville netop trodse Frankrig (og andre nej-sigere) ved at fremkalde en afstemning, der gav flertal for krigen. Først da flertallet for krigen ikke kunne findes, så opgav de forsøget på at få resolutionen, som om det hele tiden havde været meningen efter Frankrigs nej.

Og England lokkes skridt for skridt ud i skidtet. For Englands skyld prøvede de tre lande at skaffe en FN-godkendelse af krigen med en ny sikkerhedsråds-vedtagelse. Det skete, fordi det var den mest udbredte opfattelse i England, at en krig på grundlag af november-vedtagelsen (FN-resolution 1441 af 8. november 2002) ikke var lovlig. Elleve ansete engelske jurister advarede, at krigen var ulovlig. Det er samme holdning, som FNs generalsekretær Kofi Annan har givet udtryk for.

Da så en ny vedtagelse ikke kunne ske, fordi et flertal ikke kunne findes, så tilpassede England sig i løbet af i dag, og få timer før meddelelsen i FN om at gå i krig på november-grundlaget, trådte pludselig den engelske regerings juridiske rådgiver frem og sagde, at resolution 1441 som grundlag alligevel var lovlig. Ryggene er ikke så ranke i det engelske ørige.

© Poul Erik Søe 17. marts 2003

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside