Israel skal på
terror-listerne

Det store spil er i atter i gang. Vi skal tro, at der er fredsvilje i Mellemøsten. Men det ser ud til atter at være en papir-fred, skabt for at USA kan fortsætte sin magtovertagelse i de arabiske lande.

Det er hverken Israel eller Palæstina, der har sat freds-forhandlingerne i gang, men alene forsøget på at dulme overgrebet på det irakiske folk, der blev lovet folkestyre, men hvor en amerikansk general nu sidder og udpeger, hvem der har lov til at stille op til et kommunevalg.

Mellemøst-forhandlingerne, som fortsættes i Jordan, er alene sat i værk for at pynte på den Irak-krig, der i demokratiets navn krænkede folkeretten og gik uden om FN.

Råddent er det, som også avisen The Sun i London i dag kan fortælle. En engelsk kriger fra Irak hjemme på orlov sendte sine billeder til fremkaldelse. Fotohandleren blev rystet. Et billede viser en bagbundet og kneblet irakisk krigsfange hejst op i en gaffeltruck. På andre billeder hævdes de engelske soldater at tvinge irakerne til at dyrke sex. Det er hertugen af Kents stolte krigere, Ørken-rotterne, der her viser demokratiet i al sin nøgenhed. Ordet ørken-rotterne har fået ny tydning.

Det er de danske soldaters kampfæller i Irak, der viser sig at have gjort nøjagtigt, hvad Saddam Hussein var kendt for. Og det skete selvsagt dagen efter, at Englands førsteminister Tony Blair havde stået blandt sine rotter som hastig gæst i Irak og sagt, at han var stolt af dem. "Der er absolut ingen diskussion om jeres professionalisme, jeres mod og jeres pligttroskab." Det ord, han brugte, som på dansk oversættes til pligttroskab, kan også tydes "helligelse" eller "indvielse". Jo, sandelig bliver vi befriet fra terroren. Gaffeltrucken har et godt greb om menneskesynet og menneskerettighederne.

Før og i Irak-krigens første tid vakte det forargelse, hvis man vovede at påstå, at amerikanerne og englænderne løj om Iraks masseødelæggelses-våben. Stemningen mod den slags synspunkter var som i den kolde krigs tid. Allerede før Irak-krigen blev både den amerikanske udenrigsminister Powell og den engelske førsteminister Blair taget i løgn, englænderne havde endog brugt en 11 år gammel studenter-hjemmeside og kaldt den en rapport fra de engelske efterretningstjenester.

Nu siger den amerikanske viceforsvarsminister Paul Wolfowitz til tidsskriftet Vanity Fair, at påstanden om Saddam Husseins kemiske og biologiske våben kun var en af grundene til at gå i krig med Irak. "Af bureaukratiske årsager besluttede vi os for eet emne, masseødelæggelsesvåben, fordi det var den eneste grund, alle kunne enes om«, siger han. Men verden lod sig ikke narre. Kun få lande jorden over lod sig snyde af amerikanernes gøgleri. Danmark var imellem, fordi vi har en kalkunsk hane som statsminister - for nu at tale H C Andersensk.

Hele dette narreværk skal også søges klarlagt af det danske folketing, men på forhånd har Dansk Folkeparti sikret, at der ikke sker regeringen noget som helst, fordi den førte Danmark i krig på løgnens grund.

Af alle de grunde vil amerikanerne, englænderne, danskerne og flere endnu helst tale Israel og Palæstina. Tankerne skal ledes bort fra Irak. Men som Amnesty International har peget på, så er verden efter krigene mod terror så farlig som ingen sinde før. Selvsagt kan overlegent udstyr vinde krigen. Men terroren tager til. Angsten gror i krigenes spor.

Nu pynter det så med det lille ord fred, så vi skal tro, vi har at gøre med de gode viljers mænd. Men der tales aldeles forskelligt til Israel og Palæstina. Og Israel gør, som Israel plejer - uanset regeringsfarve. Israel trækker blot tiden ud, fordi landet prøver at vinde hævd på at være til stede i Mellemøsten, skønt Israel ikke har nogen som helst anden ret til at være til som land på det sted, hvis ikke det godtages af naboerne, som Israel har taget landet fra.

Det ligner alle andre Mellemøst-forhandlinger, at Israel går med på den køreplan, der er lavet, med fjorten forbehold - og med understregning af, at Israel ikke vil give Østjerusalem tilbage til palæstinenserne som hovedstad, skønt det er, hvad også USA og EU forudsætter i køreplanen. Femten forbehold i alt fra israelsk side, allerede inden forhandlingerne rigtigt er i gang. Hvorimod palæstinenserne har godtaget uden så meget som et eneste forbehold. Hvor er det utroligt, at det er Israels førsteminister, der får ros for fredsvilje og ikke palæstinenserne.

Israel vil som vanligt på skrømt rykke lidt ind og ud af nogle palæstinensiske byer. de vil frigive palæstinensiske fanger - den første frigivelse har de allerede forsinket - og så vil de kort efter arrestere nogle nye. Det har altid være sådan. Fordi Israel er besættelsesmagt. Selv førsteminister Sharon bruger nu omsider ordet "besættelse", hvad han får megen ros for, skønt det er, hvad enhver ved - men som også mange i verdenssamfundet i årevis dølgede, som om Israel har nogen som helst rettigheder over palæstinenserne.

Imens sidder så den vestlige verden og filer på lister over terrorister. Også efter forhandlingernes indledning i mellemøsten har man sat nye palæstinensere på listen. Det er umuligt at tage den slags lister alvorligt. Før den amerikanske præsident Bush blev valgt, kaldte han russernes fremfærd i Tjetjenien for folkemord. Da han lige før Irak-krigen håbede på Ruslands stemme for krigen i FNs sikkerhedsråd, så satte han tjetjenerne på terror-listerne.

Skal listerne tages alvorligt, må Israel skrives på dem. Israel har under Sharon været en terrror-stat, der uden hensyn til omverdenens og verdenssamfundets indvendinger helt vilkårligt har myrdet løs blandt palæstinenserne. Der er ingen grund til at fordømme palæstinenserne kraftigere end israelerne, tvært imod. FN påbød, at der skulle laves en undersøgelse af den israelske hærs grusomme terror i Jenin. Undersøgelsen kom aldrig. FN blev nægtet adgang. Og verdenssamfundet fandt sig i det - fordi USA ville det sådan, selvom de på skrømt sagde noget andet.

Før der tales samme sprog til israelere og palæstinensere, bliver der ingen fred i Mellemøsten. Vi stiller os an som mæglere, men det er jo på skrømt, da vi på forhånd foretrækker den ene part for anden. Det er os selv, vor politik og vort menneskesyn, der skal pilles ved, før der bliver redelighed i vores fremfærd.

© Poul Erik Søe 30. maj 2003

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside