Så kom freden

Danmarks Radios TV-avisen valgte i aften både klokken 18,30 og 21 at vælge terror-trusler på et bånd og deres følger som indledning før alle andre nyheder. Også forud for jordskælvet i Algeriet, der til nu har krævet 770 dræbte og syv tusinde sårede.

Det kalder på tanker. Freden er kommet. Irak-krigen er vundet. Danmark er mellem sejrherrerne. Det er blevet hverdag - med vold i Irak, med fem selvmordsbomber i Palæstina, efter at Israel hensynsløst myrdede los i skjul af Irak-krigen og fortsætter med det. Nogen bruger stadig ordet fred - trods drabene i Saudi Arabien og Marokko, trods amerikanernes daglige nedskydning af irakere, der ikke ser sejrherrerne som befriere.

Og trods den kendsgerning, at terror-truslen nu er alvorligere end nogen sinde. Det var jo, hvad den altovervejende del af verdens-samfundet sagde forud for Irak-krigen. Med krigen og den efterfølgende fred i Afghanistan er det gået på selv samme vis. Vold avler mere vold.

En vifte af lande prøver nu at gennemføre fred også i Israel og det Palæstina, som Israel holder besat og undertrykker med vold. Det skal ende ifølge de flotte ord med en selvstændig palæstinensisk stat i 2005. Vi ved allerede nu, hvordan det går.

Israels svar på udspillet, der også er europæisk og amerikansk, er det sædvanlige. Israel vil pindehugge forhandlingerne, så de trækker i langdrag og ender resultatløse. Det er israelske regeringers arbejdsform. Tiden skal gå - så Israel engang kan hævde at have siddet så længe på den nuværende stats jord og på den palæstinensiske, at de har hævd på den. Løfterne inden Irak-krigen om Mellemøst-fred er ikke indfriet. Hvorfor skulle man da også tro på den fred, når ingen vil den.

Ørkesløst rejser den amerikanske udenrigsminister Powell, dømt af sine og forsvarsminister Romsfelds afslørede løgne forud for Irak-krigen, rundt og vil i det mindste skabe tåleligt samarbejde med de lande, USA sveg. Men verden er ikke kommet et skridt længere i kampen mod terror end før krigen. Verden er splittet som sjældent før. Det var, hvad vi alle vidste ville blive følgen.

Nu er vi derude, hvor et indtalt bånd på arabisk lukker ambassader, senest den amerikanske i Oslo. Bomber er ikke længere nødvendige. Trusler er nok. En dansk udenrigsminister vender flyet i luften, fordi der i en madkasse ligger besked om, at den er medtaget som tom gods. Og da samme minister just var i Algeriet, mens jordskælvet indtraf, så var hans første tanke terror.  Jo, freden er kommet. Mennesket er mere bange for sig selv end for naturens kræfter. Og med god grund.

© Poul Erik Søe 22. maj 2003

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside