Den nødvendige gift
Finder de amerikansk-engelsk-danske besættelses-tropper ikke masseødelæggelses-våben, kommer Blair og Fogh Rasmussen for krigsdomstol, mens Bush går fri

Som dagene går i Irak, tales der mindre om masseødelæggelses-våben. Der er på tolvtedagen med halvdelen af Irak under påstået amerikansk-engelsk-dansk kontrol ikke gjort et eneste fund, der kan bruges som bevis.

Amerikanerne og englænderne er ganske vist den ene dag skingre med fund, der hævdes at være meget tæt på at ligne den påstand om masseødelæggelses-våben, som også Danmark er gået i krig på. Men allerede næste dag får en eller anden journalist skylden for at have blæst "fundet" for stort op. Jo værre det er gået den amerikansk-engelsk-danske besættelsesmagt i Irak, des mere gennemskuelige bliver løgnene.

Det er da rigtigt, at sandheden i en krig udelukkende bliver til et sted, hvor der kan gro marehalm og lyng. Det er også rigtigt, at sådan er det for begge parter. Det uhyggelige er kun, at de, der satte krigen i gang med retfærdigheden, friheden og freden som kodeord til nu har haft mest brug for skjulende plantevækst over sandheden.

Nu er det imidlertid bydende nødvendigt, at der bliver fundet masseødelæggelses-våben i Irak. Alle ved jo, at den slags våben var i Irak, da landet under Saddam Hussein og støttet af USA førte krig mod Iran. Vi ved også, at irakerne brugte giftvåben mod kurderne - uden at Irak og Hussein af den grund blev mindre elsket som amerikansk partner.

Men det er nyt, hvad den engelske fjernsynssender Sky News fortæller i dag. Tusinder af irakere blev slået ihjel ved irakernes egen brug af giftvåbnet. Eller det er med andre ord ikke nok at finde irakiske gasmasker og anden beskyttelse mod gift. Maskerne og filtrene vil ikke på baggrund af landets militær-historie kunne bruges som bevis for masseødelæggelses-våben. Mens maskerne - hvis de virkelig er fundet i det omfang, den amerikansk-engelsk-danske besættelsesmagt påstår - sagtens kan skabe frygt for, at sådanne våben kunne blive brugt i den igangværende krig.

Det helt afgørende er imidlertid, at maskerne ikke i sig selv er nok som bevis for masseødelæggelsesvåben. Og et sådant bevis må findes, for ellers er amerikanernes, englændernes og danskernes krig ulovlig. Det er ikke tilstrækkeligt at ville skifte Saddam Hussein ud og at ville ændre styrets form i Irak.

Grundlaget for amerikanernes, englændernes og danskernes besættelse af Irak er efter deres egen påstand FNs resolution nummer 1441. Den taler om masseødelæggelses-våben. Det er i forvejen tvivlsomt, om den kan bruges som grundlag for krigen, da dens forudsætning var en ny resolution om, hvilket "alvorlige konsekvenser" overtrædelsen ville få for Irak. Sådan var indforståelsen mellem medlemmerne af FNs sikkerhedsråds, da resolutionen blev vedtaget.

Nu er den strid jo i øjeblikket kernen i drøftelsen af verdens retstilstand. USA vil som stærkeste militærmagt ikke godkende et verdenssamfund, der kan leve sammen, styre og dømme i fællig. USA har genindført jungleloven mellem folkene - ret er, hvad den stærke mener. Bøjer verden sig for det syn, er der ikke mere at tale om. Og det er den tavshed, amerikanerne stiler mod.

Men selv hvis FN-resolutionen med nummeret 1441 godtages i sin vrangudgave som krigsgrundlag, så er en udskiftning af Saddam Hussein og hans regering ikke nok. Resolutionen handler ikke om udskiftning af Iraks styre, men om masseødelæggelsesvåben. Findes der ingen masseødelæggelses-våben, så har USA, England og Danmark erklæret krig mod og besat Irak uden grundlag. Der er så tale om en krigsforbrydelse. Eller i hvert fald kan landenes indklages for en krigsforbryder-domstol.

Eller rettere sagt: England og Danmark kan indklages for den internationale krigsforbryder-domstol. USA kan ikke. Fordi USA ikke har godtaget den internationale domstol for krigsforbrydere. USA har sikret sig. Ikke blot gennemtrumfer USA, at ret er, hvad magten byder. USA har også sikret sig, at den selv som stat ikke kan retsforfølges mellemfolkeligt. Derimod har England og Danmark godkendt krigsforbryder-domstolen.

Det er altså Tony Blair og Anders Fogh Rasmussen, der uden Bush kan ende for krigsforbryderdomstolen. Ingen vil være ivrigere for at lede efter masseødelæggelsesvåben end Blair og Fogh. Ingen vil mere ivrigt lytte dag for dag, om der er gjort fund, som kan fritage dem fra anklager.

Det siger selv, at det er ikke USA, England og Danmark, der kan godkende, hvilke fund der kan stemples som våben til masseødelæggelse. Det er heller ikke sådan, at ethvert fund af sig selv vil blive godtaget af verdenssamfundet. Der kan så nemt som ingenting svindles med fund, nu da besættelsestropperne står i landet.

Det er på tide, danske journalister vågner op fra deres magt-skræk. Det er ved at ske i England og må også komme her. Det må tydeliggøres for danskerne, hvad regeringen har bragt landet ud i alene på grundlag af Dansk Folkepartis stemmer. Det må være emner som følgerne af den danske krigs-deltagelse, der nu får overvægt. Og det må ske med hele den frihed værnet, som politikerne taler så meget om i sammenhæng med Irak, men som journalisterne synes at have mistet eller ikke gør brug af.

I hvert fald gavner det ikke klartænkningen, hvis journalistikken fortsætter på TVs Go' Morgen plan, styret af den mangeårige dybt ensidige mellemøst-politik. I forvejen er der til eksempel hverken hoved eller hale på, hvad landets udenrigsminister Per Stig Møller siger for tiden, hurtigt mumlende prøver han - og hensigten er klar nok, men også det eneste klare - at hindre os i at høre, hvad han siger. Men aldrig er han dog blevet udstillet så ussel og hjælpeløs, som da TV2s morgenvært Michael Meyerheim forleden kælede for Per Stig Møller, der i kammerateriets hellige navn var på fornavn med journalisten, som til gengæld tilpassede sig det fornemme besøg og stillede spørgsmål så skarpe som kaninhaler. Men TV2 er jo til salg. Navnet menes at blive TelaViv2.

© Poul Erik Søe 31. marts 2003

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside