Pias stikirenddreng
Bertel Haarders menneskehandel med Afghanistan ligner grundlovsbrud

Danmark truede flere gange Afghanistan med at fjerne dansk bistandshjælp, hvis ikke Danmark kunne tvinge afviste asyl-søgere tilbage til Afghanistan.

Det "erkender" integrationsminister Bertel Haarder i dag i Berlingske Tidende. Det hedder i Berlingske Tidendes artikel, skrevet af Sten Jensen: "Integrationsminister Bertel Haarder (V) erkender, at danske embedsmænd truede med stop for bistand til Afghanistan. Men han beklager ikke forløbet af forhandlinger om tvangshjemsendelse."

I går var ministerens tone en ganske anden, da han talte med selv samme Berlingske Tidende: "Han afviser iøvrigt, at de danske bistandsmillioner til genopbygningen af Afghanistan direkte har været brugt som rambuk i forhandlingerne. "Men de er blevet nævnt," erkender ministeren."

Begge dele er selvsagt ikke sandt. Ministeren er i mellemtiden blevet afsløret. Det viser sig, at den danske fremgangsmåde ved menneskehandelen, truslerne om at lukke for bistand, var aftalt mellem Dansk Folkeparti og Bertel Haarder. Ministeren har ganske enkelt været stikirenddreng for Pia Kjærsgaard.

Mens Bertel Haarder endnu afviste, at den danske bistand til Afghanistan havde været brugt som rambuk i forhandlingerne i Kabul, sagde Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard til Ritzaus Bureau ifølge dagbladet Politiken: "»Da vi sidst drøftede sagen med Bertel Haarder, havde vi en åben snak om, at man skulle true dem på bistanden. Og det bør Haarder indrømme«.

Da de ord var ude, kunne Bertel Haarder ikke længere skjule sandheden.

Undervejs - og før Bertel Haarder måtte erkende sandheden - havde vicechefen for FN's flygtningehøjkommissariat Daniel Endres ifølge dagbladet Politiken udtrykt dyb forundring over den danske Afghanistan-delegation, der var sammensat af embedsmænd fra tre ministerier og rigspolitiet. "Ifølge Endres truede danskerne direkte med at fjerne et beløb på 60 millioner dollar, som Danmark har bevilget til uddannelse af den afghanske befolkning, samt yderligere støtte på 10 millioner dollar, hvis ikke afghanerne makkede ret."

Til Berlingske Tidende i dag siger Daniel Endres fra Kabul, "at den danske fremgangsmåde ligger langt fra den, Storbritannien anvendte for at få en lignende aftale. Her var der ingen diskussion om at sammenkæde bistanden."

Det er ikke klædeligt, at Bertel Haarder først søger at skjule, hvad der vitterligt er foregået. Regeringen vælger sin åbenhed efter, hvad der passer i dens eget kram. Det er værre, at regeringen synes styret af private samtaler med Pia Kjærsgaard.

Ingen kan nægte Dansk Folkeparti indflydelse i folketinget og på lovgivningen. Men Bertel Haarder har åbnet for, at Dansk Folkeparti også tager del i den udøvende magt, som ellers er regeringens sag alene.

Det er indlysende, at ministeren selv kan forelægge emner for folketinget, men det er grundlovsbrud, når den udøvende magts handlinger styres fra folketinget gennem private samtaler med Pia Kjærsgaard.

Det er derfor forståeligt nok, at Bertel Haarder i går prøvede at skjule for danskerne, hvad deres regering tager sig til. Men da Pia Kjærsgaard selv røber, at det er med hende, aftalen om menneskehandel er gjort, så må Bertel Haarder søbe den kål, han selv har spyttet i.

Sagen viser, at års skik med glidende overgange mellem lovgivende og udøvende magt ikke er holdbar. Sagen om den danske menneskehandel bør føre til en klargørelse af, at grundloven virkelig gælder. Der skal ganske enkelt efter grundloven være adskillelse mellem lovgivende og udøvende magt. Det er der ikke. I det skjulte styres regeringen af Dansk Folkeparti.

Det er en så grov krænkelse af grundloven, at folketingets præsidium må sætte Pia Kjærsgaard på plads, da hun jo også har overskredet sine rettigheder i forhold til den grundlov, ethvert medlem af folketinget under på at ville holde.

Og statsministeren må tage ministeren for menneskehandel for sig og klargøre, at han skal holde grundloven.

Sker det ikke, er det tid for borgerne at finde en udvej til at fremtvinge grundlovens overholdelse. Sager som denne kan gå i svang i årevis uden indsigelse. Det kan endda i det skjulte ske så længe, at det bliver politisk skik. Hvis Christiansborg ikke selv strammer tøjlerne, så åbner sig her mulighed for en retsafgørelse, fremkaldt af samfundets borgere.

Det kan lyde, som om det er vidt at gå. Sådan lød det også, da højesteret pludselig gav tilladelse til en retssag mod folketinget, som havde lukket et stort antal skoler i strid med grundloven. Folketinget havde optrådt som dømmende magt. Den sag førte til den første dom i dansk folkestyres historie med rene ord om, at folketinget havde brudt grundloven. Højesteret kendte folketingets lov grundlovs-stridig. Folketinget havde ikke, som krævet i grundloven, holdt den lovgivende og dømmende magt adskilt.

En lignende sag bør rejses for at tydeliggøre, at grundloven gælder og skal holdes - især af lovgiverne. Og især fordi vi efter alt at dømme komme til at køre videre med den gældende 1953-grundlov i en  årrække, da der ikke længere som i afdøde folketingsformand Ivar Hansens tid er nogen iver for at ændre grundloven.

© Poul Erik Søe 29. maj 2003

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Læs også forhistorien om menneskehandelen

Enmandsavisens forside