Anders Fogh i Irak-krig
med Pias peberspray

Danmark i krig uden lovligt grundlag

USAs krig i Mellemøsten er uden lovligt grundlag. Det svarer lovmæssigt set til den terror, USA selv mødte 11. september 2001. Det er den samme statsterrorisme, Israel bruger mod palæstinenserne.

Morgenmødet i det danske statsministerium afslører, hvad enhver har anet længe, at den siddende regerings krigsliderlighed og spytslikkeri i forhold til USA nu også lader Danmark tage del i statsterrorismen. Danmark er i krig. Statsministeren har lånt Pia Kjærsgaards peberspray og rykker hostende frem mod Bagdad i sandskyerne efter de amerikanske bæltekøretøjer.

Det er lykkedes USA gennem måneders såkaldte forhandlinger at komme på kant med stort set alle sine allierede, og den amerikanske præsidents eneste fuldkommenhed, hans mangel på politisk sans og indsigt, har splittet FN, EU og NATO. Dette storslåede resultat af den amerikanske indsats støttes nu ukritisk af den danske regering.

Danmark er dermed i modsætning til de andre nordiske lande og til alle lande, som omgiver os. Verden vil grine ad den amerikanske præsidents danske kanariefugl, der sender undervandsbåd i ørkenkrig.

Regeringspartierne har ikke rettidigt og redeligt oplyst det danske folk om et synspunkt, der så afgørende vil skille os fra størstedelen af verdenssamfundet. Regeringen har hele tiden vidst, at den ville snigløbe dansk udenrigspolitiks tradition - bredden bag udenrigspolitikken.

Men regeringen har tiet, undveget spørgsmål, båret maske og ikke givet grunde, der kunne skabe en egentlig demokratisk drøftelse. Sammenlignet med den engelske regerings åbenhed er Anders Fogh Rasmussens fremgangsmåde diktatorisk.

Det er altså en enkelt valgperiodes vilkårlighed, der nu afgør Danmarks udenrigspolitik. Det forhold, at Dansk Folkeparti for en kort stund udgør parlamentarisk grundlag for regeringen fører til, at et borgerligt flertal i storhedsvanvid bruges til at blanke egne støvler til trampedansen.

Alle andre partier i folketinget siger fra over for Fogh Rasmussens solo-fremførelse af admiralens vise. Men en del af indsigelserne kommer alt for sent. Socialdemokrater og radikale må længe have anet - som de fleste danskere - at det bar denne vej med folkestyre-svigt i regeringspartierne.

De to tidligere regeringspartier har forsømt at være opposition. De har enfoldigt netop i disse dage lavet forlig med regeringen om EUs fremtid med præsident, rumlepot og læderbukser. Det ligner aftalt spil, at man lige satte det på plads uden oplysning til eller drøftelse med vælgerne forud. Da så først folket var snydt endnu engang, så tog man den udenrigspolitiske splittelse om Irak. Den folkelige vrede vil blive voldsom.

Følgerne af denne mandags hændelser vil være langtrækkende. Der vil ske et kløft-skærende opbrud i partierne, voldsomme omvæltninger i vælgerfolket, sammenbrud af den christiansborgske forligs-aftaleform og nydannelser af valgformer uden om på partierne. Dansk folkestyre skal nyskabes, da det historiske grundlag i disse timer ligger i ruin. Folkestyret vil sagtens overleve, men det kan ikke bygge på de modsætninger, som partierne har skabt mellem folk og folkevalgte.

© Poul Erik Søe 18. marts 2003

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside